Blev skibe med demonstranter på vej mod Gaza udsat for et angreb?

Det diskuteres heftigt internationalt, efter at skibe fra Global Sumud Flotilla (GSF) er blevet ramt af brændende objekter fra luften to nætter i streg ud for kysten ved byen Sidi Bou Said i Tunesien.

Natten til tirsdag blev båden Family ramt, mens det natten til onsdag var båden Alma, som blev ramt af en enslignende kugle af ild.

Under episoderne meldes der ikke om nogle tilskadekomne, og begge brande på bådene blev slukket kort efter.

GSF betegner sig selv som en koordineret, ikke-voldelig flåde af pro-palæstinensiske aktivister, der sejler fra havne rundt om Middelhavet mod Gaza for at skabe opmærksomhed på, ifølge dem, Israels ulovlige belejring af Gaza. Samtidig har de nødhjælp om bord på skibene.

Ifølge besætningsmedlemmerne på bådene, skyldes begge episoder angreb fra droner. Efter den første episode blev det dog pure afvist af de tunesiske myndigheder, som siger, at “påstanden ikke stemmer overens med sandheden”, og at branden brød ud på selve skibet

Udmeldingen fra de tunesiske myndigheder sættes dog i et andet lys på grund af videoer, som tilsyneladende viser et lysende objekt ramme båden Family fra luften.

Et enslignende objekt ramte båden Alma i nat.

Som dokumentation for hændelsen bliver der i flere medier delt forskellige videoer, som TjekDet har verificeret.

Tilbage står spørgsmålet så, hvad det er, vi ser, som ramte de to både. Det har TjekDet talt med en ekspert om.

Verificering

TjekDet har blandt andet undersøgt skibenes placering under de to hændelser ved at bruge skibsdata fra hjemmesiderne fra vesselfinder.com og MarineTraffic.com.

Skibsdataen bekræfter, at skibene Family og Alma begge lå i havn ud for den tunesiske by Sidi Bou Said, da de blev ramt.

Skibsdataen fra bådene Family og Alma bekræfter, at de lå ud for kysten ved byen Sidi Bou Said i Tunesien, da de blev ramt af brændende objekter. Fotos: Skærmbilleder.

Family-skibet ankom den 7. september og blev ramt natten til den 9. september, mens Alma har ligget i havn i hvert fald det seneste døgn, hvor det så blev ramt i nat.

For at undersøge, om videoerne stammer fra samme sted, som skibene var placeret, har vi lavet en såkaldt geolokalisering, hvor vi sammenligner punkter i billedet med punkter, som vi ved findes i området. Geolokaliseringen viser, at Alma ganske rigtigt lå ud for kysten ved Sidi Bou Said, da det blev ramt af et objekt i nat.

Geolokaliseringen er blandt andet lavet ved hjælp af det fyrtårn og den landmasse, man kan se i baggrunden på videoen fra nedslaget på båden i nat. Fyrtårnet er placeret på en bakke i Sidi Bou Said, og landmassen, som man kan se i mørket, svarer til den landmasse, man kan finde på andre billeder og kort fra området.

TjekDet har geolokaliseret båden Alma via en bakke i baggrunden og et fyrtårn, som er placeret på toppen af bakken. Begge dele er markeret på billederne her, hvor omgivelserne i videoen sammenholdes med et kort i Google Earth. Fotos: Skærmbilleder.

TjekDet har også analyseret videoen med forskellige værktøjer, der kan afsløre, om videoen skulle være manipuleret på nogen måde med billedredigerings-værktøjer eller AI. Men videoen viser ikke tegn på at være manipuleret.

Hvad ramte skibene?

I flere videoer på Instagram påstår flere af bådens besætningsmedlemmer, at nattens angreb kom fra en drone, som smed noget brændende materiale ned over båden. 

GSF har også delt billeder af den genstand, som tilsyneladende ramte båden Alma natten til onsdag.

Det er dog ikke til at se, hvad det er, fordi genstanden er udbrændt.

Et af besætningsmedlemmerne, som var ombord på skibet Family, der blev ramt natten til tirsdag, siger i en video, at skibet “helt sikkert” blev ramt af en drone.

Det samme påpeger flere brugere på sociale medier, fordi man i videoen fra den første hændelse tilsyneladende kan høre lyden fra en drone, der sværmer over skibet. Flere brugere på sociale medier er også overbeviste om, at Israel står bag eksplosionerne.

Fra pro-israelske brugere på sociale medier påstås det, at eksplosionen på skibet Family skete efter, at personer om bord havde affyret et nødblus.

I videomaterialet, som der henvises til i opslaget, kan TjekDet dog ikke se noget bevis for, at et nødhjælpsblus blev sendt op, men vi kan omvendt heller ikke afkræfte, at det kan have været tilfældet.

De tunesiske myndigheder har i forhold til første eksplosion meldt ud, at der ikke er blevet observeret droner i området, og at branden brød ud som følge af, at en lighter eller et cigaretskod antændte en redningsvest på skibet. 

De tunesiske myndigheder har endnu ikke forholdt sig til eksplosionen, der skete natten til onsdag og heller ikke til videoen af det brændende objekt, som ramte skibet Family natten til tirsdag.

TjekDet har bedt Jens Krogsgård Møller, der er militæranalytiker med speciale i maritime droner ved Forsvarsakademiet, om at se optagelser af eksplosionerne og billeder af den påståede eksplosionsgenstand igennem.

Han vurderer, at det ser ud til at være den samme type angreb, der sker på videoerne fra de to forskellige hændelser.

"Når jeg siger angreb, så inkluderer det også, at det ikke er et nødblus, de er blevet ramt af. Et nødblus vil lyse kraftigt fra starten, og på optagelserne kan man tydeligt se, at det er noget, der begynder at brænde, inden det rammer skibet," siger han og tilføjer.

"Mit bud vil være, at det er en eller anden form for brandbombe. Det ser ikke ud til, at der er en stor eksplosion, som har gjort stor skade. En brandbombe vil lave en varmeudvikling, som skaber ild, og det er det, man ser på videoen."

Roy Gardiner, der er online-efterforsker med speciale i droner, har også set videoerne igennem for det franske medie France24, og han er enig med Jens Krogsgård Møller i, at det formentlig er brandbomber, der er blevet brugt.

Han hæfter sig ved, at genstanden falder næsten lodret ned fra himlen, og det kan indikere, at genstanden er blevet smidt fra en drone.

“Droner, der bruges i konflikter som i Ukraine, eksploderer typisk ved kontakt eller kaster små bomber. Men vi ser også, at droner bliver brugt til at kaste brandbomber, og denne video stemmer overens med den type drone. Dronerne behøver ikke være særlig store, og objektet vil være blevet antændt, idet det blev frigivet fra dronen,” siger han og fortsætter.

“Baseret på øjenvidneberetninger og det tilgængelige videomateriale er det præcis, hvordan en bombekastende drone vil operere. Den svæver over målet for at sikre et meget præcist nedkast.”

Han tilføjer, at den slags droner, han vurderer, der er blevet brugt til formålet, er nemme at anskaffe og relativt enkle at betjene, men det kræver alligevel en vis erfaring at udføre den her type angreb, siger han.

“Det er usandsynligt, at nogen kunne udføre et så præcist angreb ved en tilfældighed, så jeg vil antage, at dronepiloten har forudgående erfaring. Det er ikke noget, man let kan gøre. Piloten kan have opereret fra så langt væk som fem til seks kilometer,” siger han til France24.