Statusrapport: Her er desinformationens danske landskab i 2024
Truslen fra destabiliserende aktiviteter, herunder desinformation, er en del af den offentlige debat og bevidsthed i Danmark. Antallet af offentligt dokumenterede sager om desinformation, der specifikt er rettet mod et dansk publikum eller danske interesser, er dog fortsat lavt.
Sådan lyder en af konklusionerne i en rapport fra den uafhængige nonprofitorganisation EU DisinfoLab, der indsamler viden og erfaringer om desinformation i Europa.
Organisationen laver løbende rapporter om, i hvilket omfang misinformation og desinformation præger den demokratiske samtale i de enkelte EU-lande.
Rapporten om desinformationens landskab i Danmark 2024 er netop offentliggjort, hvor Jeanette Serritzlev, der er militæranalytiker ved Institut for Militære Operationer er blandt bidragsyderne.
Analysen peger på, at mens Kina udgør en trussel på forskellige måder, herunder gennem spionage og cyberangreb, er det ifølge de offentlige efterretningers generelle trusselsvurderinger fortsat Rusland, der er den største trussel, når det kommer til desinformation.
Mens rapporten nedtoner omfanget af desinformationskampagner, der er konkret målrettet et dansk publikum, går desinformationen ikke danskernes næse forbi. Da informationsmiljøet krydser grænser, gør desinformation det også – via digitale platforme, online gaming-fællesskaber og sociale medier. Russiske desinformations- og påvirkningskampagner, der er rettet mod andre målgrupper, kan stadig have en effekt på et dansk publikum. Desuden behøver målgrupper for desinformationskampagner ikke kun at være segmenteret efter nationalitet. De kan også påvirkes af andre variabler som politiske holdninger, medieforbrug og syn på globale begivenheder.
Som i andre europæiske lande medførte COVID-19-pandemien en stigning i konspirationstænkning i Danmark. Det mønster, der er velkendt i andre lande, blev også set i den danske informationssfære: Tidligere antivaccine-stemmer tog en stærk anti-Ukraine-holdning efter Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine i 2022. Danmark har været en stærk støtte for Ukraine siden begyndelsen af krigen, og støtten til Ukraine forbliver høj blandt den danske befolkning i alle offentlige meningsmålinger. Ikke desto mindre er anti-Ukraine-holdninger og retorik, der opfordrer til eftergivenhed, hyppige på danske sociale medier. Hvor meget af dette, der stammer fra russiske eller pro-russiske aktører, og hvor meget der opstår organisk, er stadig uafklaret.
Generelt konkluderer rapporten, at Danmark ikke ser ud til at være et prioriteret mål for russisk indflydelse, men det er heller ikke ukendt territorium på Ruslands desinformationskort over verden. Hvis det var tilfældet, ville de emblematiske sager, der præsenteres, simpelthen ikke eksistere, fremgår det af rapporten.
