Hvad er shadowbanning? Hvordan ved jeg, om det er sket for mig, og hvad kan jeg gøre ved det?

Forskning 17. nov 2022  -  6 min læsetid
This describes the image
Digitale platforme informerer ikke altid brugere om det, når de begrænser og skjuler deres indhold - det kaldes shadowbanning.  Foto: Warren Wong/Unsplash

Udtrykket ‘shadowbanning’, som der endnu ikke findes et dansk ord for, refererer til digitale platformes måder at begrænse og skjule indhold. ‘Shadowbanning’ er moderering af indhold på sociale medier, der sker, uden at brugeren får det at vide. Shadowbanning kritiseres for at skabe ulighed og for at være uigennemsigtigt for brugerne. Der er nemlig ikke meget at gøre, hvis du oplever, at din profil eller dit indhold er shadowbanned.
 

Af Marten Risius, seniorlektor i Business Information Systems ved The University of Queensland og Kevin Marc Blasiak, PhD-kandidat i Information Systems ved The University of Queensland.

Digitale platforme bruger algoritmer til at kontrollere samfundets nøgleressource: nemlig vores opmærksomhed. Ved hjælp fra algoritmerne kan de digitale platforme i stilhed nedtone eller skjule indhold i stedet for bare at blokere eller slette det. Denne uigennemsigtige praksis kaldes “shadowbanning”. 

Selvom de digitale platforme ofte benægter, at de praktiserer shadowbanning, er der rigelig belæg for, at det sker. Og det er en problematisk form for moderering af indhold, som bør belyses. 

Hvad er shadowbanning?

Kort fortalt er der tale om shadowbanning, når en platform mindsker synligheden af et opslag uden at underrette brugeren. Indholdet kan i praksis stadig ses, men er underlagt betingelser for, hvordan det spredes. 

Opslaget bliver måske ikke vist i et søgeresultat, i et nyhedsfeed eller i andre brugeres oversigter over indhold. Et konkret eksempel på shadowbanning er, at en kommentar kan blive ‘begravet’ under mange andre kommentarer

Udtrykket ‘shadowbanning’ dukkede for første gang op i 2001, da det i et onlineforum blev brugt til at beskrive det at gøre indlæg usynlige for alle andre end indlæggets skribent. blev brugt til at beskrive det at gøre indlæg usynlige for alle andre end indlæggets skribent. Den version, vi kender i dag, hvor indhold bliver nedtonet gennem algoritmer, er i virkeligheden mere nuanceret end som så. 

Shadowbans adskiller sig fra andre former for moderation på en række måder. De er:

Hvilke platforme bruger shadowbanning? 

Digitale platforme såsom Instagram, Facebook og Twitter afviser, at de gør brug af shadowbanning. Men det gør de ofte ved at henvise til den originale forståelse af ordet fra 2001. 

Når brugere har rapporteret, at er blevet udsat for shadowbanning, så har platformene bortforklaret det ved at henvise til tekniske fejl, brugernes egne manglende evne til at skabe engagerende indhold, eller som noget tilfældigt der sker på grund af såkaldte ‘black box-algoritmer’.

Men når det er sagt, så indrømmer de fleste platforme, at de reducerer synligheden for bestemte typer af indhold eller “degraderer” det. Og så er der stadig tale om shadowbanning med den betydning, som ordet har i dag. 

I 2018 var Facebook og Instagram blandt de første store platforme til at indrømme, at de ved hjælp af algoritmer reducerer brugernes synlighed, hvis de deler indhold, der er på grænsen af, hvad platformene ellers tillader. Det sker ifølge Metas topchef, Mark Zuckerberg, blandt andet, hvis indholdet er sensationspræget og provokerende. 

Youtube, Twitter, LinkedIn og TikTok har sidenhen annonceret lignende strategier til at håndtere følsomt indhold

I en undersøgelse foretaget blandt 1.006 brugere af sociale medier svarede 9.2 procent af respondenterne, at de var blevet shadowbanned. Ud af de 9.2 procent var 8.1 procent af dem på Facebook, 4.1 procent på Twitter, 3.8 procent på Instagram, 3.2 procent på TikTok, 1.3 procent på Discord, 1 procent på Tumblr og mindre end 1 procent på YouTube, Twitch, Reddit, NextDoor, Pinterest, Snapchat og LinkedIn. 

At shadowbanning foregår, kan man blandt andet også finde belæg for i undersøgelser, interviews, interne whistle-blowers, informationslækager, undersøgende journalistik og empiriske analyser fra forskere.

Hvorfor shadowbanner platforme?

Eksperter mener, at de digitale platformes brug af shadowbanning sandsynligvis er blevet mere udbredt som en reaktion på kritikken af deres utilstrækkelige håndtering af misinformation. Over tid er moderering blevet et mere og mere varmt politisk emne. Og i den forbindelse er shadowbanning et nemt værktøj for platformene at bruge. 

