Aarhus Universitet

Her er de nordiske faktatjekkeres udfordringer i den digitale velfærdsstat

Rapport I denne rapport gengives de mest interessante resultater fra forskningen om politiske tilgange til informationsforstyrre...

En metode til revidering af faktatjekværktøjer og databaser

Rapport Digitale platforme har haft en stor rolle i forhold til spredning af misinformation under covid-19-pandemien. Misinforma...

Had, humor og bystander-reaktioner: Danske unges reaktioner på politisk hadefulde memes

Forskningsartikel En udfordring med hadefuldt indhold på sociale medier er, at det ofte er pakket ind i en tilsyneladende uskyldig humor. ...

Er der en sammenhæng? Etniske gruppeidentiteter og udbredelsen af rygter om danskere og etniske minoriteter

Forskningsartikel Med de sociale mediers fremkomst er begreber som fake news, konspirationsteorier og misinformation havnet i offentlighed...

Forskellige typer covid-19 misinformation har forskellig følelsesmæssig værdi på Twitter

Forskningsartikel Spredning af misinformation om covid-19 på sociale medier kan have alvorlige konsekvenser for folks adfærd. I dette stu...

Had i politiske debatter online og offline: Hvem står for hadet – og hvem rammer hadet?

Forskningsartikel Hadefuld adfærd på de sociale medier i forbindelse med eksempelvis politiske diskussioner anses for et stigende samfunds...

Ny forskning: Vi vil hellere latterliggøre nettets 'sølvpapirshatte' end bygge bro

Forskningsartikel Et nyt studie fra Københavns Universitet og Aarhus Universitet af danske tweets om mundbind sætter spørgsmålstegn ved de...

Skal vi være bange for russisk desinformation?

Artikel Ruslands spredning af desinformation bekymrer både nabolandene og flere vestlige lande. I "Russian disinformation – How ...

Hvem spreder desinformation om en flynedskydning?

Artikel I "Who spread disinformation about the MH17 crash? We followed the Twitter trail" fremlægges fund af desinformation på T...