Russiske aktører har fået øje på det svenske parlamentsvalg den 13. september i år.

Den seneste uge har TjekDet identificeret flere falske historier, der stammer fra russiske kilder og er rettet mod Sverige og det forestående parlamentsvalg. Særligt statsminister Ulf Kristersson og vicestatsminister Ebba Busch har været genstand for falske historier, der er spredt på X og TikTok.

De to politikere kædes blandt andet sammen med en pædofiliring i Tyskland og en korruptionsskandale, der også involverer den tyske forbundskansler, Friedrich Merz. Derudover er der falske historier om valgfusk i forbindelse med parlamentsvalget - og en ukrainsk indblanding.

Fælles for historierne er, at de er pure opspind. Og artiklerne er aldrig bragt i de medier, det ellers ser ud til. I stedet er de en del af den russiske påvirkningskampagne Operation Overload, som TjekDet tidligere har afdækket.

Virker at kopiere troværdige medier

De falske historier i kampagnerne er videoer, der foregiver at være udgivet af anerkendte internationale medier som Deutsche Welle, Der Spiegel, Die Zeit og Euronews ved at bruge deres logoer og grafik. Sammen med andre internationalt anerkendte medier som Reuters, Bellingcat og Le Monde er det ofte dem, der bliver kopieret i de russiske kampagner. De falske videoer bliver derefter spredt på sociale medier som X, TikTok og Telegram.

Som noget nyt bliver de to store svenske medier Dagens Nyheter og SVT nu også imiteret af de russiske aktører. Og det kan gøre en forskel, vurderer Jeanette Serritzlev, der forsker i russisk desinformation som militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.

Sådan ser en af de falske historier ud, produceret af russiske aktører, hvor det skal foregive at være udgivet af det svenske medie Dagens Nyheter. Men mediet har intet med den opfundne historie at gøre. FOTO: Skærmbillede fra X.

For på trods af at hun ikke mener, at lige netop de videoer, som TjekDet har identificeret op til det svenske valg, er specielt sofistikerede i sammenligning med andet indhold fra russiske aktører, så kan hun frygte, at folk er mindre kritiske, når indholdet foregiver at være et medie, de kender.

“Når vi ser på, hvad mange folk ellers falder for af falske annoncer på sociale medier, der foregiver at være danske medier som B.T., Berlingske eller TV 2, så må man jo sige, at der i hvert fald er en risiko for, at nogen har større tiltro til det af netop den grund,” siger Jeanette Serritzlev.

Julia Smirnova har længe overvåget de russiske desinformationskampagner som seniorforsker ved tænketanken og forskningsinstituttet Center for Monitoring, Analysis and Strategy (CeMAS) i Berlin, og hun har også identificeret et nyt fokus på Sverige.

Her er Operation Overload: Sådan bliver medier forsøgt udnyttet i russisk propagandakrig

Ifølge hende er det typisk for Operation Overload at udgive sig for at være medier fra de lande, der er mål for operationen.

“Så misbruget af svenske mediers logoer i en kampagne rettet mod Sverige er i tråd med Operation Overloads sædvanlige taktik," siger Julia Smirnova til TjekDet.

Hun påpeger, at Sverige før har været mål for to russiske påvirkningskampagner tilbage i 2022 og 2023.

“Men vi har helt sikkert ikke tidligere set Operation Overload rette sig mod Sverige på denne måde,” siger hun.

Var ikke forventet

I april i år udgave den svenske Myndigheten för psykologiskt försvar en rapport med en vurdering af sikkerhedssituationen op til valget i september, og her vurderede de, at det svenske valg på daværende tidspunkt ikke var et prioriteret mål for russiske påvirkningskampagner. De tilføjede dog, at det var behæftet med stor usikkerhed grundet sikkerhedssituationen, og derfor kunne det sagtens ændres.

Noget tyder på, at det har ændret sig i løbet af sommeren. Jeanette Serritzlev ser det dog på nuværende tidspunkt ikke som et stort anlagt påvirkningsangreb.

