Skældsord og trusler: Legitime politiske frustrationer er drivkraften bag hadtale

Forskning 9. jun 2022  -  3 min læsetid
This describes the image
Tastaturkrigernes vej ind i debatten er vidt forskellig. Nogle føler sig overhørt uden for internettet, mens andre er følelsesmæssigt forargede over noget, der foregår i virkeligheden, viser foreløbige resultater af et forskningsstudie.  Foto: Shutterstock

Af Bastian Vedsted Eggert

Grove fornærmelser, diverse trusler og et væld af skældsord. 

Man skal ikke scrolle gennem mange kommentarspor på Facebook, før man observerer alle tre dele. 

Men hvem er det, der står bag de hadefulde ytringer på sociale medier, og lige så væsentligt, hvad er deres motivation? Det har Jesper Rasmussen, der er ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet, sat sig for at undersøge. 

Hidtil har forskningen hovedsageligt fokuseret på, hvem det er, der bliver udsat for de grove ytringer. Der er relativt få, der har dykket ned i, hvem det egentligt er, der sidder på den anden side af skærmen, når fingrene får frit spil på tastaturet, og de vrede kommentarer bliver delt i lind strøm på Facebook. 

“Det er ofte helt almindelige borgere, der står bag de hadske kommentarer på sociale medier. Men vi ved ikke meget om vedkommendes bevæggrunde for at skrive sådan,” fortæller Jesper Rasmussen. 

Han har interviewet en række personer, som på den ene eller anden måde har skrevet noget groft på sociale medier. Det kan være alt fra fornærmelser som “Sikke da en kæmpe idiot du er” til direkte trusler på livet som “Du burde skydes.” 

Han forklarer, at deres vej ind i debatten på sociale medier har været vidt forskellig. Nogle føler sig overhørt uden for internettet, mens andre er følelsesmæssigt forargede over noget, der foregår i virkeligheden. Men selvom hans resultater er foreløbige, står en ting klart.

“De har politiske frustrationer fra deres virkelige liv, som de forsøger at give udtryk for på sociale medier,” fortæller Jesper Rasmussen og fortsætter:  

“Når de så møder folk på sociale medier, der har andre holdninger end dem selv, går det galt. Så slår det gnister, og det er dér, de tyer til hadefulde ytringer.”

This describes the image
Jesper Rasmussen er ph.d.-studerende ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet. Han har i et feltstudie undersøgt, hvad der motiverer personer til at skrive hadefulde kommentarer på nettet. Foto: TjekDet

Legitime frustrationer

Jesper Rasmussens resultater står i kontrast til den typiske idé om, at afsenderne af de grove kommentarer på sociale medier er såkaldte ‘trolde’, der forsøger at afspore eller ødelægge debatten, og reelt ikke står ved deres holdninger, hvis de bliver konfronteret i virkeligheden. 

Men det er ofte omvendt, forklarer han. 

“Da jeg konfronterede dem hver især med deres hadefulde ytringer og spurgte, om de mente, hvad de skrev, svarede langt de fleste ja.” 

“Nogle af dem sagde, at det måske var en tand for groft formuleret, men for dem er det en form for politisk protest. Og derfor helliger målet midlet, mener de.” 

Men trods deres måde at udtrykke sig på, er det ikke ensbetydende med, at vi skal afskrive, hvad der ligger bag deres kommentarer. Hvis vi skal forsøge at gøre noget ved tonen på sociale medier, er vi nødt til forstå, hvad deres motivation er, mener Jesper Rasmussen. 

“Det er legitime, politiske frustrationer, de personer har. De bliver bare udtrykt på en illegitim måde.” 

Ifølge ham er det oplagt at finde løsningen på problemet hos folk, der ikke deltager aktivt i debatten.

“Vi ved, at størstedelen på sociale medier observerer de hadske kommentarer, men ikke gør noget. Det vi kan gøre er, at vi får skabt nogle klare normer for, hvad der er acceptabel adfærd på sociale medier, og hvad man skal gøre, når man er vidne til noget, der er over stregen.” 

Jesper Rasmussen præsenterer fredag sin igangværende undersøgelse og foreløbige resultater på konferencen Online Hostility and Bystanders, der  begyndte i dag på Aarhus Universitet.