Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

5 vedtaget, 7 behandles og 19 forkastet: Her er en oversigt over de 31 borgerforslag, der har fået 50.000 støtter

Indsigt 13. dec 2021  -  5 min læsetid
This describes the image
Foto: I alt har 31 borgerforslag på små fire år fået 50.000 støttere, som betyder, at Folketinget skal tage stilling til forslaget. På billedet er der udvidet spørgetime med statsministeren i Folketingssalen den 7. december. Philip Davali/Ritzau Scanpix
  • Borgerforslag blev indført i 2018 og lige siden har borgere haft mulighed for at komme med et beslutningsforslag, som politikerne på Christiansborg skal forholde sig til, hvis forslaget får 50.000 støtter på 180 dage

  • Så mange støtter har i alt 31 borgerforslag opnået, og selvom de fleste er blevet nedstemt af politikerne, er fem af dem alligevel blevet til lov. Syv behandles stadig

  • Ifølge en professor i statskundskab kan borgerforslagene være en god kilde til debat, men at kun fem forslag er blevet vedtaget, viser også, at ordningens indflydelse på lovgivning er begrænset

  • Her kan du få et overblik over, hvad der er sket med samtlige borgerforslag, der på knap fire år har fået mindst 50.000 støtter

Siden starten af 2018 har danske borgere haft mulighed for at stille et borgerforslag til en lovændring, som partierne i Folketinget skal stemme om, hvis 50.000 personer støtter op om forslaget indenfor 180 dage.

På de knap fire år er der i alt blevet oprettet 1.103 borgerforslag, og 31 af dem har formået af krydse grænsen for 50.000 støtter. 

Herunder får du et overblik over, hvad der er sket med de 31 forslag, der altså er blevet sendt i politikernes favn med minimum 50.000 støttende borgere i ryggen.

Det første forslag blev vedtaget ved lov den 14. maj 2020, og siden er fire yderligere kommet til. Det er dem, vi starter med.

 

Forkastet, men...

Ud af de i alt 31 forslag er langt størstedelen blevet forkastet af Folketinget. Det gælder for 19 af borgerforslagene.

Men selvom et borgerforslag ikke ender som lov, er håbet ikke endegyldigt ude. Det er nemlig sket flere gange, at tanken bag et borgerforslag - helt eller delvist - senere er blevet til lov, selvom borgerforslaget ikke blev vedtaget i Folketinget i første omgang. 

Det gælder for eksempel forslaget om at fjerne uddannelsesloftet. Forslaget blev ikke vedtaget af Folketinget i 2018, men alligevel vedtog regeringen i 2020 netop at afskaffe uddannelsesloftet

De borgerforslag, der først blev forkastet, men hvor essensen i forslaget senere blev vedtaget, er markeret med orange i oversigten herunder.

 

Stadig i behandling

Fremtiden for syv af forslagene er stadig ukendt, fordi Folketinget endnu ikke har taget endelig stilling til, om det skal vedtages eller forkastes.

Når et borgerforslag opnår 50.000 støtter, skal partierne først beslutte, hvilket parti der skal fremsætte borgerforslaget, og derefter skal forslaget behandles.

Typisk foregår det på den måde, at partierne under 1. behandling diskuterer forslaget i Folketinget, som bagefter sendes videre til et af Folketingets udvalg. Netop her befinder fire af syv forslag sig. 

I udvalgene kan medlemmerne af udvalget stille spørgsmål til ministeren på området, ligesom de kan komme med ændringsforslag. Ændringsforslagene stemmes der om under 2. behandling, inden Folketingets medlemmer stemmer om, hvorvidt forslaget skal enten vedtages eller forkastes.

 

Forsker: Ikke et vidundermiddel

Siden borgerforslag blev indført i 2018, har ordningen jævnligt været genstand for debat. Fortalere mener, at muligheden for at sende forslag fra borgere direkte til partierne gør afstanden mellem politiker og borger mindre, mens kritikere har argumenteret for, at borgerforslag ikke har den store betydning.

