Twitter er bedst til at begrænse konspirationsteorier. Messenger og Whatsapp er dårligst
Ny forskning viser, at de familiære forhold på Facebook, Messenger og Whatsapp giver bedre grobund for konspirationsteorier. Twitters mere offentlige forum er hurtigst til at pille konspirationsteorier ned.
Af Maria Salomonsen
Hvis man skriver om en konspirationsteori på Twitter, vil lige så mange så tro på den, som hvis man havde skrevet om den på Facebook?
Nej, viser nyt studie, der undersøger forskellige sociale mediers indvirkning på troen på konspirationsteorier om covid-19 i 17 europæiske lande.
Forskere har spurgt 28.000 mennesker over to omgange om blandt andet hvilke sociale medier de bruger, hvor de får deres nyheder fra, og deres politiske viden.
Første omgang var i december 2019, altså inden covid-19, og anden omgang var i sommeren 2020, mens pandemien var i fuldt flor. I anden omgang spurgte forskerne om folks holdninger til de mest populære covid-19-konspirationsteorier. De svar kunne de sammenholde med hvilket socialt medie folk brugte.
Claes de Vreese, der er Professor og leder af Digital Democracy Centre ved Syddansk Universitet, er en del af det store forskerhold bag undersøgelsen.
“Med denne undersøgelse prøver vi at svare på, hvilken rolle de sociale medier spiller, når det handler om covid-19-konspirationsteorier. Det er meget vigtigt, at vi viser, at det er forskelligt fra platform til platform,” siger Claes de Vreese.
Måden, et socialt medie er opbygget på, har nemlig stor betydning for, hvordan brugere færdes på platformen. Hver især har de sociale platforme mere eller mindre unikke funktioner, der kan tilskynde eller begrænse troen på konspirationsteorier.
Og der er Twitter opbygget sådan, at konspirationsteorier ikke har gode vilkår, viser undersøgelsen. Til gengæld gjorde de forskellige sociale miljøer på Messenger, Whatsapp, Youtube og Facebook, at folk i højere grad troede på en konspirationsteori de blev præsenteret for.
Professor ved Syddansk Universitet, Claes De Vreese, præsenterede ved en TjekDet-konference den 15. november 2021 det nye studie i sociale mediers rolle i spredningen af konspirationsteorier under covid-19-pandemien. Præsentationen kan ses i videoen.
Studiet viser blandt andet, at de familiære forhold på Facebook, Messenger og Whatsapp giver bedre grobund for konspirationsteorier. Twitters mere offentlige forum er hurtigst til at pille konspirationsteorier ned.
Twitter får den bedste karakter
Facebook, WhatsApp og Messenger er alle det, forskerne kalder for symmetriske sociale platforme. Her går et ‘venne-forhold’ begge veje, og man bliver kun præsenteret for indhold fra folk, man er venner med eller følger.
YouTube og Twitter er derimod asymmetriske platforme. Her er det normalt, at man følger profiler, der ikke følger en selv. Og her kan man også se alt indhold på platformene, uanset om man følger folk eller ej.
“Vi ser i vores data henover de 17 lande, at Twitter spiller en lidt anden rolle. Twitter har en begrænsende virkning på troen på konspirationsteorier. Det er en meget mere offentlig platform, hvor der bliver reageret lidt hurtigere og mere kontant på, hvad folk siger,” lyder det fra Claes de Vreese.
Twitters asymmetriske forhold mellem brugere gør altså, at folk generelt er mindre fortrolige med hinanden på den platform.
Sammenlignet med de andre platforme havde Twitter derfor det mest neutrale indhold om covid-19. Der var også mindre risiko for, at brugeren kom til at befinde sig i et ekkokammer, hvor konspiratoriske holdninger blev forstærket af venner med samme holdninger.
Facebook for familie
Claes de Vreeses forskning viser, at når det kommer til Facebook, så forventer folk at se holdninger frem for fakta. Desuden opfatter folk Facebook som et sikrere og mere privat sted end for eksempel Twitter.
Men de tættere forhold mellem folk på Facebook eller i Whatsapp og Messenger har altså en forstærkende effekt på troen på konspirationsteorier.
“Det er lidt sværere at trænge igennem i et Facebook-netværk, som måske er præget af mere nære sociale og familiære kontakter. Der er det ikke så nemt at trænge igennem med et faktatjek, og man vil ikke i så høj grad blive straffet for at dele konspirationsteoretisk materiale,” forklarer Claes de Vreese.
Derfor er det også mere sandsynligt, at folk vil dele konspirationsteorier, som de ikke ønsker at blive kritiseret for offentligt, på en platform som Facebook, mener han.
Studier viser, at hvis man allerede tror på konspirationsteorier, vil man som regel også have tendens til at stole mere på de informationer om covid-19, man får fra familie og venner end fra fremmede. På den måde skaber Facebook, WhatsApp og Messenger grobund for troen på konspirationsteorier.
Danmark er et Facebook-land
Danmark er det, Claes de Vreese kalder et “Facebook-land.” Med 71% af befolkningen på platformen er Facebook klart den mest populære sociale platform herhjemme.
Men samtidig har danskere kun i mindre grad tendens til at tro på konspirationsteorier.
Det viser ifølge ham, at også andre ting end sociale medier spiller en rolle.
"Vores politiske institutioner og vores medielandskab har en sådan karakter, at de kan give modvægt til de sociale mediers indflydelse. Den indflydelse ville nok være stærkere i andre lande med mindre robuste demokratiske institutioner, end vi har i Danmark,” forklarer Claes de Vreese.
Forskerne har undersøgt hvordan folk har brugt de fem platforme i blandt andet Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Storbritannien.
Undersøgelsen kan bruges til at kaste lys over, hvordan hver platform bedst skal reguleres. Det er værdifuld viden for politikere og regelsættende institutioner.
Claes de Vreese taler på TjekDets konference om konspirationsteorier den 15. november.
Forskningsartiklen kan læses i sin helhed her.
