Ny undersøgelse: Kontaktbedrageri er et overgreb, der har psykiske konsekvenser for ældre

Indsigt 27. apr 2026 - 14:20 2 min læsetid

Tjekdet — Palle Dyreborg er en af de mange ældre, der er blevet udsat for kontaktbedrageri. Foto: Nathalie Damgaard Frisch

Hvert år bliver utallige danskere udsat for svindel, herunder kontaktbedrageri hvor ofret ofte er i kontakt med svindleren gennem længere tid og bliver manipuleret til at overføre penge.

Men ofrene mister ikke kun penge, viser en ny undersøgelse. Ofte er denne type svindel forbundet med skam og frygt for negative reaktioner hos ældre.

Skrevet af: Daniel Greneaa Hansen Andreas Søndergaard Petersen

“Man har det ikke godt. Man har jo været til grin. Jeg bilder mig ind, at jeg til fulde har styr på alt det dér, og alligevel fik de mig,”

“Jeg gjorde nogle ting, jeg aldrig troede, jeg ville gøre”.

“Jeg var grædefærdig hele natten”.

Ovenstående er blot et udpluk af de reaktioner, ofre for kontaktsvindel har berettet om til TjekDet, når vi har talt med dem om forløbene, hvor de blev ført bag lyset af kyniske svindlerne.

For kontaktbedrageri såsom telefonsvindel, hvor ofret er i kontakt med svindleren gennem ofte lang tid, koster nemlig ikke kun kroner og øre.

I mange tilfælde fører det til skam, selvbebrejdelse og frygt for negative reaktioner fra omverden hos ældre ofre.

Det konkluderer en ny undersøgelse, som Roskilde Universitet har foretaget for Det Kriminalpræventive Råd, hvor bedrageriet betegnes som et decideret overgreb.

Konklusionerne i undersøgelsen er baseret på en række interviews med 15 ældre, der alle har været udsat for kontaktbedrageri. En betegnelse, der rummer flere forskellige svindel-typer, som TjekDet har dækket tæt de seneste år.

Undersøgelsens forskellige typer af kontaktbedrageri:

Teaterstykket (Også kaldet ‘telefonbedrageri’): Der er tale om svindel, hvor offeret bliver kontaktet over telefonen af en svindler, der udgiver sig for at være fra banken. Offeret overfører penge, da svindleren fortæller, at der er penge, som skal flyttes, da ofrets konto er ved at blive hacket.

Hej mor/far sms (Også kaldet ‘SMS-svindel’ eller ‘Bekendt i knibe-svindel'): Der er tale om svindel, hvor offeret modtager en sms fra en svindler, som udgiver sig for at være vedkommendes søn eller datter, der har mistet sin telefon og derfor har brug for penge.

Sort skærm: Der er tale om svindel via en computer, som pludselig viser en sort skærm med et telefonnummer. Via telefonopkaldet får offeret besked på at overføre penge i form af et gebyr for at få hjælp til at tilslutte skærmen igen.

Svindel med muldyr (også kaldet ‘falske bankbude’): Der er tale om svindel, som starter som telefonsvindel, hvor offeret får at vide, at vedkommendes dankort eller konto er blevet hacket. Herefter instrueres offeret i, at et såkaldt ‘bankbud’ (kaldes i rapporten muldyr) vil dukke op på offerets adresse for at hente personens dankort, da det angiveligt er blevet spærret. Bankbuddet er en svindler, der udgiver sig for at være fra banken.

Investeringssvindel: Der er tale om svindel gennem reklamer for investeringer som f.eks. udenlandske aktier.

Kilde: Pressemeddelelse af Det Kriminalpræventive Råd

Undersøgelsen beskriver, at ofrene ofte først føler vrede. Enten rettet mod sig selv eller mod den eller de svindlere, der har manipuleret dem.

Sådan var det også for Palle Dyreborg, der blev udsat for telefonsvindel, hvor han blev manipuleret til at udlevere sit betalingskort og pin-kode i kuverter til et såkaldt bankbud.

“Da jeg overdrog kuverterne, sagde jeg til mig selv: ‘Du er en stor idiot’,” fortalte han til TjekDet.

Palles svindler lever luksusliv i udlandet med dyre ure, biler og kontanter

Herefter følger skammen, beskriver undersøgelsen. En skam, der kan føre til, at man ikke fortæller andre om svindlen. Da TjekDet afdækkede de såkaldte ‘spoofing-svindlere’, fortalte flere ofre, at de kun havde fortalt det til nære familiemedlemmer, fordi det var skamfuldt. Et enkelt offer havde slet ikke fortalt det til nogen.

Og det kan have store konsekvenser.

“Frygten for at blive mødt med manglende forståelse eller en “det var dumt af dig”-holdning kan få ofre til at tie, og det kan gøre, at de ikke får den nødvendige hjælp, siger Karo Aaen, der er forebyggelseskonsulent hos Det Kriminalpræventive Råd i forbindelse med undersøgelsen.

Derfor opfordrer Det Kriminalpræventive Råd til at styrke forebyggelsesindsatsen, så der også kommer fokus på håndteringen, når svindlen er overstået.