Og spørger man Rune Stubager, der er professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i demokrati og dansk politik, er det svært at sætte to streger under, hvorvidt den fire år gamle ordning har været en succes eller fiasko. Det kommer nemlig helt an på, hvad kriterierne er.

"Borgerforslag har indiskutabelt givet borgerne en yderligere mulighed for at deltage i demokratiet, så i forhold til at inddrage borgerne mere, vil jeg sige, at det er en succes. Men hvis succeskriteriet er, at borgerne skal have forøget indflydelse på beslutningerne, så er det en mindre succes," siger han med henvisning til, at det blot er fem af de i alt 1.103 forslag, der har udmøntet sig i lovgivning.

"Det er ikke noget vidundermiddel til at give borgerne en markant forøget kontrol over lovgivningen," konstaterer han.

Kilde til debat

Da ordningen blev lanceret, forventede Rune Stubager ikke, at muligheden overhovedet ville føre til reelle ændringer af lovgivningen. Den vurdering står han ved, fordi fem ud af mere end 1.100 forslag trods alt er en meget lille andel. 

Men de i alt 1.103 forslag vidner om, at danskerne har taget ordningen til sig, siger han. Og selvom forslagene langt fra altid ender med hverken at få 50.000 støtter eller blive vedtaget i Folketinget, betyder det ikke, at forslagene er ligegyldige.

"Der er jo også forslag, der samler en hel del underskrifter uden at krydse de 50.000, og det giver jo opmærksomhed på et synspunkt, som ellers ikke havde været der. Man behøver jo ikke sætte 50.000 støtter som grænse for succes, for der er kommet en eller anden form for stillingtagen ud af det, så snart der bare er en enkelt borger, der har skrevet under," siger Rune Stubager.

Forslagene kan også blive hevet frem i debatten senere hen, selvom de ikke blev vedtaget i Folketinget, da forslaget blev stillet. Det er debatten om uddannelsesloftet et eksempel på.

Uddannelsesloftet blev indført i 2016 og skulle begrænse antallet af personer med to uddannelser på samme niveau. I 2018 nåede et borgerforslag, der gik på at afskaffe uddannelsesloftet, 50.000 støtter, men blev afvist af partierne i Folketinget. I 2020 valgte et flertal alligevel at afskaffe uddannelsesloftet.

"Uddannelsesloftet var jo uddebatteret, fordi der var et flertal for at beholde det. Men så kom det på dagsordenen endnu engang, fordi det blev drevet af nogle interesser uden for Folketinget, og de kunne bruge borgerforslaget til at vise, at der var folkelig opbakning til at afskaffe det. Det betyder ikke, at borgerforslaget var den direkte årsag til, at uddannelsesloftet blev afskaffet, men det viser, at borgerforslag kan holde gryden i kog," siger han.

Sådan blev borgerforslag indført

Ideen bag borgerforslag stammer fra Uffe Elbæk, tidligere politisk leder for Alternativet, som i 2014 foreslog ‘Åbent Ministerium’, hvor borgere ligeledes skulle kunne stille forslag, som politikerne skulle behandle, hvis det nåede 50.000 støtter.

 

Uffe Elbæks forslag blev nedstemt.

 

Men den 5. april 2016 fremsatte en bred vifte af Folketingets partier borgerforslag som beslutningsforslag, som alle partier på nær Socialdemokratiet og Venstre stemte for.

 

Som opfølgning på beslutningsforslaget fremsatte Folketingets Præsidium borgerforslag som lovforslag den 23. november 2017. Denne gang stemte samtlige partier for, også Socialdemokratiet og Venstre.

 

Den 24. januar 2018 åbnede hjemmesiden borgerforslag.dk, og siden er der blevet stillet 1.103 forslag gennem ordningen.

 

Borgerforslag blev først indført som forsøgsordning, men den 23. marts 2019 valgte Folketingets Udvalg for Forretningsordenen at gøre ordningen permanent.

 

Kilder: Folketinget.dk (1) (2) (3), Danmarks Radio, Ekstrabladet

Opdateret 13. dec 2021