Messerschmidt sigter mod 50.000 underskrifter, men de er slet ikke nødvendige, siger eksperter

I adskillige opslag på sociale medier reklamerer formand for Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, for et borgerforslag, han har stillet sammen med sine partikolleger Anders Vistisen, Peter Kofod og Alex Ahrendtsen.

Borgerforslaget vil - hvis det samler 50.000 underskrifter - pålægge Folketinget at fremsætte et lovforslag, der sænker afgifter og moms på benzin og diesel til EU’s minimumsniveau med ikrafttrædelse fra 1. maj eller tidligst muligt herefter.

I skrivende stund har borgerforslaget 41.379 underskrifter. Morten Messerschmidt har dog øjnene rettet mod de famøse 50.000 underskrifter, og han har ikke tænkt sig at stoppe, “før folket har vundet”, skriver han på Facebook.

“Når vi rammer 50.000 underskrifter, er magtpolitikerne nemlig tvunget til at møde op og stemme om vores borgerforslag,” skriver han.

Men har Morten Messerschmidt ret i, at Folketingets medlemmer er “tvunget til at møde op” og stemme om borgerforslaget, hvis 50.000 borgere skriver under?

Og behøver Morten Messerschimidt overhovedet 50.000 underskrifter for at kunne fremsætte lovforslaget?

Over 80 procent af din indkomst går til skat - eller gør den?

Følger normal procedure

I øjeblikket har vi det, man kalder et forretningsministerium eller en overgangsregering.

Det betyder, at det står stille til med at foreslå og implementere nye love. Det arbejde er altså i praksis på pause, mens vi venter på, at der bliver dannet en ny regering.

Men ifølge Morten Messerschmidts opslag vil politikerne altså være tvunget til at møde op og stemme om borgerforslaget, hvis de 50.000 underskrifter nås.

Det er forskere, TjekDet har talt med, imidlertid ikke enige i. Ifølge forskerne får borgerforslag, der opnår 50.000 underskrifter, ikke en særlig forrang, der tvinger folketingsmedlemmerne til at tage stilling i en periode med en overgangsregering.

Det fortæller Ebrahim Afsah, der er lektor ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet.

“Hvis et borgerforslag opnår sine 50.000 opbakninger, følger det normal procedure, og så skal partierne tage stilling til forslaget på et tidspunkt. I praksis vil et folketingsmedlem tage forslaget med ind til Folketinget som et beslutningsforslag, og så bliver det enten vedtaget eller afvist,” siger han.

Det betyder altså ikke, at politikerne nødvendigvis skal tage stilling til det, inden der lander en ny regering.

“De er ikke tvunget til at tage stilling nu og her, fordi det er regler fra Folketingets almindelige mødeprocedure, som gælder. Opnår forslaget 50.000 underskrifter vil de stemme om at vedtage forslaget næste gang, de mødes,” siger Ebrahim Afsah.

"Alle skal have råd til at køre deres børn i skole. Eller sig selv på arbejde", lyder det blandt andet i facebookopslag fra Dansk Folkepartis formand, Morten Messerschmidt. I opslagene reklamerer han for en underskriftindsamling, der skal sikre, at et forslag om at sænke benzin- og dieselpriserne kommer for Folketinget. Foto: Marko Perkov/AFP

Det samme vurderer Jørgen Albæk Jensen, der er professor emeritus i forvaltningsret på Aarhus Universitet.

“I princippet kunne man bare lade det ligge. Og det mest sandsynlige ville nok være, at man ville sige: Det må vente, til der er dannet regering, før vi sætter det på dagsordenen,” siger han.

Ifølge Jørgen Albæk Jensen er der dog undtagelser i Grundloven, der gør, at man kan få Folketinget hasteindkaldt.

“Der står jo blandt andet, at Folketinget skal indkaldes til møde, hvis enten statsministeren eller to femtedele af medlemmerne ønsker det. Så hvis man kan samle to femtedele af Folketingets medlemmer, og de bliver enige om, at det her forslag skal sættes på dagsordenen, så skal det behandles i Folketinget.”

Skulle det ske, at to femtedele bliver enige om, at forslaget skal på dagsordenen, bliver arbejdet med at gøre forslaget til lov besværlig i den nuværende situation, siger Jørgen Albæk Jensen.

“Der, hvor man kommer til at støde på udfordringer, er dels, at det i praksis er meget vanskeligt at lave et lovforslag uden at have en masse embedsmænd til rådighed til at lave de nærmere formuleringer. Og for det andet, at hvis man skulle få vedtaget lovforslaget i Folketinget, så skal det jo stadfæstes. Og det kan regeringen i hvert fald ikke gøre, før den er blevet dannet. Det ligger uden for den kompetence, et forretningsministerium har,” siger han og tilføjer.

“Så det korte og lange svar på det her er jo, at i praksis kan man ikke gennemføre sådan en lettelse, før der er en ny regering.”

Danske politikere kan sagtens sænke moms og afgifter uden EU’s tilladelse. Hvis de altså vil

Borgerforslag som politisk opmærksomhed

Ifølge forskerne er det ikke normal praksis, at politikere fremsætter borgerforslag, som Morten Messerschmidt og partikollegerne har gjort.

Som medlem af Folketinget kan man nemlig på ethvert tidspunkt fremsætte beslutningsforslag, og det havde da også været en mere naturlig vej at gå, siger Jørgen Albæk Jensen.

“Borgerforslag er jo netop ikke beregnet til, at det er politikerne, der skal bruge dem. Det ligger lidt i ordet, at det er dem, der er uden for Christiansborg, der får en mulighed for at sætte foden indenfor på Christiansborg. Så det ville have været langt den nemmeste vej, hvis han bare gerne ville have det drøftet; at fremsætte det som beslutningsforslag.”

Ebrahim Afsah er enig.

“Det er ikke nødvendigt for ham at vente og lade det gå gennem borgerforslagsproceduren. Proceduren (om at samle underskrifter, red.) er kun for at skabe en vis politisk opmærksomhed for emnet, men den er i sig selv fuldstændig uden betydning.”

TjekDet har spurgt Dansk Folkeparti, hvorfor de mener, at “politikerne vil blive tvunget til at møde op”, og hvorfor de som parti på Christiansborg ikke bare selv fremsætter beslutningsforslaget frem for at samle underskrifter fra borgere. Partiet er ikke vendt tilbage inden redaktionens deadline.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.