“Ytringsfriheden er død i USA”: Nyt lovforslag får påstande til at florere på sociale medier

Faktatjek 10. maj 2024  -  4 min læsetid
Tjekdet
Foto: Shutterstock
  • Et nyt lovforslag fra USA fik hurtigt omtale i Danmark i sidste uge, da nyhedssiden ‘Palæstina Information’ skrev om det

  • Loven forbyder kritisk omtale af Israel og israelere, skriver ‘Palæstina Information’

  • Men jurister afviser, at lovteksten indeholder forbud mod kritik af Israel

“Ytringsfriheden er død i USA”. 

Sådan afsluttes et opslag, der sidste uge blev lagt op på nyhedssiden Palæstina Informations Facebook- og Instagramside. 

Ifølge opslaget har Kongressen i USA stemt ja til en lov, der forbyder “kritik af staten Israel, israelere, zionisme og negativ omtale af Israel”.

Opslaget fik ekstra opmærksomhed, da Morten Messerschmidt fra Dansk Folkeparti delte opslaget på X med kommentaren “Stærkt!”. Opslaget har 84.000 visninger og har kastet mange reaktioner af sig.

Men jurister afviser, at loven skulle indebære et forbud mod at kritisere staten Israel.


Tjekdet
Opslaget blev delt den 2. maj på Instagram-profilen Palæstina Information. Herfra blev det hurtigt eksponeret, da Morten Messerschmidt repostede opslaget på sin X-profil. Palæstina Information har også lagt teksten op på deres Facebook-side. Foto: Skærmbillede fra Instagram

Intet forbud formuleret i lovteksten

TjekDet har fremlagt lovteksten H.R. 6090 (Antisemitism Awareness Act) for både danske og amerikanske jurister. Men ingen af dem ser de påståede forbud i lovteksten, og de afviser, at lovforslaget vil indskrænke den amerikanske ytringsfrihed. 

Anne Lise Kjær, som er lektor ved Centre of Excellence for International Courts and Governance på Københavns Universitet, læser ikke, at loven skulle indebære et forbud mod at ytre sig kritisk over for Israel, israelere eller zionisme.

“Der er ikke noget i selve lovteksten, der indebærer en indskrænkning af ytringsfriheden. Tværtimod henvises der i lovteksten til, at intet i denne lov skal fortolkes som en indskrænkning af eller krænkelse af nogen rettighed, der er beskyttet i henhold til den første tillægsparagraf (1st Amendment) i forfatningen i USA, herunder ytringsfriheden” fortæller hun.

1st Amendment i forfatningen handler om religionsfrihed, ytringsfrihed, forsamlingsfrihed, pressefrihed samt retten til retlig efterprøvelse af klagemål.

Også Jens Elo Rytter, som er professor i jura ved Københavns Universitet, afviser, at der skulle være formuleret egentlige forbud i loven. I et skriftligt svar til TjekDet skriver han: 

“Der er ikke noget i selve lovteksten, som forbyder kritik af Israel. Men der henvises til IHRAs definition af antisemitisme. Det springende punkt er derfor, om der hér opstilles begrænsninger.” 

IHRA står for International Holocaust Remembrance Alliance, som er en mellemstatslig organisation, der blev dannet i 1998. Organisationen behandler spørgsmål relateret til Holocaust og har aktuelt 35 medlemslande - herunder USA. 

Det nye lovforslags formål er “at sørge for overvejelse af en definition af antisemitisme, som er fremsat af IHRA til håndhævelse af føderale antidiskrimineringslove vedrørende uddannelsesprogrammer eller aktiviteter og til andre formål”.

International Holocaust Remembrance Alliances definition af antisemitisme

“Antisemitisme er en bestemt opfattelse af jøder, der kan udtrykkes som had mod jøder. Retoriske og fysiske former for antisemitisme rettes mod jødiske og ikke-jødiske enkeltpersoner og/eller deres ejendom samt institutioner og religiøse samlingssteder, der tilhører jødiske samfund.”

 

Kilde: International Holocaust Remembrance Alliance. 

