Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Danskerne vil have sociale medier til at slette selv lovlige opslag i kampen mod skadeligt indhold

Indsigt 29. okt 2020  -  3 min læsetid
This describes the image
Foto: Pixabay
  • For at begrænse skadelige opslag på sociale medier tillader et stort flertal af danskerne, at selv helt og aldeles lovligt indhold slettes, viser ny undersøgelse

Danskerne er parat til at ofre ytringsfrihed på sociale medier som Facebook, Instagram og Twitter for at komme forskellige slags skadeligt indhold til livs. 

For selv om et snævert flertal af befolkningen mener, at sociale medier ikke skal have lov til at fjerne lovligt indhold, så synes 79 procent samtidig, at for eksempel selvmordsbreve og indhold om selvskade skal væk fra platformene. 

Også hadefulde eller racistiske opslag bør platformene slette af sig selv, selv om ytringerne i opslaget ikke bryder loven. 

Sådan lyder konklusionen på en ny undersøgelse fra Tænketanken Mandag Morgen og Megafon, der med undersøgelsen har forsøgt at nå frem til, hvor grænserne for danskernes tolerance på sociale medier egentlig går. 

Baggrund for undersøgelsen er, at regeringen i øjeblikket har to arbejdsudvalg til at kigge på sociale mediers indhold og ansvar, samt hvordan sociale medier bør reguleres for at beskytte børn og unge mod skadeligt indhold. 

Og mange danskere er tilsyneladende parate til at ofre selv lovligt indhold på sociale medier for at beskytte andre mod for eksempel racistiske kommentarer og opslag med selvskade.

Det siger Asger H. Nielsen, direktør for Megafon, der sammen med Tænketanken Mandag Morgen står bag undersøgelsen.

“Generelt er størstedelen for ytringsfrihed. Men når ytringsfriheden kommer i konflikt med vores omsorg for andre mennesker, så vælger mange at ofre ytringsfriheden,” siger han.  

I undersøgelsen har et repræsentativt udsnit af danskerne blandt andet taget stilling til en række eksempler på lovlige ytringer på sociale medier. Herefter har de krydset af, om de mener, indholdet rent faktisk bør være lovligt, og om det bør tages ned fra de sociale platforme.

Og generelt tolererer vi ikke indhold om selvskade på sociale medier, fortæller resultaterne. Omvendt er vi overbærende over for nøgenhed, mens det er mere uklart, hvor grænsen for racisme på sociale medier går.

Om undersøgelsen

Megafon har i perioden 9. til 15. oktober 2020 gennemført undersøgelsen for Tænketanken Mandag Morgen.

 

Der er sendt emails ud til en stikprøve på 2800 personer. Heraf er der gennemført 1174 interviews, hvilket giver en svarprocent på 42 procent.

 

Undersøgelsens resultater er vægtede og repræsentative for den danske befolkning som helhed med et signifikansniveau på 95 procent.

 

De konkrete eksempler på muligt skadeligt indhold er fundet i samarbejde med Facebook og Google.

Uklar tolerance for racisme

Ifølge undersøgelsen mener for eksempel godt halvdelen af befolkningen, 51 procent, at sociale medier på eget initiativ skal fjerne et billede af Barack og Michelle Obama med abe-næse og abe-mund, hvis det optræder på platformene.

Dog vil blot hver tiende have sociale medier til at fjerne en kommentar om “negerboller.”

Lige under halvdelen, 47 procent, synes, at en video af en koranafbrænding også bør pilles ned fra sociale medier. Også selv om videoen er lagt op af et opstillingsberettiget parti. 

Men færre, 38 procent, synes, at indholdet med koranafbrændingen i det hele taget burde være ulovligt.

Intet af indholdet i undersøgelsen er i sig selv ulovligt. 

Der kan bestemt være god grund til at fjerne indhold som selvskade fra sociale platforme, siger Jonas Christoffersen, advokat, dr.jur og medlem af Ytringsfrihedskommissionen. Men med hadtale er det en anden snak:

“Der, hvor jeg ville være bekymret, er, hvis man prøver at begrænse det, som er lovlige og hensigtsmæssige ytringer, men som kan være ubehagelige. Når man for eksempel taler om hadsk tale, er det et begreb, der er meget løst i konturerne,” siger han.

“I Danmark kan du, for at trække det firkantet op, opleve en venstrefløj som vil sige, at højrefløjens diskurs om udlændinge er hadsk, og en højrefløj, som vil sige, at noget af den debat, der kører om #MeToo, er hadsk. Så skal vi pludselig til at fjerne en masse indhold,” siger Jonas Christoffersen ifølge Tænketanken Mandag Morgens rapport.

Vil have lovlige teorier ned

Under coronapandemien har brugere på sociale medier oplevet en opblussen i information, der strider mod den etablerede viden om sundhed. Og også over for konspiratorisk indhold vil mange danskere have sociale medier til at fjerne lovlige opslag.

Et opslag i undersøgelsen lyder for eksempel:

“Mundbind virker ikke mod corona. Det er staten, som vil kontrollere os. Lad være med at bruge dem og kæmp for din frihed!”

27 procent mener, at det opslag ligefrem bør være ulovligt, mens 40 procent vil have sociale medier til at pille opslaget ned.

Samme mønster tegner sig for et vaccineskeptisk opslag, der påstår, at vacciner indeholder nanoteknologi og vil forbinde mennesker til kunstig intelligens.

34 procent er helt eller delvist enige i, at opslaget bør være ulovligt, mens 45 procent vil have det fjernet fra sociale medier - ulovligt eller ej.

Der er dog ingen lov i Danmark mod at udbrede konspirationsteorier. Alligevel er opslag om QAnon-teorien hevet ned fra både Instagram og Facebook

Sten Schaumburg-Müller, juraprofessor ved Syddansk Universitet, mener, at sociale medier bør forbydes at slette lovlige ytringer fra platformene.

“Vi har jo en demokratisk proces, som er gearet til at trække netop den slags beslutninger om, hvad man kan og ikke kan ytre sig om. Det er virksomheder som Facebook og Google slet ikke gearet til. At følge den demokratisk vedtagne lovgivning er derfor et ret godt sted at starte,” siger han ifølge Tænketanken Mandag Morgens rapport.

Opdateret 29. okt 2020