Hvor havner din stemme? Et kompliceret regnestykke afgør, hvordan det kommende Folketing ser ud
-
Tirsdag skal pladserne i Folketinget fordeles på ny.
-
Men den proces er ikke lige ud af landevejen.
-
Der er nemlig både kreds- og tillægsmandater og kredsvise og sideordnede opstillinger, der afgør, præcis hvordan danskernes stemmer kommer til at definere Folketingets sammensætning efter valget.
-
TjekDet dykker ned i reglerne for, hvordan pladserne i Folketinget bliver fordelt.
Du har højst sandsynligt fået at vide fra politikere og medier, at netop din stemme er vigtig, når de 179 sæder i Folketinget skal fordeles efter valget den 24. marts.
Men det kan være svært at gennemskue, hvor dit kryds egentlig bliver af, når de hvide papæsker bliver tømt, og stemmesedlerne talt op.
Af de 179 sæder i Folketinget er det i forvejen givet, at Grønland og Færøerne får to pladser hver. Men hvordan bliver de resterende 175 pladser fordelt? TjekDet finder hoved og hale i kredsmandater, tillægsmandater og partiernes sideordnede- og kredsvise opstillinger.
Hvordan bliver sæderne i Folketinget fordelt?
135 af de 175 sæder bliver fordelt blandt politikerne som kredsmandater. Deres funktion er at sørge for, at alle dele af Danmark bliver repræsenteret i Folketinget – det vil sige, at der vælges folketingsmedlemmer fra hele landet.
Kredsmandaterne er fordelt ud på tre landsdele, ti storkredse og 92 opstillingskredse – beregnet efter befolkningstal, vælgertal ved seneste valg og befolkningstæthed. På din stemmeseddel kan du kun finde politikere, som stiller op i netop din storkreds. Hvis du for eksempel bor i Aalborg, kan du stemme på kandidaterne i Nordjyllands storkreds.
Når de 135 kredsmandater er fordelt, står der 40 mandater tilbage, som bliver kaldt for tillægsmandater. Formålet med tillægsmandaterne er at sørge for, at partierne får en lige så stor andel af pladserne i Folketinget, som de har fået stemmer i hele landet. Tillægsmandaterne fordeles nemlig ud fra, hvor mange stemmer et parti får på landsplan.
Hvilken politiker fra partiet får en plads i Folketinget?
De personlige stemmer, altså krydser sat ved kandidater frem for partier, er afgørende for, hvilke politikere der får lov til at rykke ind på Christiansborg på den anden side af valget. Men partistemmerne har også betydning – her er det vigtigt, hvorvidt partiet har valgt en sideordnet eller en kredsvis opstilling af politikerne på stemmesedlen. Det siger nemlig noget om fordelingen af partistemmerne.
I den kredsvise opstilling opstiller partiets én kandidat øverst på listen i hver kreds. Vedkommende får ikke blot sine egne personlige stemmer, men også alle kredsens stemmer på partiet. Nedenunder kan der stå øvrige kandidater, som man stadig kan stemme personligt på.
I den sideordnede opstilling er kandidaterne som udgangspunkt ligestillede. De stemmer, der afgives til partiet i stedet for én bestemt kandidat, fordeles proportionalt efter, hvor mange personlige personlige stemmer kandidaterne har fået.
Det endelige resultat kender vi først onsdag
Når valgstederne lukker klokken 20:00, begynder optællingen af stemmerne. Her fordeles alle stemmesedler på partier i første omgang. Det betyder, at tirsdag aften bliver både de stemmesedler, hvor der er stemt på et parti, og de stemmesedler, hvor der er stemt på en bestemt person, lagt i én bunke efter parti.
Typisk begynder de valgtilforordnede på stemmestederne først at tælle de personlige stemmer dagen efter valget - altså på onsdag. Og i løbet dagen får vi så løbende tal for, hvor mange personlige stemmer de enkelte kandidater har fået. De tal er vigtige, fordi de i sidste ende afgør, præcist hvilke navne vi kan sætte på de mange sæder i folketingssalen.
Ved dette Folketingsvalg er det i Danmark muligt at vælge imellem 12 opstillingsberettigede partier. Senest er partierne Borgernes Parti blevet tilføjet til stemmesedlen. I Færøerne kan der stemmes på seks partier, og i Grønland er der fem partier at stemme på.
Valgstederne åbner klokken 08 og lukker klokken 20. Rigtig godt valg.
Du kan finde alle TjekDets artikler om folketingsvalget her.
Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.