Flere kritikere af lovforslaget peger på, at loven henviser til IHRAs definition af antisemitisme, herunder IHRAs beskrivelse af, hvordan definitionen skal anvendes. Det er særligt én passage fra den tilhørende beskrivelse, som kritikere påpeger som undergravende for ytringsfriheden. Den lyder:

"De forskellige former kan omfatte anslag mod staten Israel, der opfattes som et jødisk fællesskab".

I kommentarsporet til opslaget fra Palæstina Information giver flere udtryk for, at de frygter, at netop den formulering vil blive tolket meget bredt og derfor vil kunne bruges til at indskrænke ytringsfriheden. 

Den frygt deler Anne Lise Kjær ikke. Hun henviser til, at IHRA's definition af antisemitisme, som loven henviser til, eksplicit angiver, at det ikke er udtryk for antisemitisme, hvis man kritiserer Israel, medmindre kritikken går ud over de standarder for kritik, man anvender over for enhver anden stat. Her er ordlyden: 

"En kritik af Israel i lighed med den, der rettes mod et hvilket som helst andet land, kan imidlertid ikke betragtes som antisemitisk".

Også professor ved Centre of Excellence for International Courts and Governance på Københavns Universitet, Henrik Palmer Olsen, afviser, at loven indeholder et forbud, men mere skal forstås som en opdatering af forfatningens forbud mod diskrimination.

“Min vurdering af loven er, at den pålægger myndighederne at behandle jødedom på samme måde som race, således at forbuddet mod racediskrimination også skal forstås som et forbud mod diskrimination af jøder”, siger Henrik Palmer Olsen.

Loven er endnu ikke vedtaget

Ifølge opslaget fra Palæstina Information har Kongressen i USA allerede stemt ja til forslaget. Men loven er indtil videre kun blevet præsenteret i Repræsentanternes Hus og har altså endnu ikke været igennem Senatet, fortæller professor på Berkeley School of Law i Californien, David B. Oppenheimer til TjekDet:

"Repræsentanternes Hus (et underhus til Den Amerikanske Kongres) har vedtaget lovforslaget. Det kan nu gå til Senatet. Hvis det går igennem Senatet, er det op til præsident Biden at underskrive eller nedlægge veto."

Artiklen fortsætter under billedet

Tjekdet
Lovforslag HR6090 er indtil videre kun vedtaget i det ene af den amerikanske kongres' to kamre, nemlig Repræsentanternes Hus. Senatet mangler stadig at godkende lovforslaget, og slutteligt kan præsident Joe Biden faktisk også nedlægge veto. Her ses præsidenten sammen med formanden for Repræsentanternes Hus, republikanske Mike Johnson, den 7. maj til den årlige mindeceremoni i Washington, D.C. til ære for Holocaust-overlevere. Foto: Saul Loeb/AFP/Ritzau Scanpix

Det er altså ikke korrekt, når opslaget påstår, at lovforslaget er blevet endeligt vedtaget i Kongressen. 

David B. Oppenheimer fortæller desuden, at IHRAs definition til dels allerede er implementeret i dele af det amerikanske samfund. 

“Definitionen blev vedtaget i 2018 af det amerikanske undervisningsministerium og er allerede i brug i borgerrettighedsundersøgelser af universiteter," forklarer han.

Palæstina Information står fast

TjekDet har forelagt eksperternes kritik for Palæstina Information. De anerkender, at formuleringen om Kongressen er upræcis:

“Kongressen består af to parter, så vi skulle måske have skrevet, at Repræsentanternes Hus har stemt for. Man forventer dog, at loven også bliver vedtaget i Senatet,” skriver de som svar på vores henvendelse. 

Organisationen står dog stadig fast på, at loven er et af flere tydelige forsøg på at indskrænke kritik af Israel og israelere. 

“I vores optik skal man være mere end naiv for ikke at kunne se skriften på væggen i forhold til indskrænkning af ytringsfriheden og blåstempling af Israels krigsforbrydelser.”

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.

Opdateret 23. maj 2024