Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Konspirationsteori kan i ekstreme tilfælde føre til terrorhandlinger

Forskning 5. maj 2021  -  3 min læsetid
This describes the image
Foto: Pixabay

Konspiratoriske beretninger om intern opløsning og almene trusler påvirker i stigende grad vores syn på EU og Europa. Vores tillid til samfundet sættes på en hård prøve i kriser, som det er tilfældet under den igangværende coronapandemi, når forskellige grupper udpeges som skurke. I ekstreme tilfælde kan det inspirere til terrorhandlinger, vurderer forskere fra det svenske Uppsala Universitet og det hollandske Amsterdams Frie Universitet i en ny bog.

Bogen “Europe: Continent of Conspiracies. Conspiracy Theories in and about Europe” er skrevet af Andreas Önnerfors, der er lektor ved historisk institut ved Uppsala Universitet, og lektor André Krouwel fra det hollandske universitet. 

“Vi kan for eksempel se, hvordan flygtningekrisen i 2015 og 2016 førte til et polariserende debatklima. Migrationen blev præsenteret som et bevidst forsøg på at udslette nationalstaterne og den europæiske identitet. Formodningerne cirkulerer stadig på nettet og bruges af populistiske kræfter,” siger Andreas Önnerfors.

Bogen er et resultat af det europæiske forskningsprojekt Comparative Analysis of Conspiracy Theories (COMPACT), som fandt sted i årene 2016 til 2020. I bogen medvirker i alt 15 personer, heriblandt politologer, medieforskere, socialpsykologer og historikere.

Projektet har også gennemført en kvantitativ undersøgelse blandt et stort antal mennesker fra hele Europa. Bogen gennemgår også artikler fra medier, tekstanalyser af et terrormanifest og en undersøgelse af, hvordan konspirationsteorier er blevet brugt til at mobilisere vælgere. Samtidig har de to forfattere skelet til og sammenlignet med tidligere lignende undersøgelser.

Flygtningekrise blev udgangspunkt

På baggrund af det store materiale har forskerne fundet en klar forbindelse mellem mennesker, der er skeptiske over for europæisk samarbejde og konspirationsteoretisk tankegang. I skyggen af den stigende indvandring under flygtningekrisen i 2015, var populistiske aktører for eksempel i stand til at udnytte folks behov for at få enkle svar på komplekse spørgsmål. Der opstod også et behov for at udpege de ansvarlige for krisens udvikling, skriver forskerne blandt andet.

Et helt kapitel i bogen er reserveret til en analyse af den britiske presses dækning af Brexit-folkeafstemningen. Den viser, hvordan fremmedhad og anklager mod EU interagerede. Konspirationsteorier blomstrede også under den græske gældskrise for år tilbage, hvor antityske historier og myter om, at EU faktisk er en fortsættelse af Det Tredje Rige, blev genoplivet. 

Forskerne vurderer, at radikaliseringsprocesser drevet af konspirationsteorier i nogle tilfælde har inspireret til terrorhandlinger. Det gælder blandt andet i Tyskland, hvor en højreekstremist for to år siden beskød en synagoge, mens et racistisk motiveret attentat gik ud over ti personer på flere vandpipecaféer. De to hændelse bruges til at undersøge, hvordan den fremmedfjendske konspirationsteori om “den store befolkningsudskiftning” kan have været grundlaget for attentaterne.

Konspiration legitimerede terrorattentater

Teorien blev udtænkt af den franske højreorienterede forfatter Renaud Camus, som hævder, at migration til Europa kun kan betragtes som et biopolitisk våben. Med det mener han, at de europæiske eliter har åbnet portene til Europa på vid gab, for at slukke kontinentets sjæl og væsen.

“Jeg har analyseret de tyske oversættelser og tolkninger af Renaud Camus' tekster. Min konklusion er, at de har dannet grundlag for og legitimeret terrorangrebene i Tyskland i 2019 og 2020. Begge gerningsmænd efterlod deres egne terrormanifester, der er stærkt påvirkede af antisemitiske og islamofobiske konspirationsteorier, der kan knyttes direkte til Renaud Camus' ideer,” siger Andreas Önnerfors.

Forskerne konkluderer også, at der findes et modstridende konspiratorisk verdensbillede af Europa og EU. På den ene side præsenteres Europa og EU som en stærk trussel, der konspirerer mod nationalstaternes mangfoldighed og særpræg. På den anden side beskrives Europa som en svag og uddøende kraft, der ikke kan forsvare sig mod de sammensværgelser, der er skabt af forskellige eksterne fjender.

“Vores bog er den første, der ser på, hvor et helt kontinent er genstand for konspirationsteoretisk tænkning. Vi ser en risiko for, at disse historier underminerer Europas politiske kultur og fører til en større social opdeling,” siger Andreas Önnerfors.