Hvis politikerne ønsker en bedre tone i debatten, skal de måske starte med sig selv, viser forskningen
Hvis politikerne ønsker at komme den hårde tone i debatten til livs, kan det være, de skal starte med at se indad. Forskning viser nemlig, at en hård tone i debatten på politikerniveau smitter af på den demokratiske samtale mellem borgerne.
Tonen er for hård på de sociale medier.
Sådan har det lydt flere gange fra politisk hold den seneste tid.
“Vi skal tale ordentligt til hinanden. Vi skal tale ordentligt om hinanden. Og forfald aldrig nogensinde til det, der er så let - især i dag - med sociale medier og algoritmer, at påstå ting om hinanden,” sagde statsminister Mette Frederiksen eksempelvis ved Radikale Venstres nytårsstævne i starten af januar.
Statsministeren har også tidligere sagt, at hun mener, at måden, vi diskuterer med hinanden på sociale medier er “kammet over.”
Ved en konference afholdt af TjekDet i efteråret 2021, istemte politikere fra flere partier, at der hersker en hård og hadefuld tone på sociale medier. Og i forbindelse med kommunal- og regionrådsvalget i 2021 fik den barske linje i debatten flere kandidater til at meddele, at de havde valgt helt at trække sig fra debatten online.
Undersøgelser peger da også på, at vi de seneste år er blevet hårdere i retorikken, når vi diskuterer og debatterer med hinanden på de digitale platforme.
Men hvis tonen i debatten skal blive bedre, skal politikerne måske starte med at kigge indad.
Forskning peger nemlig på, at politikernes måde at debattere og diskutere med hinanden på, smitter af på den brede demokratiske samtale, lyder det fra Michael Bang Petersen, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet.
“Der er ikke nogen tvivl om, at forskningen i statskundskab og politisk kommunikation viser, at den måde, som politikerne taler på, også er med til at orkestrere den måde, som borgerne taler på,” lyder det.
Den hårde tone smitter af
Den pointe fremførte Michael Bang Petersen, da han tirsdag deltog som ekspert ved høring i Landstingssalen på Christiansborg under overskriften ‘Hvilken fremtid har den demokratiske samtale på de sociale medier?’
Den viden, vi har om, hvilken effekt tonen blandt politikere har på den brede demokratiske samtale, stammer fra USA, fortæller Michael Bang Petersen til TjekDet. Men efter hans vurdering kan den viden godt overføres til Danmark.
Forskningen peger på, at en hård tone blandt politikere har flere effekter på den demokratiske samtale. Og ingen af dem er positive, siger Michael Bang Petersen.
Først og fremmest kan den hårde tone blandt politikere smitte af på den brede demokratiske samtale i befolkningen.
“Når politikerne taler voldsomt til hinanden, så er det et signal til egne følgere om, at sådan her er det legitimt at tale. Så det er med til at sætte nogle normer for, hvad der er en hensigtsmæssig måde at diskutere på. Og dermed kan de være med til også at få de almindelige partisoldater, medlemmer og folk, der føler sig knyttede til partierne til også at tale på en hårdere måde. Folk overtager altså det hårde sprog,” forklarer Michael Bang Petersen.
Svækker tilliden
Og det er ikke kun tonen i debatten, der lider skade, når politikerne skyder med skarpt med hinanden i de politiske debatter. For selvom nogle borgere tager den hårde tone til sig, afskyr andre den så meget, at de helt trækker sig fra den demokratiske samtale, forklarer Michael Bang Petersen.
“På den ene side er der studier, der tyder på, at den hårde tone tiltrækker vores opmærksomhed. Men samtidig har de fleste borgere en forventning om, at man taler ordentligt til hinanden, og de føler egentlig ikke, at det er en specielt oplysende måde at debattere på,” siger han og fortsætter:
“Det betyder, at det kan være med til sænke tilliden til de politiske institutioner og til politikerne.”
En svær beslutning
Men det kan være en svær beslutning for politikerne at vælge at gå forrest i kampen mod den hårde tone på sociale medier, siger Michael Bang Petersen. Politikerne nyder nemlig også i et vist omfang godt af de hårde diskussioner på sociale medier, forklarer han.
“Politikerne lever jo strengt taget af vores opmærksomhed. Og der er ikke nogen tvivl om, at det tiltrækker sig opmærksomhed, når der der er mere negative indlæg i debatten på sociale medier, og når der er noget, der bliver debatteret. Så sender det et signal til de sociale mediers algoritmer om, at der er et eller andet her, som andre sikkert også synes er interessant,” forklarer Michael Bang Petersen og fortsætter:
“Så på den måde kommer deres opslag til at få mindre opmærksomhed, hvis de er mindre skarpvinklede, eller hvis de luger meget hårdt ud i kommentarerne. Derfor skal de også måske gå imod nogle af deres egne impulser i forhold til at få den opmærksomhed, hvis debatten skal være bedre.”
Flere løsningsforslag
Ud over Michael Bang Petersen deltog også Vincent Hendricks, der er professor ved Institut for Kommunikation på Københavns Universitet og Martin Ruby, der er politisk chef for Meta, der tidligere hed Facebook.
Og der kom flere konkrete forslag på bordet, der ifølge måske kan sikre en sund demokratisk samtale på sociale medier.
Vincent Hendricks foreslog, at brugere af sociale medier løbende skal quizzes i platformenes fællesskabsregler for at få lov eksempelvis at dele indhold - et forslag, han første gang fremsatte på TjekDets konference i november sidste år.
Tanken er, at de sociale medier på den måde skal sikre sig, at brugerne kender til de regler, der gælder for deres ageren og adfærd på platformene. I praksis skal brugerne på vilkårlige tidspunkter præsenteres for en række spørgsmål til fællesskabsreglerne, der skal besvares korrekt, før de kan bevæge sig videre på platformen. Funktionen kunne have form som de “jeg er ikke en robot”-spørgefelter, mange formentlig kender fra andre steder på internettet.
Michael Bang Petersen havde fire konkrete forslag til lovgiverne.
Først beder han politikerne insistere på åbenhed og eksternt tilsyn med de sociale medier og deres brug af data og algoritmer.
Og så anbefaler han, at man prioriterer redskaber på sociale medier, der gør det muligt for brugerne at skærme sig selv fra hadefuld retorik. Forskning viser nemlig, at personer, der er vrede og hadefulde på sociale medier, også er det i det virkelige liv, fortalte han. Derfor er der ikke på den korte bane håb for, at den hadefulde retorik forsvinder fra de sociale medier, og det handler derfor om at hjælpe brugere til at sikre sig selv mod at møde den, når de færdes på platformene.
Tredje forslag lyder, at man ikke kun prioriterer digital dannelse, men også demokratisk dannelse i bredere forstand. Og til sidst pointerede han, at forskning viser, at den frustration og vrede, der udspiller sig på sociale medier, afspejler frustration og vrede i den virkelige verden. Derfor er det vigtigt, at politikerne tager hånd om vreden uden for de online platforme også og ikke ser den som et særskilt digitalt problem.