Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Monarkiets popularitet falder støt, siger Ekstra Bladets kongehusekspert. Men tallene fortæller en anden historie

Faktatjek 19. jan 2024  -  5 min læsetid
This describes the image
Er monarkiets popularitet blandt befolkningen faldet støt de seneste 20 år? Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
  • Tilslutningen til kongehuset er faldet støt de seneste 20 år, siger Ekstra Bladets kongehuskommentator, Kim Bach

  • Men hverken analyseinstitutter eller ekspert i meningsmålinger kan se tegn på, at Kim Bach har ret 

Danskernes tilslutning til monarkiet har været støt faldende de seneste 20 år.

Sådan siger Ekstra Bladets kongehuskommentator, Kim Bach, i en artikel i samme medie om, at kong Frederik må “stoppe blødningen”. 

Også i B.T.-podcasten Q&CO siger kongehuskommentatoren, at danskernes opbakning til monarkiet “går støt ned ad bakke.”

Meldingen har vakt overraskelse på sociale medier, da angiveligt flere end hundrede tusinde danskere var mødt frem for at overvære tronskiftet, ligesom medier beretter om, at kongehuset er yderst populært i den danske befolkning.

TjekDets research viser, at der heller ikke er dokumentation for, at danskernes opbakning til kongehuset er faldet støt de seneste 20 år. 

I stedet fortæller meningsmålinger, at befolkningens opbakning til kongehuset har ligget på samme niveau fra 2010 til i dag, siger ekspert i mediers brug af meningsmålinger.

Støt ned ad bakke

I artiklen udtaler Kim Bach, at Kong Frederik har “en gigantisk opgave foran sig. Kongehuset skal vinde folkets tillid i langt højere grad, end det er lykkedes Margrethe.”

Ifølge Kim Bach ved kongehuset ikke, hvordan de skal få vendt danskernes vigende opbakning. Kongehuset ved “udmærket godt, at tendensen er tydelig i både Danmark og samtlige monarkier i Europa. De får brug for den tryllestav, som et scepter altid har været, hvis det skal lykkes,” siger Kim Bach til Ekstra-Bladet.

Og i Q&CO-podcasten korrigerer Kim Bach Berlingskes kongehusjournalist Jakob Steen Olsen, der siger, at omkring 80 procent af danskerne bakker op om kongehuset, men tallet svinger lidt.

“Nej, det gør det ikke. Det går støt ned ad bakke. Vi er nødt til at holde os til tallene,” siger Kim Bach. 

TjekDet har spurgt Kim Bach, i hvilke undersøgelser han ser denne tendens til faldende opbakning de seneste 20 år. Ifølge Kim Bach ser han på meningsmålinger på tværs af analyseinstitutter og i en længere tendens, hvor opbakningen til kongehuset topper omkring år 2000 og siden falder støt frem til i dag.

Som illustration slår han ned på tre forskellige målinger i henholdsvis 2001, 2013 og 2023. Her finder han et dyk i befolkningens opbakning til kongehuset på godt 20 procentpoint fra 93 procent til 70 procent.

Ifølge analyseeksperter, som TjekDet har talt med, kan man dog ikke uden videre sammenligne de tre undersøgelser. Det vender vi tilbage til.

Tal siger det modsatte

Vi begynder hos analyseinstituttet Megafon, der siden 2010 har målt danskernes holdning til kongehuset for TV 2 ved at spørge et repræsentativt udsnit af befolkningen, om Danmark skal være et monarki eller en republik. I 2010 var 70 procent af de adspurgte for et monarki, mens 25 procent helst så, at Danmark var en republik.

I den seneste Megafon-måling i år, hvor danskerne er blevet stillet samme spørgsmål, er opbakningen til monarkiet steget til 78 procent af befolkningen. 15 procent foretrækker en dansk republik.

Megafon kan ikke få øje på, at opbakningen til kongehuset skulle falde støt.

“Det kan vi i hvert fald ikke se i vores målinger. Hvis du skal tegne en tendens ud fra vores tal, så går det den helt modsatte vej. Den opbakning, vi måler i dag, er markant højere, end den var for 10-15 år siden,” siger Casper O. Jensen, der er chef for Megafons kvantitative afdeling.

Et andet af de store analyseinstitutter, Epinion, har undersøgt spørgsmålet to gange. I 2016 fandt de i en undersøgelse for DR frem til, at 71 procent af danskerne mente, at monarkiet bør bevares. I december 2023 var det tal 70 procent.

Stor opbakning i 2001

Det bringer os til målinger fra Verian, som er Gallups nye navn. I 2001 fandt analyseinstituttet i en måling frem til, at hele 93 procent af danskerne dengang mente, at “Danmark bør vedblive med at være et monarki.”

Tre år senere angav 82 procent at være “tilhængere af monarkiet”. I 2009 svarede 84 procent, at de “værdsætter det danske kongehus”.

Fire gange siden 2011 har Verian for Berlingske stillet danskerne følgende spørgsmål: “Hvor enig eller uenig er du i, at monarkiet i Danmark bør afskaffes, og at der i stedet skal indsættes en præsident?” 

81 procent ville gerne holde fast i monarkiet i 2011. Det ønskede 81 procent også i 2023.

Men har Verian så fundet et dyk i tilslutningen til monarkiet på 12 procentpoint fra 2001 til 2023?

