Klarer virksomheder med kvinder i ledelsen sig dårligere end gennemsnittet?

Præsterer virksomheder værre end gennemsnittet, hvis de har kvinder i ledelsen?

Hvis man skal tro debattør og forfatter Asger Garde, er svaret ja.

I debatprogrammet “Ta’r jeg fejl?” på Radio4 har Gine Maltha Kampmann, administrerende direktør i tænketanken Equalis, nemlig inviteret til debat om ligestilling på arbejdsmarkedet.  I afsnittet fra 9. januar påstår Asger Garde, at virksomheder med kvindelig ledelse præsterer dårligere end gennemsnittet - en påstand, han også få dage før radioudsendelsen bringer i et opslag på sin facebookside.

I begge tilfælde underbygger debattøren sin påstand med en graf fra det amerikanske analysefirma MSCI, der viser forskellen i aktieudviklingen mellem virksomheder generelt og virksomheder, som målrettet arbejder for øget kvindelig repræsentation i bestyrelser og ledelsespositioner. Ifølge grafen giver virksomheder med indsats for kvinder i ledelsen dårligere afkast end gennemsnittet.

Men selvom grafen i sig selv er korrekt, er det ikke dokumentation for,  at kvindelig ledelse er lig med dårligere performance, lyder det fra to eksperter, TjekDet har talt med.

Grafen påviser nemlig ikke en årsagssammenhæng - altså at kvinder i ledelsen er årsag til den dårligere performance. Årsagen kan ligge andre steder.

Grafen er derfor “meningsløs” at anvende i den sammenhæng, siger en af eksperterne. Det er i det hele taget svært at dokumentere, at der er sammenhæng mellem, at en virksomhed har kvindelige ledere og hvor godt, den klarer sig, fortæller de begge.

Studier peger i flere retninger

I én rapport kan du læse, at virksomheder med kvinder i bestyrelsen klarer sig bedre økonomisk. Et andet studie konkluderer det modsatte om kvinder i ledelsen. Et helt tredje studie finder nul sammenhæng.

Der er lavet adskillige videnskabelige studier, der forsøger at kortlægge, om kvindelig ledelse påvirker virksomheder positivt eller negativt. Det fortæller Nina Smith, professor i økonomi på Aarhus Universitet og leder af Equalis advisory board.

“Der er lavet masser af forskning på området. Virkelig meget. Der er simpelthen tusindvis af forskningsresultater fra hele verden på det her,” siger hun.

Men resultaterne fra de mange studier peger ikke i én og samme retning.

Uden dokumenteret kausalitet kan man ikke konkludere, at kvindelig ledelse påvirker virksomheders resultater, siger Nina Smith, professor i økonomi ved Aarhus Universitet. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

“Det overordnede billede er, at man kan finde positive resultater, og man kan finde negative resultater, og man kan ikke sige noget som helst generelt. Studierne viser vidt forskellige resultater,” siger Nina Smith.

Nicolai Kaarsen er chefanalytiker hos Rockwool Fonden og har blandt andet forsket i sammenhængen mellem virksomheders indtjening og kønssammensætningen i ledelsen. 

Han tilslutter sig, at der er lavet mange studier omkring kvindelig ledelse, og henviser blandt andet til et metastudie, der samler 51 forskellige studier, der er lavet omkring effekten af kvinder i virksomheders bestyrelser.

“Sådanne studier er for mig at se det bedste grundlag, vi har at stå på. Men den lidt nedslående konklusion er, at resultaterne stikker i mange forskellige retninger og derfor ikke fortæller en entydig historie. Der er en del studier, der finder negative effekter af kvinder i bestyrelsen, og der er tilsvarende en del, der finder positive eller ingen effekter. Det er ikke engang sådan, at der er en klar overvægt af studier, der finder det ene eller andet resultat,” fortæller Nicolai Kaarsen.

Ifølge Nicolai Kaarsen er de fleste undersøgelser af, om der er en årsagssammenhæng - det, man kalder kausalitet - lavet på bestyrelsesområdet. Og resultaterne er som sagt så forskellige, at man ikke kan bruge dem til at sige noget om kvindernes effekt. Når det gælder kvinder i direktion, er der lavet færre studier.

Er kvinder og mænd i Rwanda virkelig mere ligestillede end i Danmark?

Svært at dokumentere årsagssammenhæng

Netop kausaliteten er helt afgørende, hvis man skal finde kvalificerede svar på spørgsmål om effekten af kvindelig ledelse. Det påpeger både Nina Smith og Nicolai Kaarsen.

