Svindelopkald skyller ind over Danmark: Signe blev snydt for flere tusinde kroner af Mark, Miller og Normann

Det er en ganske almindelig torsdag eftermiddag for Signe, der bor syd for Køge, da telefonen ringer.

I den anden ende bliver hun mødt af en mandestemme, der fortæller hende, at der vil blive trukket 2.000 kroner fra hendes MobilePay. Hvis hun ikke kan genkende overførslen, skal hun trykke 1 for at komme i kontakt med MobilePays support, som kan annullere overførslen.

Det gør hun.

Kort efter bliver hun viderestillet til en engelsktalende support-medarbejder, der med rolig stemme siger:

“Thanks for calling support. My name is Miller, how can I help you?”.

Et par timer senere har “Miller” lænset Signes konto for flere tusinde kroner.

“Jeg oplever en følelse af panik, usikkerhed og tomhed i hovedet. Og jeg kan godt mærke, at nu kommer det hele op igen, fordi vi snakker om det,” fortæller Signe til TjekDet om oplevelsen, da vi taler med hende et par uger efter, at svindlen fandt sted.

Afsløring: Hør hvordan danske kriminelle ringer til over 9.000 danskere og svindler dem for millioner

Hvordan Miller bar sig ad, vender vi tilbage til. Signes konto er nemlig langt fra den eneste, der bliver flået for penge af Miller og hans kolleger.

TjekDet kan nu afsløre, at der lige nu skyller en bølge af lignende svindelopkald ind over Danmark. Alene i 2026 har minimum 5.000 danskere tastet 1 og dermed været i kontakt med support-svindlerne, der enten udgiver sig for at ringe fra MobilePay eller betalingstjenesten PayPal.

At så mange har tastet 1 er for svindelekspert Sune Gabelgaard nogle “helt vanvittige tal,” der giver anledning til at advare ens nærmeste.

“Det er en stor bølge, og man bør bruge det som en lejlighed til at få talt med de ældre i ens familie, for man kan godt høre, at det primært er dem, de har fat i, så vi kan undgå det her. Det er det bedste værktøj, vi har lige nu,” siger Sune Gabelgaard.

TjekDet kan også fortælle, hvordan svindlen foregår fra a til z.

Vi er nemlig kommet i besiddelse af flere hundrede optagelser af denne type svindel. Optagelserne er lavet uden svindlernes viden, da hackere har tiltvunget sig adgang til deres opkaldssystemer, hvorfra hackerne har optaget samtalerne med danskere. TjekDet har fået adgang til materialet gennem et samarbejde med det digitale efterretningsfirma Truesec.

"I want to cancel"

Tilbage syd for Køge sidder Signe altså nu med en svindler i røret. Han kalder sig selv for Miller og siger, at han vil hjælpe hende med at redde de 2.000 kroner, som “nogen” har forsøgt at købe bitcoins for.

Hør i lydklippet herunder, hvordan Miller introducerer sig og gør det klart, at han er her for at hjælpe Signe.

Miller spørger, om hun har en computer, men det har hun ikke. Derfor må de gennemføre annulleringen på telefonen. Eller svindlen, om man vil.

“Og så vil han jo have mig til at downloade nogle apps, så de kan se, hvad jeg laver på telefonen,” fortæller Signe til TjekDet.

Der findes forskellige apps og programmer, der gør det muligt at følge med på skærmen af en anden telefon eller computer. Det kaldes fjernstyringsprogrammer og bruges ofte af IT-supportere, der skal udrede en fejl hos en kunde. Men de bruges altså også i stor stil af svindlere.

Det er den slags apps, Miller vil have Signe til at forklare, men det viser sig sværere end som så at få teknikken til at fungere. På det her tidspunkt har Signe allerede downloadet forskellige apps, men svindleren kan stadig ikke følge med på hendes telefon.

Derfor bliver Miller nødt til at hidkalde en teknisk kollega. Mark, hedder han.

Det kan du høre her i lydklippet.

Mark er ligesom sin kollega Miller venlig, hjælpsom og tålmodig. Han forsøger at få det til at virke med de apps, Signe allerede har downloadet, men opgiver det til sidst og beder hende downloade nye apps. Hun har nu downloadet i alt fire forskellige apps.

