Kvindernes sidste arbejdsdag: Hvorfor er der lønforskel mellem mænd og kvinder?

"Løngaaaaaaaaaaab"

Sådan kunne man den 14. november læse flere steder på sociale medier, da 15 organisationer atter satte fokus på løngabet mellem mænd og kvinder med kampagnen "Kvindernes sidste arbejdsdag". 

Den 14. november markerer nemlig den dag på året, hvor mænd i gennemsnit har tjent det beløb, som kvinder i gennemsnit tjener på et helt år. 

Ifølge kampagnen tjener mænd i gennemsnit 12,4 procent mere i løn om året end kvinder. Omsætter vi det til arbejdsdage, svarer det til, at kvinder arbejder gratis fra den 14. november og resten af året, lyder det fra initiativtagerne. 

Tallet er fra 2023 og stammer fra Danmarks Statistiks standardberegnede timefortjeneste. Det er det lønbegreb, der kommer tættest på den løn, som er "aftalt" mellem arbejdsgiver og lønmodtager.

Kampagnen blev første gang markeret i 2010. Det er særligt fagforeninger og debattører, der årligt kommer med et fælles opråb om at gå ind i kampen for ligeløn for at leve op til ligelønsloven, der blev vedtaget i 1976.

Men kampagnen har i årenes løb mødt kritik for at sprede myter og misinformation. Den beskyldes blandt andet for at male et forkert billede af, at der foregår diskrimination af kvinder på arbejdsmarkedet, fordi den ikke tager højde for faktorer, der kan forklare, hvorfor mænd i gennemsnit tjener mere end kvinder.

Én af kritikerne bag kampagnen er Liberal Alliances politiske ordfører, Sólbjørg Jakobsen. Hun kalder kampagnen for en årlig "bullshit-kampagne". 

"Det er ikke 'kvindernes sidste arbejdsdag' i dag. Den gennemsnitlige kønsforskel i løn, skyldes et hav af faktorer, såsom valg af karriereveje, arbejdstid og fravær. Det er velkendt information som organisationerne bag kampagnen, i populismens navn, vælger at ignorere. Der er intet belæg for at forskellen skyldes strukturel forskelsbehandling - heller ikke for den lille del, som ikke er forklaret," skriver hun på det sociale medie X. 

Ifølge organisationerne bag kampagnen er det et helt bevidst valg at se bort fra de faktorer, der kan forklare lønforskellen. Det er for at vise, at "de brancher og arbejdsfunktioner, hvor der er et massivt flertal af kvinder, er markant dårligere lønnede end de traditionelle mandsdominerede brancher," skriver fagforeningen DM på sin hjemmeside.

Men hvad er så op og ned i uenigheden om lønforskellen, og hvem har ret? 

Helt overordnet har både organisationerne bag kampagnen og kritikerne ret - bare på hver deres måde. Organisationerne påpeger en faktuel lønforskel, mens kritikerne pointerer, at lønforskellen skal tages med væsentlige forbehold.     

Én af kritikerne bag kampagnen er Liberal Alliances politiske ordfører, Sólbjørg Jakobsen. Hun kalder kampagnen for en årlig "bullshit-kampagne". Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Den rå forskel 

Når kampagnen peger på en lønforskel på 12,4 procent i lønforskel mellem mænd og kvinder, skal det tal tages med en række forbehold. 

Det fortæller Mette Verner, der er seniorforsker ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Hun er en af forfatterne bag en VIVE-rapport fra 2020, som dykker ned i lønforskellen og forklaringerne bag.

De 12,4 procent i forskel er beregnet ved at tage gennemsnittet af alle mænds løn sat i forhold til gennemsnittet af alle kvinders løn. 

Det vil altså sige, at de 12,4 procent er den rå forskel på kvinders og mænds løn, hvor der ikke er taget højde for faktorer, der kan forklare, hvorfor forskellen er, som den er. Det kan være faktorer som uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche og arbejdsfunktion. 

Tallet er ikke forkert at bruge til at belyse forskellen, men man skal være opmærksom på dets mangler, forklarer Mette Verner. 

“Det bliver en sammenligning af pærer og bananer, som ikke giver mening at lave, hvis man for eksempel sammenligner læger med sygeplejersker. Man kan sagtens sammenligne deres lønninger, men man kan ikke sige, at forskellen er udtryk for en kønsforskel på arbejdsmarkedet. De har jo forskellige uddannelser og laver ikke det samme arbejde,” fortæller hun. 