Målet er at afbøde indhold, der teknisk set er lovligt, men stadigvæk er stødende. Netop denne slags indhold bliver kaldt forskellige navne på forskellige platforme. Det er for eksempel “borderline”, “følsomt”, “skadeligt”, “uønsket” eller “stødende”. 

Ved at shadowbanne brugere kan platformene undvige ansvar og undgå anklager om censur. På samme tid drager de stadig økonomiske fordele af indhold, der er blevet shadowbanned, men stadig søges efter

Hvem bliver shadowbanned?

Nye undersøgelser viser, at i en stikprøve var mellem 3 og 6,2 procent af twitterkonti blevet shadowbanned mindst én gang. 

Forskningen har identificeret specifikke egenskaber, der øger sandsynligheden for, at indhold eller brugere bliver shadowbanned:

  • Nye brugere (mindre end to uger gamle) med få følgere (under 200)
  • Groft sprogbrug, såsom negative eller stødende udtryk
  • Billeder, der bliver slået op uden tilhørende tekst
  • Brugere med bot-lignende adfærd

På Twitter er det mindre sandsynligt, at konti som er verificerede og altså har et blåt flueben, bliver shadowbanned

Særligt bekymrende er beviser på, at shadowbanning disproportionalt rammer marginaliserede grupper. I 2020 var TikTok nødt til at undskylde for at have marginaliseret sorte gennem dets “Black Lives Matter-filter. I 2021 rapporterede TikTok-brugere, at deres brug af ordet “sort” i deres profilbeskrivelser betød, at deres indhold blev markeret som værende “upassende”. Og i februar 2022 kom det frem, at nøgleord relateret til LGBTQ+-bevægelsen var shadowbanned. 

Generelt rapporterer sorte, LGBTQ+-personer og republikanske brugere, at deres indhold bliver modereret oftere og hårdere på Facebook, Twitter, Instagram og TikTok end andre brugere.  

Hvordan ved du, at du er blevet shadowbanned?

Det er svært at opdage shadowbanning. Men der er nogle metoder, du kan bruge til at opdage, om det er sket for dig: 

- Vurder, hvordan det indhold, som du mistænker for at være shadowbanned, præsterer sammenlignet med dit øvrige indhold - hvis et bestemt opslag i høj grad har underpræsteret uden nogen indlysende årsag, er det måske blevet shadowbanned. 

- Bed andre om at bruge deres konti til at søge efter dit indhold - men vær opmærksom på, at hvis de er din ven eller følger, så kan de måske stadig se dit shadowbannede indhold, imens øvrige brugere ikke kan. 

- Sammenlign rækkevidden af dit indhold med andre, der har et sammenligneligt brugerengagement. For eksempel kan en sort bruger sammenligne deres antal visninger på TikTok med dem, som en hvid bruger med en lignende følgerskare får.

- Brug værktøjer, der kan afdække shadowbanning på forskellige platforme. For eksempel på Reddit (r/CommentRemovalChecker) eller Twitter (hisubway). 

Hvad kan brugere gøre ved shadowbanning?

Shadowbans varer i varierende mængder af tid afhængigt af det degraderede indhold. På TikTok siges de at vare omkring to uger. Hvis din konto eller dit indhold er blevet shadowbanned, er der ikke mange muligheder for straks at ophæve begrænsningerne.

Men nogle strategier kan reducere chancen for, at det overhovedet sker, har forskere fundet ud af. En mulighed er at selvcensurere. For eksempel kan brugere undgå etniske identifikationsmarkører som “AsianWomen”. 

Brugere kan også prøve sig frem med eksterne værktøjer, der vurderer sandsynligheden for, at indhold bliver markeret som problematisk og derefter ændre i indholdet, så det er mindre sandsynligt, at det bliver opfanget af algoritmer. Da visse udtryk sandsynligvis bliver markeret, kan brugere bruge fonetisk lignende alternativer, såsom “S-E-G-G-S” i stedet for “sex”.

Shadowbanning hæmmer den frie udveksling af idéer og udelukker minoriteter. Det kan forårsage økonomisk skade på brugere, der forsøger at tjene penge på deres tilstedeværelse på platformene. Det kan endda udløse følelsesmæssig nød gennem isolation. 

Som et første skridt må vi kræve gennemsigtighed, hvor de digitale platforme fremlægger deres politik om og brug af shadowbanning. Denne praksis har potentielt alvorlige konsekvenser både for individer og for samfundet. For at fikse det, er vi nødt til at undersøge det grundigt.

Denne artikel blev første gang bragt hos det britiske forskningsmedie The Conversation, der formidler nyheder og synspunkter inden for det britiske akademiske miljø. Både mediet og forfatterne har givet tilladelse til denne genudgivelse.

This article is republished from The Conversation under a Creative Commons license. Read the original article.

 

År: