Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Butikker viser billeder ulovligt af mistænkte: Du risikerer store bøder, hvis du videredeler dem

Faktatjek 12. dec 2023  -  5 min læsetid
This describes the image
Manden til venstre bliver beskyldt for at være en butikstyv af en optiker i et facebookopslag, mens manden til højre bliver beskyldt for at være en butikstyv af en grossistvirksomhed i et andet facebookopslag. Foto: Opslag på Facebook
  • Erhversdrivende deler overvågningsbilleder af formodede butikstyve, når de efterlyser dem i facebookopslag, som får flere tusinde delinger og sympatitilkendegivelser

  • Men det er ulovligt både for erhvervsdrivende at dele og privatpersoner at videredele overvågningsoptagelser med personoplysninger på sociale medier, siger eksperter til TjekDet

Skrevet af: Vu Nguyen

I offentlige opslag på Facebook er eftersøgningen af to formodede gerningsmænd for butikstyveri i fuld gang.

I et facebooksopslag beskylder en optiker en mand for at have stjålet Gucci-brillestel til en værdi af 40.000 kr. Optikeren har “video af hele forestillingen” og gør opmærksom på, at den pågældende mand var “modbydelig” og “voldsomt truende” over for personalet. “Jeg modtager gerne oplysninger om personen hurtigst muligt.”

I et andet facebookopslag bringer en grossistvirksomhed en efterlysning af en formodet butikstyv, der har røvet butikken for 17.000 kr. - plus moms. I versaler får man at vide, at “manden glemte at betale for to Milwaukee presmaskiner,” hvorfor man gerne ville tale med manden, “men han havde bare travlt”. Et overvågningsbillede er tilknyttet, og bilmodellen og nummerpladen er angivet, som personen efter tyveriet angiveligt kørte væk i med “hjulspind”.

Men i bestræbelserne på at finde frem til forbryderen ved at dele et overvågningsbillede af personen på sociale medier, begår erhversdrivende en (ny) forbrydelse, som sætter gang i en kædereaktion af løbske lovovertrædelser.

I TV-overvågningslovens § 4 c er det nedfældet ganske klart, at man kun må offentliggøre overvågningsoptagelser med personoplysninger, der optages i forbindelse med tv-overvågning i kriminalitetsforebyggende øjemed, i tre tilfælde. Hvis:

  1. 1) Den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke
  2. 2) Videregivelsen følger af lov
  3. 3) Videregivelsen sker til politiet i kriminalitetsopklarende øjemed

Med andre ord bliver alle de personer, der for eksempel videredeler et facebookopslag med overvågningsoptagelser indeholdende personoplysninger, medskyldige i det samme forhold som den erhvervsdrivende og i et ulovligt efterspil, fastslår eksperter over for TjekDet.

Facebookafsender erkender fejl

Indehaveren af engrosvirksomheden, der har delt et overvågningsbillede af en formodet butikstyv i et facebookopslag, har ikke ønsket at medvirke i et interview.

Optikeren, der har delt et overvågningsbillede af en formodet butikstyv i et andet facebookopslag, svarer til gengæld beredvilligt. 

Baggrunden for facebookopslaget var, at hans kone (butiksindehaver) blev skræmt fra vid og sans efter en “ubehagelig oplevelse” med den formodede butikstyv.

Er du ikke bange for, at andre griber til selvtægt, når du deler et overvågningsbillede af den pågældende person?

“Vi var jo alle sammen i affekt efterfølgende, men det er heller ikke det samfund, jeg ønsker at tilskynde. Det er en stor økonomisk byrde og en menneskelig omkostning for os, når sådan noget sker.”

Vidste du, at det er ulovligt at dele overvågningsoptagelser indeholdende personoplysninger med offentligheden?

“Nej, jeg vidste ikke, at det var ulovligt at dele overvågningsoptagelser på den måde. Jeg fortryder selvfølgelig nu, at jeg delte det på Facebook.”

Har du så tænkt dig at fjerne opslaget?

“Sådan noget har jeg ikke forstand på det. Jeg vil prøve at undersøge det og tænke mig om en ekstra gang, hvis der sker noget lignende.”

Fandt du frem til personen på overvågningsbilledet, efter du skrev facebookopslaget?

“Vi måtte desværre konstatere, at han var i butikken igen forleden dag. Vi ved, hvem han er, gennem anonyme henvendelser fra forskellige mennesker i hele landet, som har vist nogle (voldsomme) videoklip af ham til mig.”

Eksperter: Ulovligt at dele overvågningsoptagelser

Birgit Feldtmann, professor i straffeproces ved Aalborg Universitet, slår fast med det samme, at man ikke må dele billeder af en formodet tyv på grund af TV-overvågningsloven

“Erhvervsdrivende har under ingen omstændigheder ret til at dele overvågningsbilleder offentligt. Det har folk, der deler et facebooksoplag med overvågningsoptagelser, heller ikke. Det er i begge tilfælde strafbart i forhold til TV-overvågningsloven,” siger Birgit Feldtmann.

Spørger man Sten Schaumburg-Müller, professor i medieret ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, så må man kun “dele det videre til politiet eller en snæver kreds”. I samme åndedrag gør han opmærksom på, at det også vil være ulovligt for andre personer at dele det videre efter databeskyttelsesloven.

