Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Politikere i debat om den skarpe tone: "Bagsiden af medaljen ved sociale medier er ved at være større end forsiden"

Kommentar 26. nov 2021  -  3 min læsetid
Tjekdet
Mogens Jensen, næstformand for Kulturudvalget, Socialdemokratiet, Jan E. Jørgensen, kultur- og medieordfører for Venstre og Søren Søndergaard, kultur- og medieordfører for Enhedslisten deltog i en paneldebat om, hvordan vi sikrer en konstruktiv demokratisk samtale i en tid præget af misinformation og hadtale? Foto: Steen Brogaard/Folketinget
  • Hvordan sikrer vi en konstruktiv demokratisk samtale i en tid præget af misinformation og hadtale?

  • Det var overskriften, da Mogens Jensen, næstformand for kulturudvalget, Socialdemokratiet, Jan E. Jørgensen, kultur- og medieordfører for Venstre og Søren Søndergaard, kultur- og medieordfører for Enhedslisten deltog i en paneldebat om, hvordan vi sikrer en konstruktiv demokratisk samtale præget af hård tone og spredning af misinformation på sociale medier

  • Politikerne fremhævede dog også, at de sociale medier har en positiv betydning for den demokratiske samtale ved blandt andet at udvide mulighederne for dialog

  • Her kan du se debatten, der fandt sted under en konference den 15. november 2021 arrangeret af TjekDet og Medierådet for Børn og Unge

  • Undervejs blev det også til nogle ganske underholdende anekdoter

Bagsiden af medaljen ved sociale medier er ved at blive større end forsiden, sagde Jan E. Jørgensen, kultur- og medieordfører for Venstre, da han sammen med socialdemokratiets Mogens Jensen, næstformand for Kulturudvalget, og Søren Søndergaard, kultur- og medieordfører for Enhedslisten, debatterede, hvordan vi sikrer en konstruktiv demokratisk samtale online i en tid præget af misinformation og hadtale.

Debatten mellem de tre politikere fandt sted 15. november under en konference med titlen “Er den demokratiske samtale under pres?”, der var arrangeret af TjekDet i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge.

De tre politikere fremhævede blandt andet, at sociale medier har en positiv indvirken på den demokratiske samtale, fordi de udvider ytringsfriheden og demokratiske muligheder, eksempelvis ved at give borgere mulighed for at dele holdninger og komme i direkte dialog med magthaverne. 

Men de sociale medier har også negative konsekvenser for den demokratiske samtale, var de tre politikere enige om. Bekymrende tendenser som en hårdere og mere hadefuld tone, misinformation og aktive forsøg på at skabe splid og ustabilitet i samfundet fylder mere og mere, konkluderede de blandt andet. 

Artiklen fortsætter under videoen

Jan E. Jørgensen, Mogens Jensen og Søren Søndergaard debatterede ved en TjekDet-konference den 15. november 2021 hvilken betydning sociale medier har for den demokratiske samtale.


Sociale medier skal holdes i ørene med lovgivning

I dag har vi ikke selvstændig lovgivning, der klart definerer, hvilket ansvar de sociale medier har i forhold til det indhold, der spredes via deres tjenester. Der er ikke målrettet dansk lovgivning med bestemmelser om håndtering af ulovligt indhold. Det har faktisk været genstand for politisk debat i flere omgange de senere år, men uden det er mundet ud i konkret lovgivning.

Under paneldebatten diskuterede deltagerne derfor også, hvordan techgiganterne bør reguleres, i hvilket omfang det overhovedet er muligt, og hvilke andre tiltag vi som samfund kan tage for at mindske de negative konsekvenser, brugen af sociale medier kan have. 

Blandt de tre politikeres løsningsforslag var nye alternativer til platforme som Facebook, krav om monitorering og moderering. Det er til gengæld også en opgave, som givet er svær for de sociale medier at bruge. Man kan gøre meget med algoritmer, men når platformene har forsøgt sig med den løsning, har de også fået skæld ud, fordi algoritmerne ligefrem sletter for meget, sagde Jan E. Jørgensen (V). 

De etablerede medier blev også kritiseret, når deres journalistik hele lægger op til at fokusere på konflikter. De skaber også en polariseret debat i demokratiske debat. Det er også et element, som kunne blive en problemstilling, der skal diskuteres på Christiansborg.

Måske har vi lige frem brug for et mediemæssigt forsvarsbudget, der kan understøtte de publicistiske medier ved at tvinge de sociale medier til at betale dansk annonceskat, der tvinger platformene til at medfinansiere en kulturforandring i debatten, sagde Søren Søndergaard (Enh.). Det ser han gerne bliver en del af de kommende medieforligsforhandlinger.

Fra noget sekundært til at ødelægge nattesøvnen

Under debatten reflekterede debattørerne også over udviklingen siden de oprettede en profil på Facebook for over ti år siden. Forventningerne var, at "det der Facebook" i første omgang, at det ikke ville fylde så meget i dagligdagen, til de i dag møder kommentarer som klaphat og det, der er værre. Og så går det i dag også ud over nattesøvnen, fordi den demokratiske debat med de nye teknologiske tilbud gør, at den demokratiske samtale nu kører døgnet rundt.

Her blev Twitter fremhævet som et social medie, der er skyld i, at budskaberne ind i mellem bliver for unuancerede, fordi Twitter kun tillader ekstremt korte budskaber. 

Det har også den konsekvens, at platformene tvinger brugerne til løbende at tjekke, hvad der er fakta, og hvad der ikke er," sagde Mogens Jensen (S).

Debattens ordstyrer var Lisbeth Knudsen, formand for TjekDet's bestyrelse.

Foroven kan du høre hele paneldebatten, som også bød på spørgsmål fra tilhørerne. Af coronahensyn var det ikke muligt at bruge mikrofon blandt gæsterne i salen, hvorfor deres spørgsmål og øvrige bidrag desværre kan være svære at høre.

Konferencen blev gennemført med støtte fra NORDIS og Illum-Fondet.

Opdateret 18. apr 2023