Hvor længe holder en mindretalsregering?

Det kom som lidt af en overraskelse, da kongelig undersøger og Venstre-formand, Troels Lund Poulsen, tirsdag proklamerede på et pressemøde, at han går efter at danne en regering bestående af Venstre, Konservative og Liberal Alliance.

En sådan VLAK-regering består tilsammen kun af 46 mandater, og spørgsmålene fra de fremmødte journalister til pressemødet gik næsten alle på, hvordan Troels Lund Poulsen vil sikre sig den fornødne politiske opbakning til sit projekt.

Troels Lund Poulsen påpegede blandt andet, at vi har negativ parlamentarisme i Danmark, hvorfor en regering ikke nødvendigvis skal have et flertal på 90 mandater bag sig, men blot ikke skal have 90 mandater imod sig.

Og mindretalsregeringer er da heller ikke noget særtilfælde herhjemme – faktisk tværtimod. Der har førhen været regeringer, som har måttet klare sig med langt færre mandater end de 46 mandater, som en VLAK-regering ville bestå af. Men hvor kort eller lang tid kan sådanne regeringer bevare magten?

Vi er gået i historiebøgerne sammen med en forsker i politisk historie.

Moderaternes formand, Lars Løkke Rasmussen, møder efter dagens regeringsforhandlinger pressen foran Hotel Scandic Spectrum i København tirsdag den 19. maj. Samme dag har kongelig undersøger Troels Lund Poulsen (V) på et pressemøde præsenteret sin vision for en VLAK-regering, som Moderaterne ikke er en del af. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

22 mandater efter jordskredsvalg  

Lad os starte med at slå fast, at langt størstedelen af regeringerne herhjemme siden grundlovsændringen i 1953 har været  mindretalsregeringer, hvor regeringspartierne tilsammen har haft  færre end 90 mandater.

Siden 1953 har kun 5 ud af 33 regeringer været flertalsregeringer. Det vidner om en stærk tradition for samarbejde i dansk politik, siger professor ved Aarhus Universitet Thorsten Borring Olesen.

Han peger blandt andet på Anker Jørgensens anden socialdemokratiske regering fra 1975 til 1978, som på trods af at være den fjerdemindste regering siden 1953 er blandt de længst siddende.

“Den navigerede dygtigt i et par år, hvor den lavede flertal med nogen til den ene side og med andre til den anden side, og det kunne jo lade sig gøre, fordi de andre partier bød sig til. Man kan sige, at akilleshælen ved det er, at den lovgivning, som man får lavet – og især på den økonomiske politik dengang – ikke var ret stærk, fordi de hele tiden skulle indgå kompromiser,” siger Thorsten Borring Olesen.

Omvendt er der bestemt også eksempler på mindretalsregeringer med et mandattal langt fra 90, der har haft et svært politisk liv. Lars Løkke Rasmussens Venstre-regering fra 2015 bestod af 34 mandater og holdt kun i lidt over et år, inden Konservative og Liberal Alliance blev indlemmet og dannede en ny regering sammen med Venstre.

Det mest oplagte eksempel er dog Poul Hartlings Venstre-regering fra 1973 til 1975, der med blot 22 mandater er den mindste regering siden 1953 og også blandt dem, der sad kortest tid.

Poul Hartling blev statsminister efter det såkaldte jordskredsvalg i 1973, hvor Folketinget over natten gik fra fem til ti partier. Gamle partier som Socialdemokratiet og Konservative gik mærkbart tilbage, og pludselig var debutanten Fremskridtspartiet Folketingets næststørste parti.  

“Hartling-regeringen havde godt nok ikke et nemt liv, og det skyldtes i høj grad, at den ikke havde noget sul på kroppen og var afhængig af det spil, som kørte i dansk politik i den her periode, hvor man havde meget, meget svært ved selv fra borgerligt hold at samarbejde med Mogens Glistrup og Fremskridtspartiet,” siger Thorsten Borring Olesen.

Mette Frederiksen eller Morten Messerschmidt? Valgets stemmesluger afhænger af beregningsmetode

Ifølge ham er det afgørende for en mindretalsregerings holdbarhed ikke i sig selv mandatantallet, men i lige så høj grad det politiske klima og lederskab.

“Der er mange faktorer, der spiller ind. For det første skal du have en dygtig leder, der forstår at spille det parlamentariske spil. For det andet skal der være en politisk konstellation, hvor det parti eller de partier, der er støttepartier, enten strækker sig langt som støttepartier for at forhindre en anden politisk konstellation eller har en særlig stærk politisk prioritet, som, hvis den opfyldes, gør, at partiet lægger stemmer til regeringens øvrige politik. Fogh Rasmussen-regeringens indrømmelser til Dansk Folkeparti på værdipolitikken i 00'erne er et eksempel på det.”

En tredje faktor kan være udefrakommende faktorer som krig eller kriser. Eksempelvis var coronakrisen ifølge Thorsten Borring Olesen med til at forstærke det parlamentariske grundlag under Mette Frederiksens første socialdemokratiske regering fra 2019 til 2022. Med sine 48 mandater er det den tredjemindste regering siden 1953, men alligevel blandt de længst siddende.

“Der er en tendens til, at man nogle gange rykker sammen i bussen, hvis den eksterne trussel er stor,” siger han.

Sværere at forhandle regering i dag?

De nuværende regeringsforhandlinger har slået rekord som de længste nogensinde herhjemme. Og selvom der også i årene efter jordskredsvalget i 1973 er eksempler på regeringsforhandlinger med flere dronningerunder, er der ifølge Thorsten Borring Olesen sket en udvikling inden for de seneste 10-15 år, der besværliggør regeringsdannelsen, selvom der ikke er mange flere partier i Folketinget i dag, end der var efter jordskredsvalget i 1973.

Han peger blandt andet på, at det eneste store parti tilbage er Socialdemokratiet, hvilket gør kampen om positioneringen blandt de øvrige partier mere uforudsigelig. Derudover nævner han mindre partidisciplin – mest aktuelt eksemplificeret ved kollapset i Borgernes Parti – samt mindre forudsigelighed i tilslutningen fra de nordatlantiske mandater. De faktorer kombineret med mange partier er opskriften på en kompliceret opgave.

“Udfordringen er den, at når du har 12 partier, så skal de også markere sig med et eller andet, for hvis de ikke gør det, så har folk jo glemt dem lynhurtigt. Og det gør det vanskeligt for en kongelig undersøger eller en regeringsleder at holde sammen på det hele,” siger Thorsten Borring Olesen.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.