“Der er forskel på spørgsmålsformuleringen og på metoderne, og derfor mener jeg ikke, man bør bygge en konklusion på den sammenligning. Målingen, vi har gennemført i 2001, bygger på telefoninterviews, og de senere målinger bygger på web-interviews, hvilket også kan give en forskel,” siger Camilla Kann Fjeldsøe, direktør hos Verian

Det gør også, at hun heller ikke ville sammenligne deres egen måling fra 2001 med Epinions måling fra sidste år, som Kim Bach gør.

“Jeg vil helst bygge den konklusion på Gallup-målinger, hvor jeg ved, at metoden er identisk. Og på baggrund af disse målinger er der ingen nedgang at spore,” siger Camilla Kann Fjeldsøe og henviser til instituttets egne målinger fra 2011 til 2023.

 

En enkelt måling

TjekDet har fået Kresten Roland Johansen til at kigge Epinions, Verians og Megafons 14 undersøgelser igennem. Han er lektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, hvor han blandt andet underviser i kvantitativ metode og undersøger mediernes brug af statistik. Han finder ikke tegn på, at danskernes opbakning til kongehuset skulle være støt faldende de seneste 20 år.

“Hvis man sammenligner det, som her er sammenligneligt, så er det ret tydeligt, at opbakningen til monarkiet i den danske befolkning fra 2010 og til i dag er yderst konsistent. Måske endda med lidt større tilslutning de seneste år,” siger Kresten Roland Johansen.

Selvom analyseinstitutterne overordnet set har undersøgt det samme, har spørgsmålene i meningsmålingerne været formuleret forskelligt. Derfor bør man ikke sammenligne dem direkte, siger Kresten Roland Johansen.

Forskellige spørgsmål

Med nedslag i tre undersøgelser aflæser Kim Bach, at kongehuset dykker støt i popularitet. En fra Gallup i 2001, en anden fra Gallup i 2013 og en Epinion-måling fra 2023.

 

Det er uklart, præcis hvordan Gallups spørgsmål i 2001 var formuleret. Om resultatet skriver Gallup, at 93 procent mener, at Danmark bør vedblive med at være et monarki, mens 5 procent mener, at Danmark på længere sigt bør overgå til at være en republik.

 

Gallup har i 2013 stillet spørgsmålet: Hvor enig eller uenig er du i, at monarkiet i Danmark bør afskaffes, og at der i stedet skal indsættes en præsident?

 

I 2023 spurgte Epinion danskerne: Mener du, at vi bør bevare eller afskaffe monarkiet i Danmark?

 

Selv små forskelle på, hvordan spørgsmål er formuleret i meningsmålinger, kan påvirke, hvordan folk svarer, siger Kresten Roland Johansen.

Ekstra Bladets kommentator peger på tre forskellige undersøgelser som støtte for sin analyse. Men de tre undersøgelser har ikke stillet samme spørgsmål, påpeger Kresten Roland Johansen.

“Man kan i dette tilfælde plukke enkeltresultater ud fra forskellige meningsmålingsinstitutter og dermed opnå belæg for en bestemt vinkel, men det bør man undlade. Man bør netop sammenligne undersøgelser, hvor der er spurgt på samme måde. I praksis ved at sammenligne Megafons undersøgelser over tid,” siger han. 

Men viser målingen på 93 procent fra 2001 ikke, at opbakningen til kongehuset alt andet lige er faldet?

“Det er muligt, at der netop på dette tidspunkt var en større tilslutning i befolkningen. Det er bare svært at sige noget sikkert om ud fra en enkelt måling,” siger han.

TjekDet har spurgt Kim Bach, om han kan henvise til andre end den ene måling, der viser en særligt høj tilslutning til monarkiet omkring årtusindskiftet. Men Kim Bach har ikke reageret på det spørgsmål.

 

Holder fast i støt dyk

TjekDet har desuden spurgt Kim Bach, hvordan han forklarer, at hverken analyseinstitutter eller en ekspert i meningsmålinger kan finde belæg for samme tendens som ham. Og om han kan pege på andre, der laver samme tre nedslag i meningsmålinger, siden han kalder nedslagene typiske.

Det svarer Kim Bach ikke direkte på, men gentager i en mail i stedet sin overordnede analyse:

At tilslutningen til kongehuset steg langsomt i 70'erne og 80'erne, at den tog fart i 90'erne og toppede omkring årtusindskiftet med en tilslutning på over 90 procent. Siden er den dykket til omkring 70 procent. 

Selv om Kim Bach finder belæg for sin analyse ved at lave nedslag i målinger fra forskellige analyseinstitutter, der har stillet forskellige spørgsmål, skriver han også:

"Jeg understreger også altid, at målingerne fra forskellige institutter ikke er direkte sammenlignelige – qua spørgsmålenes formulering, sammensætningen og antallet af respondenter. Men de overordnede tendenser er så tydelige, at de må anses for at være signifikante,” skriver Kim Bach i en mail.

Men eksperterne, TjekDet har talt med, er altså ikke enige i den udlægning.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.

ARTIKLEN ER OPDATERET | 22-01-2023 | KL. 09:01

Det fremgik tidligere af artiklen, at flere hundrede tusinde var mødt op foran Christiansborg for at overvære tronskiftet. Tallet var baseret på telefondata i indre by i København. Siden har en forsker fra Danmarks Tekniske Universitet vurderet, at der var omkring 75.000 fremmødte ved Christiansborg, der kunne se Frederik på slotsbalkonen, hvorfor der er tvivl om det eksakte tal.

Opdateret 22. jan 2024