Mark lykkes med missionen og kan nu følge med på Signes skærm. Han vil dog også gerne have kontrollen med Signes telefon, men det giver programmet - AnyDesk som Signe har downloadet - ikke automatisk adgang til, fordi det foregår på telefonen.

Signe ejer som sagt ikke en computer, og det frustrerer svindlerne, fordi det er lettere for dem at overtage en computer end en telefon.

Må lave krumspring

På de andre optagelser, TjekDet er i besiddelse af, forsøger svindlerne hurtigt af få ofrene dirigeret over på en computer, hvor de skal downloade AnyDesk, der hurtigt giver dem kontrol over offerets computer.

Herfra vil gerningsmændene typisk finde en annulleringsformular frem, som ofrene skal udfylde. Det gør de sandsynligvis ved at gå ind på en falsk MobilePay-hjemmeside, som ligner den korrekte. Her skal ofrene indtaste blandt andet personlige oplysninger og betalingskortoplysninger. Når ofrene har udfyldt den, får de typisk at vide, at tilbagebetalingen af de 2.000 kroner er i gang.

Sådan en er det egentlig også planen, at Signe også skal udfylde, fortæller Mark.

Hør det i klippet her.

Men fordi Mark ikke har kontrol over hendes telefon, kan han ikke åbne den falske hjemmeside.

Han spørger derfor - igen - Signe, om hun er sikker på, hun ikke har en computer, hvilket hun fortsat afviser. Herefter gør han et sidste desperat forsøg på at overtage kontrollen ved at downloade en tilføjelse til AnyDesk, som muliggør netop det.

Signe har installeret tilføjelsen, der nu skal aktiveres i AnyDesk. Mark kan her følge skærmen og forsøger at guide Signe ved at læse op for hende - endda på dansk - hvad hun skal trykke på.

Men svindlernes ihærdighed belønner dem ikke. De får ikke kontrol med telefonen og må derfor tænke i alternativer for at få fat i Signes kortoplysninger.

Signe får nu at vide, at annulleringen af de 2.000 kroner er sat i værk. Hun skal derfor gå ind på sin mobilbank for at se, om annulleringen fremgår derinde.

Det ved svindlerne selvfølgelig godt, at den ikke gør, men de kan se alt, hvad der er på Signes skærm, og de er sandsynligvis interesserede i at se, hvor mange penge hun har stående. Dermed ved de til senere, hvor store beløb de kan forvente at svindle hende for.

Hør Signe logge ind på sin netbank herunder.

Nu omstilles Signe til en tredje svindler, der kalder sig Normann. Mark giver ikke anden forklaring, end at der nu skal en tekniker på. Og Normann spilder ikke tiden. Han beder venligst Signe om at åbne kamera-appen på hendes telefon, hvor hun skal vise sit betalingskort.

Det kan du høre herunder:

MoonPay

Med kortoplysningerne i hånden er Normann nu klar til at stjæle Signes penge.

Første skridt er at få Signe til at downloade appen MoonPay. MoonPay er en krypto-børs, hvor man kan købe bitcoin, ethereum og andre kryptovalutaer.

Nogle vil måske tænke, hvorfor i alverden Signe går med til at gøre alt det, som svindlerne beder hende om. Det havde hun måske heller ikke, hvis det havde været en anden dag, fortæller hun.

“Jeg har haft nogle dage, hvor der er sket rigtig meget på mit arbejde, og så har min hjerne ikke rigtig fulgt med. For havde den det, havde jeg slet ikke gjort noget fra starten af. Det er min usikkerhed og min tro på, at de rent faktisk vil hjælpe mig,” siger hun, selv om hun faktisk bliver mistænkelig i løbet af samtalen.

I opkaldet, der startede det hele, fik hun som bekendt at vide, at de 2.000 kroner ville forsvinde fra hendes konto inden for en time, medmindre hun modsagde sig transaktionen. Hun har allerede været i kontakt med svindlerne i mere end en time, men hun kan ikke se på hendes MobilePay, at der skulle være overført 2.000 kroner.

Det har Mark, som Normann nu har stillet Signe tilbage til, dog en forklaring på. Det er nemlig en “skjult” overførsel, lyder det.

Signe køber Marks forklaring, og han vil nu - efter hun har oprettet sig på MoonPay - have hende til at købe ethereum for flere tusinde kroner. Betalingen bliver dog afvist af betalingskortet, og derfor får svindlerne hende til at oprette sig hos Revolut, der er en online-bank. Signe overfører 6.000 kroner til sin Revolut-konto, hvorfra hun kan foretage købet i MoonPay.

