Ikke et mirakelmiddel: Syrener indeholder gavnlige stoffer, men beskytter hverken mod diabetes eller demens

Faktatjek 14. jun 2022  -  5 min læsetid
This describes the image
Ifølge et vidt delt facebookopslag kan syrener blandt andet beskytte mod demens og afhjælpe diabetes. Men dokumentationen mangler. Foto: Unsplash
  • Syrenblomster har ifølge et vidt delt facebookopslag en række helbredende egenskaber

  • Ved at drikke hjemmelavet syrenvand eller -vodka kan man angiveligt beskytte sig mod blandt andet demens og diabetes

  • Men der er ikke dokumentation for de påståede virkninger

  • Faktisk fraråder både forskere, eksperter og myndigheder, at man indtager blomsterne i større mængder og forsøger at forebygge eller helbrede sygdomme med dem

Syrener er ikke kun smukke og velduftende. 

Blomsten har angiveligt helbredende egenskaber og kan blandt meget andet beskytte mod demens og diabetes.

Sådan kan man i hvert fald læse i et facebookopslag, der samlet set har over 1.700 delinger.

De gavnlige effekter kan opnås ved at drikke syren-vand, syren-vodka eller ved at smøre sig med syren-creme, står der i opslaget.

 

Men syrener er ikke det vidundermiddel, det gøres til.

Ingen af de mange forskere og eksperter, TjekDet har talt med, kan finde videnskabelig dokumentation for, at syrener har de effekter, der beskrives.

TjekDet ville gerne have spurgt facebookbrugeren bag opslaget, hvor hun har informationerne om syreners helbredsmæssige virkning fra. Men det har ikke været muligt at få en kommentar.

Indtag kun små mængder

Lægemiddelstyrelsen oplyser i en mail til TjekDet, at de ikke har kendskab til dokumentation for, at syrener virker mod de sygdomme og lidelser, opslaget beskriver.

Styrelsen skriver desuden, at der ikke er godkendte plantelægemidler i Danmark, som indeholder syrener.

I det hele taget er der meget begrænset viden om, hvad syrener indeholder, skriver Fødevarestyrelsen på deres hjemmeside

Det betyder, at man ikke ved, om planten indeholder giftige stoffer, og styrelsen anbefaler derfor, at man, hvis man vil indtage syrener, gør det i meget begrænsede mængder.

Mulig antiinflammatorisk effekt

Syrener indeholder pigmentet anthocyanin, som giver blomsten sin lilla farve. Og netop det pigment skulle være årsag til blomstens gavnlige effekter, fordi det ifølge opslaget er antiinflammatorisk. Derfor skulle syrener virke mod blandt andet leddegigt, nyresten, bronkitis, visse hudsygdomme og andre lidelser og sygdomme, der kommer af betændelsestilstande i kroppen.

Hvad betyder antiinflammatorisk?

Hvis kroppen opdager et ‘angreb’ fra eksempelvis bakterier eller virusser, sker der en lang række processer, som tilsammen kaldes inflammation eller betændelse. Når noget virker anti-inflammatorisk, hæmmer det de processer, der sættes i gang, når inflammation opstår.


Kilde: sundhed.dk

Ifølge Lars Ove Dragsted, der er sektionsleder på Institut for Idræt og Ernæring ved Københavns Universitet, er der dog ikke nogen grund til at tro, at syreners indhold af anthocyanin gør, at de kan kurere og beskytte mod alskens sygdomme. 

Godt nok påviser en række studier en svag effekt af anthocyaniner på nogle områder. Men det er “meget, meget teoretisk,” at syrener af den grund har gavnlige effekter, siger Lars Over Dragsted. Faktisk kan det modsatte vise sig at være tilfældet, vurderer han.

“Syrener indeholder også alt muligt andet, og det kan sagtens være, at nogle af de stoffer har en negativ effekt. Bare fordi du måler bestemte stoffer i blomsten, betyder det ikke, at du ved, hvilken effekt den har på mennesker. Dog er erfaringen fra kinesisk folkemedicin, at der ikke er væsentlige kendte giftvirkninger.”

Anna Karolina Kiss, der er professor på det Medicinske Universitet i Warszawa, hvor hun forsker i plantemedicin, har undersøgt, om syrenens blomster har gavnlige effekter. Hun skriver i en mail til TjekDet, at hun formoder, at et ekstrakt brygget på syrenens blomster kan have en mild antiinflammatorisk effekt og muligvis kan hjælpe på inflammation i munden og svælget. 

Men vil man have glæde af de potentielt gavnlige effekter af anthocyanin, er det ikke syrener, man først bør ty til, fortæller Lars Ove Dragsted. Anthocyanin optræder nemlig naturligt i en lang række fødevarer og bruges også som tilsætningsstof under navnet E163. 

Også Kasper Jørgensen, der forsker i hjerne- og nervesygdomme ved Nationalt Videnscenter for Demens på Rigshospitalet, påpeger, at der er bedre kilder til anthocyaniner end syrener.

“Andre mere oplagte fødekilder er sorte sojabønner, sorte ris, rødkål, blåbær, jordbær, tranebær, aubergine, druer og vandmelon,” skriver han i en mail til TjekDet.

Demens og diabetes

Ifølge facebookopslaget har anthocyaniner også en beskyttende virkning mod demens.

Ifølge Kasper Jørgensen er der dog ikke nogen dokumentation for, at indtag af syrener har en direkte beskyttende virkning. 

Men hvis farvestoffet i syrenerne virker forebyggende mod diabetes, kan de have en indirekte beskyttelse mod demens. Det skyldes, at der er større risiko for at få demenssygdomme, hvis man har diabetes, forklarer Kasper Jørgensen.

Og i opslaget hævdes det faktisk, at syrenerne også virker mod diabetes. Ifølge opslaget er det blomsternes indhold af et andet stof - biguanider - der gør dem egnede at indtage mod diabetes.

Artiklen fortsætter efter billedet.

This describes the image
Ifølge facebookopslaget kan de helbredende syrener indtages på en lang række måder. Blandt andet kan man fremstille syren-vand, syren-vodka, syren-honning og syren-sukker. Foto: Unsplash

TjekDet har spurgt adskillige diabeteseksperter, om der er evidens for, at syrener har en gavnlig effekt mod sygdommen. Flere af dem peger på, at man i årtier har anvendt biguanider fra syrener til at fremstille metformin, der er udbredt i  behandling af diabetes. 

Men flere peger også på, at der ikke er dokumentation for, at det har gavnlige effekter at lade syrener trække i væske, som det beskrives i facebookopslaget, at man gør, når man for eksempel fremstiller syrenvand eller -vodka.

Cecilie Sandvad, der er ernærings- og rådgivningskonsulent i Diabetesforeningen, vil derfor ikke anbefale, at man selv forsøger sig med syrener, hvis man er ramt af diabetes.

“De indeholder noget, der kan gavne blodsukkeret hos patienter med type 2-diabetes. Men vi kan ikke sige, om det kan bruges i praksis, for man skal også tage hensyn til, om syrener for eksempel er giftige i de mængder, der eventuelt vil give en positiv effekt,” siger hun og fortsætter:

“Det vil under alle omstændigheder ikke have lige så gode effekter som den medicin, man kan få udleveret hos lægen. For i medicinen er biguanid-mængden koncentreret.” 

Hun har heller aldrig hørt om medlemmer af Diabetesforeningen, der har spurgt til syrener som behandlingsform eller forsøgt sig med dem.

Opdateret 14. jun 2022