Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Nej, der er ikke et nyt hack, der sender sårende beskeder i dit navn – men pas alligevel på

Faktatjek 15. nov 2022  -  4 min læsetid
Tjekdet
En falsk advarsel mod "et nyt hack på Facebook" er blevet delt heftigt i de seneste dage.  Foto: Shutterstock
  • Et flere år gammelt kædebrev løber lige nu igen som en steppebrand på sociale medier

  • Facebookbrugere på stribe deler en tekst, der hævder, at nogen har "fundet en eller anden måde at såre og fornærme folk uden grund

  • Angiveligt er der tale om en "ny hacker på Facebook, der poster en sårende sætning fra dig under dine kontakters kommentarer. Du kan ikke se det, men dine kontakter kan," hedder det videre

  • Men lige netop denne advarsel har intet på sig

Skrevet af: Thomas Hedin

En advarsel mod "et nyt hack på Facebook" er blevet delt heftigt i de seneste dage. Opslaget påstår, at hackere på magisk vis kan bryde ind på din facebookprofil og sende sårende beskeder i dit navn til dine facebookvenner via chat-funktionen Messenger eller skrive tarvelige kommentarer på vennernes opslag. Vel at mærke uden, at du selv kan se beskederne.

Men lige netop den advarsel er fup og har rigtig mange år på bagen.

Til gengæld har 'ægte’ forsøg på hackerangreb ramt adskillige danskere flere gange i årenes løb. Angrebene sker for eksempel via Facebook Messenger, hvor facebookvennerne bliver spurgt, om de medvirker i en video, der er vedhæftet beskeden.

At den førstnævnte og gamle falske advarsel pludselig igen er gået viralt, kan godt forklares med, at der ofte cirkulerer reelle hackerforsøg. Hackernes metode og formål minder nemlig om beskrivelsen i den gamle advarsel. Og så ikke helt alligevel.

Tjekdet
Sådan ser den falske hackeradvarsel ud, der løber som en steppebrand på Facebook i disse dage. Advarslen er langt fra ny, som det ellers fremgår af opslagsteksten.  Foto: Skærmbillede fra opslag på Facebook

Den falske advarsel i flere versioner

Lad os begynde med at se nærmere på den falske advarsel om den "sårende sætning".

"Tilsyneladende har nogen fundet en eller anden måde at såre og fornærme folk uden grund. Hold øje alle sammen. Der er en ny hacker på Facebook, der poster en sårende sætning fra dig under dine kontakters kommentarer. Du kan ikke se det, men dine kontakter kan. Denne situation kan føre til mange misforståelser," hedder det blandt andet i advarslen, der samtidig indeholder en velmenende undskyldning til alle:

"Jeg vil gerne sige til alle mine kontakter, at hvis det ser ud til, jeg har skrevet noget chokerende eller ondt, så kommer det ikke fra mig".

Det falske budskab har cirkuleret på Facebook i mange år med forskellige formuleringer.

De påståede konsekvenser af det angivelige ’hack’ har været lidt forskellige. I nogle udgaver af opslaget tales om nedsættende eller sårende bemærkninger, mens andre hævder, at du pludselig ufrivilligt sender pornobilleder via Facebook-chatten.

Pas på de 'ægte' hack

Men selv den dygtigste hacker kan ikke uden videre overtage din Facebook-konto, når han eller hun har lyst til det.

Det kræver, at du bevidst har udleveret eller er blevet narret til at udlevere dit password. Og netop den metode har hackere forsøgt sig med flere gange tidligere, hvor mange brugere via Facebooks messengerfunktion har modtaget en angivelig video. Her lokkes modtageren til at klikke på videoen.

Klikker man på det link, bliver man ført til en anden falsk login-side, hvor svindlerne forsøger at få dig til at indtaste dit bruger-id og password til Facebook. Gør du det, så har du givet svindlerne fri adgang – og nu kan de høste dine data og i det hele taget følge med i, hvad du skriver til vennerne og endda smide beskeder i dit navn til dine venner.

Hackere kan også overtage din brugerprofil, hvis du for eksempel tager en quiz på Facebook.

Der er i det hele taget en god grund til at være på vagt, hvis du får beskeder med links fra personer, som du ikke kender, og som på en eller anden måde forsøger at lokke personlige oplysninger ud af dig.