“Det er vigtigt at skelne mellem den kausale effekt af kvinder i ledelse og så en observeret effekt, altså korrelation. Det er altid vigtigt, når man ser på sådan nogle sammenhænge i samfundsvidenskab,” forklarer Nicolai Kaarsen.

Der skal altså anvendes en metode, som finder den rette årsagssammenhæng, og tager højde for baggrundsfaktorer. Men i tilfældet med MSCI’s graf, som Asger Garde henviser til, er der ikke gjort nogen af delene, lyder det fra Nina Smith.

“Det er totalt meningsløst. Jeg gik ind på MSCI's hjemmeside, og i en anden af deres rapporter fra 2024 skriver de for eksempel meget tydeligt, at de virksomheder, som har mange kvinder i bestyrelsen, klarer sig meget bedre end dem, der ikke har kvinder i bestyrelsen,” siger hun.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

Nina Smith påpeger desuden, at MSCI’s indeks kigger på aktieudviklingen i rigtig mange lande rundt omkring i verden. Nærmere bestemt dækker indekset over 23 lande - alt fra Danmark til USA, England og Hong Kong. De er svære at sammenligne, fordi nogle har lovbestemte regler for antallet af kvinder i bestyrelserne, mens andre ikke har. Samtidig er der ikke korrigeret for forskelle på aktieudviklingen i de forskellige lande og en række andre faktorer.

Med andre ord kan studiet ikke bruges til at påvise, om der reelt er en sammenhæng mellem kvindelige ledere og virksomheder, som præsterer dårligere.

“Der er absolut ingen kausalitet, og det skal der være, hvis vi skal kunne sige noget om kvindelig ledelse. Jeg kan hurtigt lave en simpel beregning, som finder korrelation mellem mange kvinder i bestyrelsen eller ledelsen og performance, og så plejer jeg at få en positiv effekt af kvinder. Men det holder ikke kausalitetstesten,” siger Nina Smith.

Samme pointe fremhæver chefanalytiker Nicolai Kaarsen, der mener, at man skal være forsigtig med at drage konklusioner.

“Det er jo bare en observeret forskel, som ikke nødvendigvis afspejler noget som helst kausalt. Den kan ikke bruges til at sige noget om, hvorvidt kvindelig ledelse er godt eller skidt for en virksomhed.”

I “Ta’r jeg fejl?”, hvor Gine Maltha Kampmann og Asger Garde debatterer, er de umiddelbart  enige om, at der ikke findes direkte kausalitet mellem flere eller færre kvinder i ledelsen og bedre eller værre bundlinje.

Alligevel bruger Asger Garde grafen til at underbygge sin påstand om, at mænd generelt er bedre ledere end kvinder - end påstand som programmets vært i øvrigt er uenig i.

Sikandar Siddique beskylder røde partier for ikke at stemme for forslag, der aldrig har været til afstemning

Mænd som bedre ledere

TjekDet har henvendt sig til Asger Garde for at forelægge ham de to eksperters kritik og for at spørge, hvorfor han bruger MSCI’s graf til at underbygge sin påstand.

Til TjekDet skriver Asger Garde, at han ikke mener at have sagt, at MSCI’s indeks er et kausalt bevis i sig selv på, at mænd er bedre topledere end kvinder. Hvis han har sagt noget, der kan forstås på den måde, har han formuleret sig forkert, skriver han. Han påpeger også, at han i opslaget på Facebook skriver, at virksomheder med kvindelig ledelse ikke nødvendigvis præsterer dårligere fordi kvinder er dårlige ledere, men “det også kan være, at dårlige firmaer i højere grad vælger kvindelige ledere”.

“Der er dog en del andre årsager til, hvorfor mænd generelt ofte er bedre topledere end kvinder. Det kræver god stresshåndtering, risikovillighed, ekstrem dedikation, kynisme etc., hvilket mænd biologisk set har bedre muligheder for at opnå.”

Asger Garde påpeger også, at programmets koncept er, at gæsteværten - i dette tilfælde Gine Maltha Kampmann - kommer med en påstand, som gæsterne - herunder Asger Garde - skal udfordre. I programmet er værtens påstand blandt andet, at kvinder bliver fravalgt, fordi de er kvinder, og at vi af den grund går glip af talentmasse. Dén påstand mener Asger Garde ikke, at der er dokumentation for.

“Bevisbyrden ligger således ikke på mig, men på Gine Maltha Kampmann, ” skriver Asger Garde.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.