Når feedet faker: TjekDet lancerer nyt undervisningsmateriale om sociale mediers rolle i demokratiet
Hvad betyder det for vores virkelighedsopfattelse og fælles samtale, at de fleste af os nu får størstedelen af vores nyheder fra sociale medier? Hvordan påvirker platformenes algoritmer demokratiet? Hvad er en filterboble, hvad betyder misinformation, og hvad sker der med politikernes kommunikation, når de på sociale medier kan kommunikere direkte med borgerne - uden om kritiske spørgsmål fra journalister?
Sådan lyder nogle af de centrale spørgsmål i TjekDets nye undervisningsmateriale Når feedet faker, der er målrettet STX og HF i fagene samfundsfag og dansk, og som ligger gratis tilgængeligt på TjekDets hjemmeside nu. Materialet sætter fokus på, hvordan sociale medier påvirker demokratiet - på godt og ondt.
Undervisningsmaterialet er blandt andet udviklet, fordi især unge i stigende grad får deres nyheder fra sociale medier.
“Mange unge får i dag deres information direkte fra sociale medier – ikke fra medier eller myndigheder. Det stiller helt nye krav til kildekritik,” siger Thomas Hedin, der er TjekDets chefredaktør.
Han peger på, at nyhedsleverandørerne i feedet ofte er uklare, fordi influencere, politiske aktører og almindelige brugere fungerer som nyhedskilder på platforme som eksempelvis TikTok, der bruges af mange unge.
"Derfor bliver det afgørende at kunne gennemskue, hvad der er viden, og hvad der er påvirkning. Det er netop det, der er formålet med Når feedet faker," siger han.
Har allerede givet nye perspektiver
I 1.g på N. Zahles Gymnasieskole er eleverne allerede godt i gang med materialet. Her underviser Thyra Marie Bonde i samfundsfag. Hun sidder også i bestyrelsen for Foreningen af Lærere i Samfundsfag (FALS) og for TjekDet, og hun oplever, at materialet allerede har givet eleverne nye perspektiver.
“I materialet lægges der blandt andet vægt på den redaktionelle proces hos de traditionelle medier og Pressenævnets rolle, og hvordan det adskiller sig fra sociale medier, hvor influencere eksempelvis ikke arbejder ud fra samme principper. Det har jeg kunnet se i min 1.g-klasse, hvor jeg bruger materialet lige nu. Det går op for eleverne, at de skal arbejde med at være kritiske overfor det, de møder, samtidig med at det bliver klarere for dem, hvad de godt kan bruge sociale medier til,” siger hun og fortsætter:
“Materialet klæder eleverne bedre på til at skelne mellem og forholde sig til troværdigheden af de forskellige typer af indhold, de møder. Det hele kommer jo efterhånden i stort omfang via de sociale medier, og det er legitimt. Det er der endda gode ting ved. Vi skal bare blive bedre til at forstå lødigheden, og hvem der forsøger at lokke os i forskellige retninger.”
Hun er også glad for, at materialet er let at kaste sig over som underviser.
“Det er rigtigt godt, fordi der er en meget klar lærervejledning, og der er gode hands on-øvelser, hvor der allerede er fundet materiale med aktuelle eksempler. Og det er altid det, der tager lang tid i lærerens forberedelse - at finde aktuelt materiale, som passer med de faglige pointer, vi skal have frem. Så det er dejligt, at det allerede er en del af det her materiale,” siger hun.
Når feedet faker består af tre lektioner med tilhørende slides, bilag og gruppeøvelser, der gennem blandt andet Instagram-opslag fra danske politikere, kommentarspor fra Facebook og kendelser fra Pressenævnet giver eleverne indføring i, hvordan demokratiet i praksis udspiller sig på og gennem sociale medier. I løbet af lektionerne stifter eleverne bekendtskab med fænomener som medieansvar, nyhedsinfluencere, opmærksomhedsøkonomi, ekkokamre og ikke mindst kildekritik i mediebrug. Og netop det gør ifølge Thomas Hedin, at materialet passer som fod i hose med TjekDets DNA. Han advarer mod, at algoritmer og nye søgevaner kan give et ensidigt billede af virkeligheden.
"Når unge søger svar på sociale medier og i AI-chatbots frem for bredere kilder, risikerer de at få et forurenet og ensidigt feed. Netop derfor er det vigtigt, at unge forstår, hvordan deres feed bliver til. Dit feed er ikke neutralt - og hvis du ikke ved, hvorfor du ser det indhold, du gør, er du langt mere sårbar over for misinformation," siger han.
Thyra Marie Bonde mener, at det er en vigtig opgave, materialet tjener.
“Det er vigtigt at understøtte, at vi har nogle kritiske borgere, som kan indgå på en dannet måde i demokratiet, hvor de selv kan forstå, hvilken rolle aktører indgår i, og hvordan de selv er med i et samspil, hvis de vælger at dele eller videresende materiale på sociale medier,” siger hun og tilføjer:
“Jeg oplever, at mange elever har en enormt stor viden, som mange voksne og jeg selv ikke har. Ting, de opdager på sociale medier, som har politisk betydning. Der har de nogle meget stærke ressourcer. Der er ofte nogen, der skælder ud på ungdommen og siger, at de kun følger med på sociale medier, og at det ikke er godt nok. Men fordi de får en masse viden derfra, så har de også interessante inputs, som har værdi. De skal bare kunne gennemskue, hvilken baggrund afsenderen har.”
Når feedet faker er det seneste af flere undervisningsmaterialer, TjekDet har udgivet om kildekritik og kritisk mediebrug. I 2024 udgav TjekDet undervisningsmaterialet Kunstig intelligens i skolen, der sætter fokus på kildekritik i forbindelse med brug af generativ kunstig intelligens. Materialet er ligeledes rettet mod ungdomsuddannelserne, og kan desuden anvendes i grundskolernes udskoling. Det samme gælder materialet Stop. Tænk. Tjek det fra 2021, der udkom som en del af en audiovisuel national indsats mod mis-, des- og malinformation, og som er udviklet i samarbejde med ENIGMA - Museum for post, tele og kommunikation, FALS samt Medierådet for Børn og Unge. Materialet omfatter både videoer, podcast og materiale til undervisning. Alle undervisningsmaterialerne er gratis og kan findes på TjekDet.dk.
Vil du havde besked, når TjekDet udgiver nye undervisningsmaterialer? Tilmeld dig vores nyhedsbrev om undervisning her.