Forklarlig forskel

Derfor har Mette Verner og kollegerne fra VIVE forfattet en rapport, der dykker ned i, hvorfor lønforskellen mellem mænd og kvinder er, som den er. 

De har analyseret registerdata om lønstatistik fra Danmarks Statistik fra 2016, hvor lønforskellen dengang var på 14,4 procent. Bemærk, at lønforskellen i VIVE-rapporten er opgjort anderledes, end Danmarks Statistik opgør den. Derfor stemmer lønforskellen i ovenstående graf og VIVE-rapporten ikke helt overens.  

I rapporten finder forskerne frem til, at 85 procent af lønforskellen på 14,4 procent kan forklares. En væsentlig faktor, der kan forklare størstedelen af lønforskellen, er, at mænd og kvinder fordeler sig forskelligt på en række faktorer som uddannelse, erhvervserfaring, sektor, branche og arbejdsfunktion. 

Det kalder man den forklarede lønforskel. 

Ifølge rapporten fører kønsopdelingen på arbejdsmarkedet til systematiske forskelle mellem lønnen i de kvinde- og de mandsdominerede erhverv. Det betyder, at erhverv, hvor størstedelen af de ansatte er kvinder, er lavere lønnet, end hvis hovedparten af de ansatte er mænd. Mænd er for eksempel placeret højere oppe i stillingshierarkiet end kvinder. 

Desuden spiller det også en rolle i lønforskellen, at mænd har mere erhvervserfaring end kvinder, og at kvinder har mere fravær end mænd. Modsat viser rapporten, at lønforskellen ville have været endnu større i mændenes favør, hvis kvinder ikke havde overhalet mænd med hensyn til uddannelseslængde. 

Mette Verner forklarer, at de resterende 15 procent af den rå lønforskel på 14,4 procent er uforklaret - det vil sige, at forskellen ikke kan forklares med ovenstående grunde. 

"De 15 procent, der er uforklaret, kan for eksempel skyldes forskel i aflønning af mænd og kvinder med samme karakteristika - det kunne være samme uddannelse, men manden får et højere afkast af sin uddannelse - altså en højere løn. Det vil være en uforklaret lønforskel. Eller der kan være tale om såkaldt uobserverbare forhold, som rapporten ikke kan tage højde for," fortæller hun. 

De uobserverbare forhold kan for eksempel være kønsforskelle med hensyn til ikke-registreret overarbejde, evner, præferencer og personlighedstræk, som der ikke er registerdata for. Et eksempel på et uobserverbart forhold kan være, om en person har uformelt ledelsesansvar.

S-profil overdriver uforklaret lønforskel mellem kvinder og mænd

En faglig diskussion

Dernæst er spørgsmålet, om det er de 12,4 procent, som er lønforskellen mellem mænd og kvinder, eller om det er de 15 procent af lønforskellen, som er uforklarlig, der er det mest retvisende tal at bruge i debatten om løngabet mellem mænd og kvinder. 

Ifølge Birthe Larsen, der er lektor i økonomi på Copenhagen Business School (CBS), har begge tal en relevans. 

“De 12,4 procent siger noget om, at gennemsnitligt aflønnes kvinder lavere end mænd, så det er et vigtigt tal. Vi laver selvfølgelig allesammen noget forskelligt, men helt gennemsnitligt værdisættes kvinders arbejde lavere end mænds,” siger hun. 

“Og så kan man gå ind og kigge på forklaringer om, at kvinder arbejder færre timer eller har mindre erhvervserfaring. Man kan godt argumentere for, at det også er retfærdigt nok at se på,” forklarer hun.

Ifølge Birthe Larsen er det imidlertid væsentligt at bemærke den faktor, der fylder mest i den forklarede del af lønforskellen - nemlig, at vi har et kønsopdelt arbejdsmarked, hvor der er systematiske forskelle på lønnen i kvinde- og mandsdominerede jobs. 

“Andelen af kvinder i et erhverv forklarer halvdelen af lønforskellen på 12,4 procent mellem mænd og kvinder. Hvis der er mange kvinder i et erhverv, værdisætter man det arbejde mindre, end man værdisætter arbejde i erhverv, hvor der er mange mænd ansat,” fortæller hun.

