Her er de nordiske faktatjekkeres udfordringer i den digitale velfærdsstat

Forskning 5. maj 2022  -  27 min læsetid
This describes the image
Foto: Wendy Alison/Pixabay

I denne rapport gengives de mest interessante resultater fra forskningen om politiske tilgange til informationsforstyrrelse i Norden. 

De lande, der er undersøgt i rapporten, Norge, Danmark, Sverige og Finland, klarer sig godt i mange statistiske rapporter om medier og demokrati.

Det giver anledning til en nærmere kvalitativ undersøgelse af de nordiske faktatjekkere og deres arbejde.

Denne rapport præsenterer resultater fra interviewene med de fire største nordiske faktatjekorganisationer: Faktisk.no (NO), Tjekdet (DK), Källkritikbyrån (SE) og Faktabaari (FI).

Studiet ser på, hvordan de nordiske faktatjekkere operationaliserer deres politikker og principper.

De vigtigste interesseområder, der er blevet undersøgt, er:

1. Hvad betyder faktatjek som begreb for de nordiske faktatjekorganisationer
2. Hvordan de nordiske faktatjekkere definerer deres politikker og adfærdskodekser
3. Hvordan de nordiske faktatjekkere strukturerer deres arbejde på deres redaktioner
4. Hvordan de nordiske faktatjekkere ser på deres arbejde i forhold til nyhedsmedierne
5. Hvordan de nordiske faktatjekkere forholder sig til deres publikum
6. Hvilke økonomiske udfordringer står de nordiske faktatjekkere over for
7. Hvilke teknologiske udfordringer står de nordiske faktatjekkere over for

Rapporten konkluderer blandt andet, at et faktatjek er væsentligt anderledes end nyhedsjournalistik. Faktatjek er en revisionsaktivitet, der er medvirkende til at opdage, hvad der kan siges om en påstand, mens nyhedsjournalister rapporterer nyheder traditionelt. Undersøgende journalistik  er dog tæt på faktatjekaktiviteterne. 

Faktatjekkernes roller og betydning, og hvilken merværdi de tilfører journalistikken, er ikke fuldt ud forstået af kommercielle og public service-medier i Norden. Nyhedsmedierne i Danmark, Sverige og Finland håndterer deres faktatjekbehov internt ved hjælp af deres egne journalister. En undtagelse er Norge, hvor samarbejdet med medieejerne fungerer på en gensidigt gavnlig måde.

Ikke mindst Facebook er i fokus for faktatjekkernes daglige arbejde. 

Vanskelighederne forbundet med filterbobler er steget og vil sandsynligvis fortsætte, resulteret til afgrænsede dele af samfundet, som er utilgængelige for faktatjekkere.

Faktatjekkernes arbejde er meget forskelligt i de fire lande. Der er veludviklede rutiner og store redaktioner i Norge og Danmark. I Sverige og Finland er organisationer mindre enheder.

Alle undtagen de finske faktatjekkere er Facebook-certificerede partnere. 

Alle undtagen de finske faktatjekkere er IFCN-medlemmer og har tilpasset deres politik i forhold til IFCN's krav.

Faktatjekkernes finansieringsprincipper og ressourcer er meget forskellige. Faktatjekkerne har brug for en fungerende national politik for at sikre deres finansiering. Det skal være en model, der samtidig ville garantere deres uafhængighed.

Læs hele rapporten og alle konklusioner i rapporten, der kan downloades her.