Frit tilgængelige og letanvendelige AI-systemer kan hjælpe dig med at lære nye ting og hjælpe med at skabe indhold. Men de kan også forstærke de  risici, som mis- og desinformation udgør for vores samfund og demokrati.

Det er vigtigt at forhindre, at vores informationsrum bliver fyldt med AI-genereret og andet digitalt modificeret mis- og desinformation. En del af løsningen er nye teknologier, såsom initiativer, der kan spore et stykke indholds oprindelse, og detektionssoftware, der kan udregne sandsynligheden for, at indhold er AI-genereret.

Men teknologiske løsninger er langt fra perfekte, derfor arbejder uafhængige faktatjekkeres for at give læsere adgang til verificeret fakta.

Her er et kort overblik over, hvad professionelle faktatjekkere gør for at identificere og tjekke AI-genereret mis- og desinformation, og hvad  du kan lære af det.

Quiz: Kan du skelne mellem kunstig intelligens og ægte billeder?

AI-genereret indhold er i fremmarch

I dag udgør AI-genereret mis- og desinformation en lille procentdel af alle påstande, der undersøges af professionelle, uafhængige faktatjekkere. Til gengæld er det hyppigt digitalt modificeret indhold, som faktatjekkerne undersøger. 

Men i en intern undersøgelse blandt medlemmerne af det europæiske faktatjeknetværk EFCSN, var de fleste faktatjekkere enige om, at AI-genereret og digitalt modificeret indhold kun bliver mere udbredt i fremtiden.

Og nyere eksempler i forbindelse med europaparlamentsvalget understøtter denne forventning.

Teknologien er i konstant udvikling, men vi må ikke blive afhængige af kun den

AI-eksperter og professionelle faktatjekkere er enige: AI-detektionsværktøjer er ikke nok til at opdage eller faktatjekke AI-genereret eller digitalt  modificeret indhold.

Før du vælger at bruge et detektionsværktøj, anbefaler eksperter, at du får kendskab til AI-systemer, der kan generere og genkende AI-indhold.

Med et kendskab til AI og en smule statistik får man en forståelse for de styrker og svagheder, et AI-værktøj har. Detektionsværktøjer kan dog stadig være et godt udgangspunkt.

Initiativer såsom C2PA Specifications, der forsøger at blåstemple sandt indhold med vandmærker i billeder eller videoer, kan hjælpe med at verificere kilden og historien bag det indhold, du ser. Men at bruge et vandmærke til verificering er dog ikke nok.

1 / 5

1 / 5

1 / 5

1 / 5

1 / 5

1 / 5

Sådan kan AI-desinformation påvirke os

Misinformation og desinformation er ofte lavet på en sådan måde, så de udnytter dine følelser.

Når du er klar over, at en afsender af falske oplysninger kan forsøge at gøre dig vred eller ked af det, kan du bedre gennemskue den falske information.

Hvorfor bruger aktører kunstig intelligens til at lave eller sprede desinformation? Hvad forventer de at få ud af det? Værktøjet kan for eksempel bruges til meget hurtigt at omsætte falsk information til flere sprog, hurtigere sprede informationen til flere lande og bestemte grupper af mennesker.

AI kan også bruges til at meget hurtigt til at oprette fiktive brugere på sociale medier og dele det samme budskab, men med forskellige formuleringer. Dermed kommer det til at se ud som om, at det falske budskab deles af rigtig mange mennesker.

AI kan også gøre det sværere at gennemskue, om for eksempel et eller billede eller en video er ægte eller en manipulation.

Vores spanske faktatjekkolleger har lavet en video om, hvordan du kan spotte falsk indholdet lavet med kunstig intelligens. VIDEO: Verificat/EFCSN

Det kræver en nuanceret tilgang og forståelse at spotte den falske information

Hvis detektionsværktøjer ikke virker, hvad gør vi så?

Det er lige så vigtigt at forstå konteksten som en påstand deles i. Faktatjekkere er eksperter i de nødvendige teknikker, der bruges i undersøgelser.

Her kommer nogle tips:

I takt med at du fortæller andre om, hvad du er nået frem til, anbefaler eksperter, at du også vedhæfter din dokumentation og links til dine kilder. Dette kan hjælpe andre med at følge med i din research og få et mere nuanceret indblik. I nogle tilfælde er resultaterne af din research vigtigere end rent faktisk at konkludere med sikkerhed, at noget er AI-genereret indhold.

Sådan kan du spotte mistænkeligt indhold: Do's, Don’ts og andre tips

Her kommer nogle tegn på, at det indhold, du ser, er AI-genereret eller digitalt modificeret. Kombineret med tidligere tips i denne guide (kontekst, undersøgelsesteknikker og detektionsværktøjer) kan disse tips hjælpe dig med at få en bedre forståelse af sandheden bag det, du ser.

Denne guide er lavet af det internationale faktatjeknetværk EFCSN og projektet AI@EUElections med støtte fra Meta, der blandt andet ejer Facebook og Instagram. Faktatjekmedier, der er medlem af EFCSN, og eksterne eksperter har bidraget til indholdet. Det er Christine Dugoin, som er forsker i informationspåvirkning ved det franske universitet La Sorbonne, og Henk van Ess, der er ekspert i OSINT- og faktatjek-teknikker.

Hele guiden kan du downloade som pamflet her.