Hør hvordan Mark guider Signe til at købe ethereum i MoonPay ved at bruge det betalingskort, hun har fået ved at oprette sig i Revolut.

“Du presser mig”

Svindlen har nu stået på i omkring to timer, og deadlinen på en time, hun fik oplyst i det indledende opkald, er for længst overskredet. Det gør, at Signes mistanke mod Mark og de andre tager til.

Hun deler sin mistro med Mark, men han responderer ikke rigtigt.

Tvivlen mindskes ikke af, at hun nu skal overføre flere penge til Revolut. Men nu er det som om, Revoluts systemer også kan fornemme, at noget ikke er, som det skal være. Da hun forsøger at betale i MoonPay med Revolut igen, sender den hende en række advarsler. Hun bliver blandt andet spurgt i Revolut, om nogen presser hende til overførslen. Det preller dog af på Mark.

Det kan du høre herunder.

Faktum er, at det er lykkedes Signe at købe for 5.400 kroners ethereum. De skal nu flyttes fra hendes konto på MoonPay over til svindlerne. Det gør Mark ved at hans “tekniker” sender hende en mail, hvori der fremgår en kode. Koden er i virkeligheden adressen til svindlernes online-pung, hvor de kan opbevare kryptovaluta. En såkaldt crypto-wallet.

Med den kan man overføre kryptovaluta fra en konto - i det her tilfælde Signes - til en anden konto, som i dette tilfælde er svindlernes.

Hør hvordan svindlerne sikrer sig den kryptovaluta, de har manipuleret Signe til at købe.

Og med ét er 5.400 kroner forsvundet fra Signes beholdning.

Jeg er blevet svindlet

Herefter forsøger svindlerne at lokke flere penge ud af Signe, men det lykkes ikke, og pludselig slutter samtalen. Svindlerne forsøger gentagne gange fra både danske og udenlandske telefonnumre at få kontakt til Signe, men hun tager den ikke.

Hun er nemlig i gang med at få fat i sin bank.

“Fordi jeg er blevet så snotforvirret og nervøs af alle de advarsler fra Revolut, så ringer jeg til min bank og siger, at jeg tror, jeg er blevet svindlet,” fortæller hun.

Banken hjælper hende med at få spærret kortet og sende et nyt. Banken vil dog ikke dække hendes tab, da selvrisikoen er på 8.000 kroner.

Hun fortæller, at hun er påvirket af situationen i dag, og at hun eksempelvis ikke tør koble det nye betalingskort til MobilePay, selv om hun egentlig godt ved, at det ikke gør nogen forskel. Der var som bekendt ikke nogen, der havde købt bitcoin fra hendes MobilePay, som det ellers blev påstået i det indledende telefonopkald.

De hackere, der har optaget samtalerne, har tidligere sendt optagelser til politiet, og det håber Signe også er tilfældet denne gang. Hun har nemlig selv anmeldt svindlen.

Signe er et navn, vi på redaktionen har givet hende, da hun ikke ønsker at stå frem i offentligheden. Hendes identitet er redaktionen bekendt, og hun har givet TjekDet lov til at afspille gengive lydfilerne i denne artikel.

Heldigvis kun få

TjekDet ved ikke præcist, hvor mange danskere, der ligesom Signe har tabt penge på baggrund af svindlen. Vi har talt med yderligere en kvinde, der har mistet 12.000 kroner, men det er sandsynligvis kun en mindre del af de tusinder af danskere, der har tastet 1, der ender med at blive svindlet.

Svindlerne bag opkaldene er ikke blandt de dygtigste, svindelekspert Sune Gabelgaard kender til, men han understreger, at metoden virker.

“Hvis de ikke havde succes med det, så ville de ikke fortsætte,” siger han.

Og så pointerer han, at det er en “hyper skalerbar” type kriminalitet. Det kræver ikke et stort arbejde for dem at nå bredt ud.

“Det første opkald er automatiseret, så i virkeligheden kunne de ringe op til alle danskere på én gang - hvis telenettet kunne holde til det - og så skal de jo bare vente på, at folk taster 1. I gamle dage ringede de jo vitterligt op til ét muligt offer ad gangen,” fortæller Sune Gabelgaard.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.