Norge og Island har lave aldersgrænser for juridisk kønsskifte. Her er deres erfaringer

Socialdemokratiet foreslår at fjerne aldersgrænsen for juridisk kønsskifte. Dermed skal alle uanset alder fremover kunne få ændret deres køn i CPR-registret, hvis det står til regeringen. Personer under 15 år skal dog have samtykke fra deres forældre. I dag er grænsen 18 år. 

Forslaget har mødt kritik og i det hele taget vakt stor debat. Tidligere har Etisk Råd vurderet, at aldersgrænsen bør være mellem 10 og 12 år med den begrundelse, at de yngste børn ikke kan gennemskue konsekvenserne af at ændre juridisk køn.

I andre europæiske lande har man allerede lavere aldersgrænser end i Danmark. Island og Malta har fjernet den nedre aldersgrænse, ligesom regeringen foreslår at gøre herhjemme, mens Norge i 2016 satte grænsen ned til seks år. 

Det er få af de yngste børn i de tre lande, som skifter juridisk køn, viser TjekDets gennemgang.

Gode erfaringer fra Norge 

I Norge fandt 1.186 juridiske kønsskift sted de første to og et halvt år efter lovændringen i 2016. Heraf var kun 2,3 procent - som omregnet svarer til omtrent 27 personer - mellem 6 og 9 år. 

Den norske pendant til Sundhedsstyrelsen, Helsedirektoratet, oplyser til TjekDet, at gennemsnitsalderen for dem, der har skiftet juridisk køn siden lovændringen, er 23,9 år.

De fleste, der har skiftet juridisk køn i Norge, er mellem 20 og 29 år. De tegner sig for omtrent halvdelen af sagerne, mens de 10-19 årige tegner sig for en tredjedel. Det er ikke opgjort, hvordan kønsskiftene fordeler sig på de forskellige aldersgrupper siden 2018. 

Erfaringerne med at sænke aldersgrænsen har været gode, vurderer Elsa Mari Almås, der er professor i klinisk psykologi og klinisk sexologi ved Universitet i Agder i Norge. Hun har forsket i og skrevet bøger om kønsspørgsmål.

“Det, vi har set, er vældig mange tilfredse og lykkelige børn. Forældrene oplever, at det er godt for deres barn at blive set af deres omgivelser, som de ser sig selv. Jeg har også talt med skoler, som er meget tilfredse med den udvikling, børnene har.” 

Hun ser den lavere aldersgrænse som en måde at afdramatisere børns kønsubehag, så længe det gøres tydeligt for dem, at de let kan skifte tilbage. 

”Det er jo muligt at omgøre juridisk kønsskifte. Man skal være 16 år, før der bliver foretaget indgreb, som ikke kan gøres om (for eksempel hormonbehandling og kønsskifteoperationer, red.). Så der er ikke noget farligt ved det,” siger Elsa Mari Almås.

Hun kender ikke til opgørelser over, hvor mange der skifter køn tilbage, men har selv kun set meget få eksempler på, at det er sket. 

Få under 18 år

Island afskaffede aldersgrænsen for juridisk kønsskifte i juni 2019. Det kræver i dag blot samtykke fra forældrene, hvis barnet er under 15. 

Siden 2019 har Island registreret 424 juridiske kønsskift, hvoraf omtrent tre fjerdedele finder sted blandt personer, der er over 18 år, oplyser det islandske personregister Þjóðskrá til TjekDet. Personer mellem 15 og 18 år står for 56 af de juridiske kønsskift, mens de resterende 37 er blandt personer under 15 år.

Det er Svandís Anna Sigurðardóttirs indtryk, at lovændringen har hjulpet børn, der juridisk har haft et køn og navn knyttet til sig, som de ikke identificerer sig med. Hun er LGBTIQ+- og ligestillingsrådgiver for Menneskerettigheds- og Demokratikontoret i Reykjavik og tilknyttet University of Iceland, hvor hun periodevis underviser i blandt andet kønsstudier.

"Eksempelvis har det betydet, at transpersoner, der skal til at starte i gymnasiet som 16-årige, nu har mulighed for at skifte juridisk køn inden skolestart,” fortæller hun. 

I Malta er der heller ikke nogen nedre grænse for, hvornår man kan skifte juridisk køn. Her viser tal, at der fra april 2016 og tre år frem blot var 3 personer under 16 år, der fik foretaget juridisk kønsskifte. Til sammenligning gjorde det sig gældende for 107 personer over 18 år. 

2.000 ansøgninger siden 2014

Og så er vi tilbage ved Danmark, hvor alle over 18 år som bekendt kan skifte juridisk køn.

Det har været muligt siden 2014, og fra dengang og frem til 31. august 2021 har Indenrigs- og Boligministeriet modtaget nøjagtig 2.000 ansøgninger om juridisk kønsskifte. Der er blevet tildelt nyt personnummer i 1.550 tilfælde.

En del af forskellen mellem de to tal skyldes, at nogle befinder sig i den såkaldte refleksionsperiode, der kræver, at ansøgeren bekræfter sin beslutning seks måneder senere. 

"En principiel sag"

TjekDet har foreholdt det lave antal af juridiske kønsskifte blandt børn i Norge, Island og Malta for børneordfører for Nye Borgerlige Mette Thiesen, der er blandt kritikerne af regeringens forslag om at fjerne aldersgrænsen. 

Får det lave antal af juridiske kønsskifte blandt børn dig til at se anderledes på det?

"Nej. Man skal være voksen, før man konfronteres med den beslutning - der skal man ikke være barn." 

Når der er tale om meget få personer - eksempelvis i Malta, hvor kun tre personer under 16 har fået foretaget juridisk kønsskifte - er det så ikke lidt uvæsentligt?

"Nej, for det er en principiel sag. Når børn ikke engang kan bestemme deres egen sengetid, hvordan skal de så kunne bestemme, hvilket køn de skal være?" 

Rasende Søren Espersen: Nu må man ikke længere sige han eller hun. Jo, du må!

Giver det mening at bruge så meget krudt på den her debat, når der er tale om så få personer?

"Det synes jeg bestemt, det gør. Det er stadig en debat om, hvorvidt det skal være muligt for børn at skifte køn. Det mener jeg ikke, det skal." 

Regeringens forslag lægger op til, at beslutningen kræver samtykke fra forældrene, hvis barnet er under 15. Men det er ifølge Mette Thiesen heller ikke en beslutning, der hører forældrene til. 

"Hvis forældrene er inde over, risikerer barnet at blive spændt for en politisk vogn, og at forældrene træffer beslutningen på ens vegne. Derfor bør det være en beslutning, man selv træffer, når man er 18 år."