Forsker peger på ‘massernes visdom’: Brugerne kan hjælpe i kampen mod misinformation på sociale medier

Forskning 10. jun 2022  -  4 min læsetid
This describes the image
Almindelige brugeres vurderinger kan være med til at mindske den enorme mængde af misinformation på nettet, lyder budskabet fra en amerikansk professor i ledelsesvidenskab og i hjerne- og kognitionsvidenskab. Foto: Geralt/Pixabay

Af Bastian Vedsted Eggert

De almindelige brugere af sociale medier kan være en del af løsningen på den misinformation, der spredes på de digitale platforme.

Sådan lyder budskabet fra David Rand, da han holder oplæg på konferencen Online Hostility and Bystanders, som lige nu afholdes på Aarhus Universitet. Han er professor i ledelsesvidenskab og i hjerne- og kognitionsvidenskab ved amerikanske Massachusetts Institute of Technology (MIT), hvor han forsker i, hvordan man bekæmper misinformation på nettet. 

Ifølge ham har professionelle faktatjekkere svært ved at holde trit med den store mængde misinformation, som bliver delt på sociale medier hver dag.

Derfor har de brug for hjælp. Og her er det oplagt at inddrage brugerne af sociale medier i kampen mod misinformation. 

Inddrag brugerne

Ideen fik David Rand, da han en dag blev ringet op af en journalist, der ville have en kommentar på et initiativ fra Facebook, hvor brugerne skulle vurdere om indhold, de møder, er misinformation.

“Min første tanke var, at det var en dårlig idé. Folks politiske overbevisning kommer til at påvirke deres dømmekraft, og samtidig viser forskning, at folk generelt er dårlige til at vurdere, hvorvidt information på nettet er sandt eller falsk,” fortæller David Rand. 

Men han blev nysgerrig og satte sig for at undersøge, i hvilken grad almindelige brugere på sociale medier er i stand til at spotte misinformation. Han lavede derfor en undersøgelse, hvor deltagerne skulle læse overskrift og indledende tekst af nogle artikler og på den baggrund vurdere, om nyheden var sand eller falsk. 

“Det viste sig, at når man samlede 20 af deltagernes vurderinger, så kunne gennemsnittet af deres svar med over 90 procent sikkerhed bedømme, om en artikel var misinformation eller ej,” siger David Rand og fortsætter:

“Det gik op for mig, at almindelige brugeres vurderinger kan være med til at mindske den enorme mængde misinformation online.”

This describes the image
Professor David Rand fra det amerikanske Massachusetts Institute of Technology (MIT), hvor han forsker i bekæmpelse af misinformation på blandt andet sociale medier. Foto: MIT

Massernes visdom

Grunden til at relativt få brugere uden erfaring med at lave faktatjek, ret præcist kan spotte misinformation, skyldes fænomenet ‘wisdom of crowds’ - eller på dansk ‘massernes visdom’. 

Ifølge David Rand kan man ikke stole på en enkelt, vilkårlig persons vurdering af, hvorvidt noget er misinformation eller ej. Vedkommendes skøn er sandsynligvis fejlbehæftet og forudindtaget på grund af politisk overbevisning, uddannelse og meget andet. 

Men selve pointen ved massernes visdom er, at når man tager gennemsnittet af nok personers vurderinger, så udligner de enkelte personers fejl sig, og det endelige resultat bliver overraskende præcist. 

Fænomenet blev første gang beskrevet af matematikeren Sir Francis Galton, der i 1906 var til et dyrskue, hvor folk kunne gætte på, hvor meget en okse på pladsen vejede. Da dyrskuet var ovre, samlede han alle 787 bud. Han udregnede det gennemsnitlige bud til 1.197 pund, hvilket var ét pund fra oksens faktiske vægt på 1.198 pund. 

“Det kan stride mod ens intuition, men når man tager gennemsnittet af en masse vurderinger fra ikke-eksperter, så ender resultatet ofte med at være på lige fod med - eller bedre end - eksperters,” fortæller David Rand.

Og derfor bør sociale medier supplere faktatjekkernes arbejde med almindelige brugeres vurderinger. 

“Ved at få almindelige brugere til at bedømme indholdet på sociale medier, er der bedre mulighed for at holde misinformationen i ave,” siger han. 

Han lægger dog vægt på, at massernes visdom ikke kan afløse de professionelle faktatjekkere. I stedet foreslår han en løsning, hvor indhold, der er blevet vurderet af brugere som misinformation, bliver sendt videre til professionelle faktatjekkere, som så endeligt kan slå fast, om der er tale om misinformation eller ej. 

TjekDet er af Facebook udpeget som faktatjekker af indhold på det sociale medie. Du kan læse mere om ordningen her.