Venstres miljøordfører puster til ulvefrygt

“Vi har set rigtigt mange angreb fra ulve, og at ulve kommer helt tæt på boliger og sågar har stået i entredøren, så man ikke længere tør at have sin barnevogn stående udenfor.” 

Sådan lyder det fra Venstres miljø- og fødevareordfører, Erling Bonnesen, i et interview med DR.

Udmeldingen kommer i kølvandet på et forslag fra EU-Kommissionen, der vil ændre ulvens status fra “stærk beskyttet” til “beskyttet”. Et forslag, som Venstre, Moderaterne og Danmarksdemokraterne bakker op om, fordi det konkret vil betyde, at man i Danmark vil tillade at regulere bestanden gennem jagt.

Men ifølge en ulveforsker taler statistikkerne sit tydelige sprog. Ulve er som udgangspunkt ikke farlige for mennesker, og angreb sker sjældent. Desuden er der intet, der tyder på, at antallet af angreb på husdyr er stigende.

Seneste ulveangreb i 1974

Ifølge Peter Sunde, der er professor ved Institut for Ecoscience på Aarhus Universitet, hvor han følger danske ulves færden tæt, kan ulveangreb på mennesker inddeles i tre typer angreb. Dog er alle tre typer angreb sjældne, understreger han.

Ulve kan gå til angreb på mennesker med afværgebid, hvis de bliver angrebet uden mulighed for at kunne undslippe - eksempelvis ved at en bonde går til angreb på en ulv i indhegning. Dernæst findes angreb fra ulve, der er smittet med rabies. Katte, hunde og ræve kan også være smittet med rabies, men rabies findes ikke længere i Danmark og i store dele af Europa. 

Sidst men ikke mindst er der de såkaldte prædatoriske angreb, hvor ulven betragter mennesker som bytte.

I Europa har man de sidste 50 år, siden 1974, ikke oplevet ét eneste prædatorisk ulveangreb med dødelig udgang, siger Peter Sunde. En rapport med tal fra 2002 til 2020 beskriver godt nok angreb på mennesker i Europa fra seks forskellige ulve. Af rapporten fremgår det, at en af de seks ulve var smittet med rabies, en anden bed fra sig i afværge, en tredje var blevet holdt i fangenskab og udviste derfor unaturlig adfærd over for mennesker, mens det i et fjerde tilfælde i Kosovo ikke var muligt at verificere, om det rent faktisk var en ulv, der havde angrebet mennesker.

Tilbage står to ulveangreb i Polen i 2018, hvor angrebene hverken skyldtes rabies eller afværgeangreb. De kan derfor betegnes som mulige prædatoriske angreb. Den ene ulv i Polen havde bidt først en voksen og 14 dage efter to børn. Før angrebene havde den udvist en adfærd, der indikerede, at den ikke var bange for mennesker, som ulve normalt er. Den anden ulv bed en person til en grillfest, hvor den var vant til at blive fodret af landsbyens beboere. Begge ulve blev efterfølgende skudt, fremgår det af rapporten. 

Alligevel er Peter Sunde en smule tilbageholdende med at bruge betegnelsen prædatoriske om angrebene i Polen uden yderligere kontekst. Ulve starter som regel ud med “perifer fysisk kontakt med et minimum af fysisk kraft” for eksempel ved at nappe for først at undersøge muligheden for til sidst at nedlægge et nyt bytte. Det samme gjorde sig gældende for de to ulve i Polen. 

“Begge hændelser foregik på en måde, som må betegnes som afprøvende, halvhjertede forsøg, hvor ulven opgav sit forehavende, da den mødte modstand. Før begge angreb havde de pågældende ulve også udvist opsøgende adfærd uden fysisk kontakt,” forklarer han og fortsætter.

“Derfor vil den type angreb vil være en forløber til den sidste type angreb, som kan være livsfarlige, hvis de ellers får lov til at udvikle sig. Den gradvise udvikling af adfærd giver myndighederne tid til at eliminere en ulv med problematisk adfærd, inden den når at blive rigtig farlig. I de to konkrete tilfælde i Polen havde myndighederne haft mulighed for at reagere, inden nogen mennesker blev bidt," siger han.

Til dato har der ifølge Peter Sunde ikke været et eneste eksempel fra Danmark på ulve, som har haft en adfærd i nærheden af at kunne tolkes som problematisk i forhold til sikkerhed for mennesker. Og skulle det ske, at en ulv begynder at tilegne sig en problematisk adfærd over for mennesker, er det typisk noget, man kan spotte og sætte ind imod.

“I Danmark har vi reaktionsplaner med et trafiklyssystem, der inddeler ulvenes adfærd i farver. Der er de grønne, der har en fuldstændig uproblematisk adfærd. Så er der nogle, vi skal begynde at være opmærksomme på og eventuelt begynde tiltag som bortskræmning. Og så er politikken med de ulve i rød kategori, at de skal fjernes omgående,” fortæller han.

I den danske forvaltningsplan for ulve i Danmark fremgår det da også, at potentielt farlige ulve skal aflives med det samme.

Faldende antal angreb per ulv

Vender vi blikket mod ulveangreb på husdyr, går langt de fleste angreb ud over får og lam. Ifølge Miljøstyrelsen angreb ulve husdyr i 32 tilfælde i 2022, og i alt 161 husdyr mistede livet.

I 2022 blev der dræbt lidt flere husdyr end i 2021, men færre dyr end i både 2019 og 2020. I samme periode steg antallet af ulve markant. Siden 2020 har antal angreb per ulv altså været faldende.

På den baggrund har antal angreb på husdyr ifølge Peter Sunde været stabile, og det vidner om, at tiltag som ulvesikrede hegn virker forebyggende. 

“Vi har endnu ikke haft et eneste angreb i en ulvesikret indhegning, der har været forsvarligt konstrueret og vedligeholdt. Så det vil sige, at den der med, at forebyggelse ikke virker, der må man så sige, jamen, kig på tallene. De viser jo noget andet.”

TjekDet har flere gange forsøgt at få en kommentar fra Erling Bonnesen, men det har ikke været muligt at få inden denne artikels udgivelse.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.