“Det forekommer stadig som noget, der er lavet til at skabe støj og genere myndigheder, medier og politikere end nødvendigvis et dedikeret forsøg på at påvirke udfaldet af valget,” siger hun.

Ikke desto mindre har det vakt opsigt hos den svenske statsminister, Ulf Kristersson, som har kommenteret på de falske historier. Til svenske SVT, som altså er et af de medier, der er blevet kopieret, siger statsministeren, at selvom det er nyt, at han bliver brugt, så overrasker det ham ikke, for vi ser det overalt i Europa. Og især hos de lande, der støtter Ukraine.

Derudover var hans umiddelbare reaktion på videoerne, at de i Sverige “er og bør forblive modstandsdygtige”.

“De fleste svenskere lader sig ikke narre af den slags nonsens og rygtespredning, som den russiske desinformation er,” siger han til SVT.

Naturligt at fokusere på Sverige

Hverken Jeanette Serritzlev eller Julia Smirnova er specielt overraskede over, at russiske aktører retter fokus mod det svenske valg.

Julia Smirnova forklarer, at de vigtigste mål med russiske påvirkningskampagner i Europa er at mindske den europæiske støtte til Ukraine, at destabilisere de lande, der yder militær og politisk støtte til Ukraine, og at øge opbakningen til pro-Kreml-politiske kræfter.

“De russiske forsøg på at påvirke valget i Sverige finder sted i denne kontekst. Videoerne fra Operation Overload miskrediterer den regerende koalition i Sverige, Ukraine og ukrainske flygtninge,” siger Julia Smirnova.

Russisk informationskrig angriber tyske delstatsvalg

Derudover opfattes Sveriges optagelse i NATO i Moskva som et aggressivt skridt, vurderer hun. Ruslands fuldskalainvasion af Ukraine i februar 2022 var baggrunden for, at Sverige brød med 200 års neutralitet og ansøgte om medlemskab i NATO. I 2024 blev det så en realitet.

“Selvom NATO-medlemskabet ikke nævnes direkte i videoerne, kan det have påvirket beslutningen om at rette kampagnen mod valget i Sverige, da Sverige er et af de lande, som Rusland betragter som fjendtligt,” siger Julia Smirnova.

Ikke fokus på dansk valg

TjekDets overvågning af de russiske kampagner viste ikke noget fokus på Danmark, da der blev afholdt folketingsvalg tilbage i marts i år. Det kan måske undre, når den danske regering i endnu større grad støtter Ukraine økonomisk og militært.

Den undren kan begge eksperter genkende. De giver to bud på, hvorfor vores svenske naboer blev ramt, men ikke os. Begge handler om timing.

Jeanette Serritzlev peger på, at den danske valgkamp faldt sammen med USA’s og Israels indledende militære angreb på Iran.

“Min læsning af det er, at der var nogle ressourcer, som blev allokeret til at fokusere på krigen i Iran frem for at koncentrere sig om et dansk folketingsvalg. Ellers kan jeg sagtens se for mig, at de også havde forsøgt at påvirke det danske valg,” siger Jeanette Serritzlev.

Rusland forsøger at få TjekDet til at skrive falske historier om Moldova

Ifølge Julia Smirnova kan det også handle om, at Rusland er mere pressede i krigen nu, end de var for et halvt år siden, og derfor vil russiske aktører muligvis øge aktiviteten ved de kommende valg i efteråret og foråret næste år for at presse Ukraines allierede. Det ser vi også op til de tyske delstatsvalg i september, som TjekDet afdækkede i juli.

Julia Smirnova peger også på, at generativ AI har gjort det lettere at producere desinformationsindhold i stor skala og målrette valg i lande, som måske ikke tidligere har været en topprioritet.

“Sammenlignet med Frankrig og Tyskland ser Sverige stadig ud til at have lavere prioritet for Operation Overload, idet der indtil videre er blevet offentliggjort langt færre videoer,” siger Julia Smirnova.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.