“Databeskyttelsesloven handler om behandling af personoplysninger, hvilket et billede er, så længe man kan identificere en person,” siger Sten Schaumburg-Müller.

Reglerne i databeskyttelsesloven er til for at sikre den enkelte person mod uberettiget at risikere - på Facebook eller tilsvarende steder - at blive beskyldt for kriminalitet eller andet, som man måske slet ikke har haft noget med at gøre.

Vestre Landsret afsagde dom i sager om overtrædelse af TV-overvågningsloven i 2021 og 2022, hvor nogle delte billedoptagelser fra tv-overvågning af formodede butikstyve.

Databeskyttelsesloven

§ 8. For den offentlige forvaltning må der ikke behandles oplysninger om strafbare forhold, medmindre det er nødvendigt for varetagelsen af myndighedens opgaver.

Stk. 3. Private må behandle oplysninger om strafbare forhold, hvis den registrerede har givet sit udtrykkelige samtykke hertil. Herudover kan behandling ske, hvis det er nødvendigt til varetagelse af en berettiget interesse og denne interesse klart overstiger hensynet til den registrerede.

Stk. 4. De oplysninger, der er nævnt i stk. 3, må ikke videregives uden den registreredes udtrykkelige samtykke. Videregivelse kan dog ske uden samtykke, når det sker til varetagelse af offentlige eller private interesser, herunder hensynet til den pågældende selv, der klart overstiger hensynet til de interesser, der begrunder hemmeligholdelse.

I dommen fra 2021 blev en mindre virksomhed idømt en bøde på 20.000 kr. for at overtræde TV-overvågningslovens § 4c, stk. 1, da tiltalte delte billeder fra en overvågningsvideo af to identificerbare kvinder. Straffen gik alene på overtrædelse af TV-overvågningloven, men da landsretten udmålte størrelsen på bøden, henviste man til GDPR (databeskyttelsesforordningen).

I dommen fra 2022 blev en virksomhed også idømt en bøde på 20.000 kr. for at overtræde TV-overvågningslovens § 4c, stk. 1, men også for overtrædelse af GDPR art. 6 (behandlingsgrundlag) og databeskyttelseslovens § 8 (oplysninger om strafbare forhold, herunder privates deling af billeder på Facebook).

En, som har kigget nærmere på dommene fra landsretten, er Tanja Kammersgaard Christensen. Hun er adjunkt i persondataret ved Juridisk Institut på Aalborg Universitet og ud fra de her to domme lægger hun vægt på, at deling af videoovervågning på Facebook er i strid med TV-overvågningslovens § 4c.

“Hvis personer deler et facebookopslag med overvågningsoptagelser, kan de umiddelbart selvstændigt straffes efter samme bestemmelser i tv-overvågningsloven og GDPR/databeskyttelsesloven, da de heller ikke har hjemmel til at dele overvågningsoptagelser,” siger Tanja Kammersgaard Christensen.

Efter rettergang endte virksomhederne hver især med at få en bøde på 20.000 kr. Om privatpersoner, der videredeler overvågningsoptagelser på sociale medier, vil få en tilsvarende bødestraf, vides ikke.

“Der er ikke praksis for det endnu, men umiddelbart må udgangspunktet være det samme. Ikke desto mindre kan der være nogle strafformidlende omstændigheder, så man ikke straffer på samme niveau. Det kan for eksempel være, at det er første gang, det sker, og hvor stor ens rækkevidde er på Facebook,” siger Tanja Kammersgaard Christensen.

This describes the image
Efterlysning af en formodet gerningsmand og offentliggørelse af billeder i den forbindelse er en opgave for politiet. Det er derfor ikke lovligt for privatpersoner at offentliggøre sådanne billeder. Foto: Shutterstock

Hvordan forholder myndighederne sig til det?

TjekDet har kontaktet Datatilsynet, der fører tilsyn med overholdelse af reglerne om databeskyttelse, for at høre, hvordan man forholder sig til videredeling af overvågningsoptagelser på sociale medier.

Datatilsynet forklarer, at det generelt vil være i strid med databeskyttelsesreglerne, hvis man deler oplysninger om strafbare forhold på sociale medier (fx oplysninger om at nogen er tyv), medmindre der er tale om deling af oplysninger, som allerede er kendt i den brede offentlighed.

“Det kan efter omstændighederne være en overtrædelse af databeskyttelsesreglerne, hvis man deler et opslag, der er offentliggjort i strid med databeskyttelsesreglerne, men i de fleste tilfælde vil Datatilsynet som tilsynsmyndighed fokusere på den person, som oprindeligt har lavet opslaget,” lyder det i et skriftligt svar fra Datatilsynet.

Adspurgt, hvordan politiet griber opgaven an, henviser Rigspolitiet, der er politiets øverste myndighed, til Anklagemyndigheden, “da det hører under deres resort.”

Anklagemyndigheden oplyser til TjekDet, at de ikke udtaler sig om konkrete sager.

Vil du læse mere om deling af billeder af formodede gerningsmænd, har politiet oprettet et link her.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.
 

Opdateret 13. dec 2023