Debatten om ligeløn har mange år på bagen. Her agiterer rødstrømper for ligeløn foran Københavns Byret i 1970. Byretten blev valgt som et af mange mål og rammer for at sætte fokus på nødvendigheden af juridiske reformer og for at understrege, at ulighed i løn var en form for institutionel diskrimination. Foto: Morten Langkilde/Ritzau Scanpix

Derfor kan det ifølge Birthe Larsen godt give et skævt billede af lønforskellen, at man bruger det kønsopdelte arbejdsmarked som en variabel, der forklarer lønforskellen. 

“Det forklarer jo ikke rigtig noget, fordi vi i forvejen godt ved, at kvinder tjener mindre end mænd. I stedet viser variablen, at der er en sammenhæng mellem, at hvis der er mange kvinder i et erhverv, så presser det lønnen ned.” 

Mette Verner understreger også, at undersøgelser om årsager til lønforskelle er genstand for en “faglig, teoretisk, statistisk diskussion om, hvor mange og hvilke faktorer der skal puttes ind i regnestykket og tages højde for”.

“Jo mere, vi korrigerer for, jo lavere bliver den uforklarede lønforskel. Og så er diskussionen jo så, jamen hvis nu det er diskrimination, at kvinder ikke bliver overlæger, bør jeg så tage stillingsniveau med i analysen? Det er jo forskelligt, hvad folk vurderer, der bør korrigeres for. Spørgsmålet er reelt, hvor man skal stoppe,” siger hun og tilføjer:

“Derfor skal man være bevidst om de faktorer, man putter ind i regnestykket, og så kan man lave en dybere analyse af de enkelte faktorer. Her skal man ned og se på, hvad det er for en proces, der afgør , hvem der får de højtlønnede stillinger, og se på om der er kønsforskelle i de ting.”

Rwanda og Nicaragua giver os baghjul: Danmark styrtdykker i misvisende rangliste over ligestilling mellem mænd og kvinder

Lige løn for lige arbejde?

Tilbage står spørgsmålet, om den uforklarede lønforskel kan skyldes forskelsbehandling - eller kønsdiskrimination - på det danske arbejdsmarked. 

Mette Verner understreger, at den uforklarede del af lønforskellen ikke er et sikkert mål for, om der findes forskelsbehandling på det danske arbejdsmarked. Det er et statistisk begreb, der kan bruges til at forklare lønforskellen. Ligeledes forholder Mette Verner og kollegerne i rapporten sig ikke til, om bruttolønforskellen mellem mænd og kvinder er retfærdig eller uretfærdig

Men ifølge Birthe Larsen er der studier, der tyder på, at der findes diskrimination over for kvinder på det danske arbejdsmarked. Hun understreger dog, at hun ikke ved i hvilket omfang, og at det kan være svært at bevise med sikkerhed, at der er tale om diskrimination. 

Hun fremhæver et nyt studie, der ser på lønforskellen blandt økonomer. Studiet viser, at mænd to år efter dimissionstidspunktet tjener 18.000 kroner mere i den offentlige sektor og 60.000 kroner mere i den private sektor. Efter fem år er det steget til henholdsvis 49.000 kroner og 143.000 kroner. Her kan hverken forskelle i karakterer, erhvervserfaring og øvrige personlige karakteristika forklare majoriteten af lønforskellen - hverken to eller fem år efter dimissionen.

Derudover fremhæver hun, at Finansforbundet i april 2024 udgav en undersøgelse, der viste en uforklarlig lønforskel på 7,1 procent i den finansielle sektor.

Finansforbundets seniorøkonom, Klaus Mosekjær Madsen, udtalte i den forbindelse, at “de mulige forklaringer kan være, at der er en kønsbias i lønnen, ligesom man også ofte siger, at kvinder er mere tilbageholdende i forhold til at forhandle løn.”

Men ifølge Birthe Larsen viser et studie, at kvinder, der prøver at presse mere på i forhold til lønforhandlinger, generelt får mindre ud af det end mænd. Derudover viser forskning også, at kvinder tenderer til at lave opgaver på arbejdspladsen, som ikke medfører forfremmelser.

Og hvad kan man så gøre for at reducere forskellen mellem mænd og kvinder?

En metode er ifølge Birthe Larsen at tale om sin løn.

“I forskning, som jeg og andre har lavet, ser man, at løngennemsigtighed faktisk kan mindske lønforskellen. Det vil sige, at noget af lønuligheden også handler om, at man ikke ved, hvad hinanden tjener. Den manglende løngennemsigtighed skaber et fundament for, at arbejdsgivere kan give ansatte forskellige lønninger.”