Tjekdet
Mange facebookbrugere har i årenes løb været udsat for et hackerforsøg med en besked via Facebooks chat-funktion, Messenger. Beskeden er sendt fra en facebookven, der spørger, om det er modtageren, der medvirker i en video. Men beskeden kommer fra svindlere, der forsøger at hacke din facebookkonto ved at få dig til at udlevere dit password til det sociale medie.  Foto: Skærmbillede fra Facebook

5 ting fortæller, at opslaget er fup

Men hvad fortæller os, at beskeden om den "sårende sætning" er falsk? For det første har advarslen som tidligere nævnt cirkuleret på Facebook i mange år - endda i forskellige udgaver – herunder også på engelsk. Dermed kan der altså ikke være tale om en ny form for hackerangreb, som det ellers hævdes i opslaget.

For det andet indeholder det ikke en nærmere og meningsfuld teknisk beskrivelse af, hvordan hackerangrebet skal kunne lade sig gøre. Der spredes blot skræk og advarsel.

For det tredje vil de fleste hackere ikke bruge krudt på at hacke sig ind på brugernes konti for blot at sende tarvelige beskeder i dit navn. Hackere er i hovedreglen interesseret i at få fat i penge ved for eksempel at franarre dig koder til kreditkort eller dit NemID. Men det nævner opslaget her ikke noget om.

For det fjerde er nogle udgaver af opslaget skrevet på dårligt dansk. Det ligner mest en maskinoversættelse. Der er ord, der ikke giver mening eller er anvendt grammatisk forkert.

Tjekdet
Hackeradvarslen, der deles i øjeblikket på Facebook, har hærget platformen mange gange tidligere. Her er en engelsk version, der har næsten samme beskrivelse, men hvor "en sårende sætning" er skiftet ud med, at nogen deler porno i dit navn - igen uden du kan se det. Og det er selvfølgelig mindst lige så sårende. Foto: Skærmbillede fra Facebook

For det femte slutter opslaget med opfordringen "Kopiér og indsæt. Del ikke". Netop den formulering bruges igen og igen i opslag, der ofte indeholder falske budskaber. Og der er en ret enkel årsag til, at den eller de personer, der oprindeligt har skrevet opslaget, vil have dig til at kopiere teksten og ikke bare bruge Facebooks deleknap. Det gør det nemlig svært at udrydde fup-opslaget på Facebook én gang for alle.

Hvis 5.000 brugere deler en sådan advarsel med Facebooks deleknap, så forsvinder opslaget hos alle, hvis person nummer 1 sletter det.

Hvis Facebook konstaterer, at opslaget indeholder en falsk historie, kan mediet meget let rense budskabet ud, fordi en facebookmedarbejder blot skal finde den person, der første gang delte opslaget med deleknappen, og slette det.

Med andre ord: Bliver det oprindelige opslag slettet, så forsvinder det hos alle, der siden har delt det med deleknappen. Det sker til gengæld ikke, hvis alle følger opfordringen til at kopiere teksten med musen over i et opslag på egen facebookvæg. På den måde kan opslaget blive ved med at løbe rundt på Facebook.

Så lad os til sidst slå fast, at hvis målet med at dele opslaget igen og igen - som der står i opslaget - skulle være at få stoppet en hacker, så er metoden ikke meget værd. Opslaget indeholder ikke ingen spor, der kan fortælle os - eller Facebook - hvem hackeren er - eller om han eller hun overhovedet findes.

I dette tilfælde kan vi godt lægge hovedet på blokken og konstatere, at der er tale om et fupnummer, der formodentlig har til formål at skabe skræk og rædsel - eller lave 'sjov' med dig.

Sådan holder du hackeren ude

1) Vælg et sikkert kodeord, og anvend forskellige kodeord til forskellige tjenester. Under vores guides kan du få hjælp til at lave et stærkt kodeord.
 

2) Hvis du modtager en besked fra en bekendt ud af det blå, der beder dig om at sende en kode eller trykke på et link, så vær ekstra opmærksom. Det kan være en svindler, der gemmer sig bag disse beskeder. Kontakt din bekendte ad andre veje, hvis du er i tvivl.


3) Tjenester som Google, Dropbox eller iCloud-konto er fyldt med følsomt indhold, hvis tjenesten sikkerhedskopierer dine filer på telefon eller computer. Vi anbefaler at være ekstra påpasselig med at sikre disse konti. Skift kodeord jævnligt, og slå to-faktor godkendelse til.


4) Hos mange tjenester er det muligt at se, hvem der har adgang til din konto i øjeblikket. Tjek denne side med jævne mellemrum. Så sikrer du dig, at der ikke er nogen aktivitet på din konto, du ikke kender til.


5) Mange tjenester tilbyder, at du kan logge på med din Facebook- og Google-konto. Når du gør dette, deler du dine data unødigt og gør dig mere sårbar, skulle du miste kontrollen. Opret i stedet et selvstændigt login til hver enkelt tjeneste.


Kilde: Forbrugerrådet Tænk.

Opdateret 30. okt 2023