Elever designer egne forsøg med AI – og lærer at tænke kritisk undervejs
En AI-chatbot kan hjælpe eleverne i gang med selv at designe forsøg, mens de lærer at bearbejde og forholde sig kritisk til det indhold, som chatbotter leverer.
Hvordan kan elever få et konkret udbytte af at bruge chatbots i undervisningen – uden at overlade tænkningen til teknologien? En ny undervisningsaktivitet fra CFU (Center for Undervisningsmidler) giver et bud: Lad eleverne bruge en AI-chatbot som sparringspartner i arbejdet med at designe deres egne naturvidenskabelige forsøg – og brug processen som en anledning til at træne både kildekritik, eksperimentel metode og databehandling.
Materialet er udviklet af Rasmus Kragh Wendelbo, Svendborg Gymnasium, i samarbejde med CFU og er frit tilgængeligt for undervisere, der ønsker at inddrage generativ AI i fagligt meningsfulde undervisningssammenhænge.
AI som løftestang for eksperimentel tænkning
I undervisningsforløbet arbejder eleverne med en eksperimentel problemstilling inden for et naturvidenskabeligt fag – fx biologi, kemi eller bioteknologi – og skal herefter designe deres eget forsøg med hjælp fra en AI-chatbot, eksempelvis ChatGPT. Aktiviteten egner sig især til elever på B- eller A-niveau, som allerede har en vis erfaring med eksperimentelt arbejde.
Formålet er ikke at få chatbotten til at levere en færdig løsning, men derimod at bruge teknologien som et forslagshjul, som eleverne skal vurdere, bearbejde og i sidste ende kvalificere. Det betyder også, at chatbotten aldrig må stå alene – og at eleverne skal forholde sig kritisk til alle de forslag, den kommer med.
Træning i kildekritik og metodeforståelse
Forløbet lægger op til, at eleverne i grupper på tre starter med at formulere en egen prompt til chatbotten, som fx: “Foreslå et forsøg, der viser betydningen af temperatur på enzymers aktivitet. Skriv kilder på svaret.” På den måde får eleverne ikke blot indhold, men træner også deres evne til at formulere spørgsmål og søge præcise svar.
Efterfølgende skal chatbot-svaret vurderes systematisk:
- Er forsøgsdesignet relevant og realistisk?
- Er variabelkontrollen i orden?
- Er sikkerheden og materialevalget forsvarligt?
- Er beskrivelsen detaljeret nok til at sikre reproducerbarhed?
Disse spørgsmål guider eleverne til at tænke som rigtige forskere – og til at udfordre det, chatbotten foreslår. Hvis forsøget viser sig urealistisk, må gruppen give chatbotten nye krav – eller redesigne forsøget selv.
Når læreren har godkendt forsøgsbeskrivelsen og sikkerhedsvurderingen, gennemfører eleverne forsøget og behandler og diskuterer deres data, som de ville gøre i ethvert andet eksperimentelt forløb.
Kritisk refleksion i centrum
Afslutningsvis indgår en fælles evaluering, hvor eleverne reflekterer over brugen af AI:
A. Hvor brugbart var chatbot-forslaget?
B. Hvorfor ændrede de på det?
C. Hvordan oplevede de chatbotten som sparringspartner?
Denne metarefleksion er en vigtig del af forløbet og giver eleverne mulighed for at forstå, hvordan og hvornår generativ AI kan bidrage til deres læring – og hvornår det ikke giver mening.
Forløbet lægger sig direkte op ad Styrelsen for Undervisning og Kvalitets anbefalinger til brugen af generativ AI i undervisningen. Her anbefales det, at elever undervises både i, med og uden AI, og at undervisningen tilrettelægges, så kritisk og reflekteret brug af teknologien styrkes.
Materialet er udviklet af Rasmus Kragh Wendelbo, Svendborg Gymnasium, i samarbejde med CFU – en del af Danmarks Professionshøjskoler.
Læs mere om aktiviteten og find relateret undervisningsmateriale på emu.dk her.
Alle materialer er tilgængelige gennem CFU og er tænkt som konkrete redskaber til lærere, der ønsker at bruge AI i undervisningen med fokus på kildekritik, digital dannelse og faglig fordybelse.