Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Her er reglerne om navneforbud i retssager: Fie delte formodede gerningsmænds navne på Facebook og endte i retten

Indsigt 18. apr 2023  -  6 min læsetid
This describes the image
Fie Gunlev Nielsen endte i retten, da hun delte identiteten på to personer, der var mistænkt for drab. Der var navneforbud i sagen, og derfor var delingen af oplysningerne strafbar. Nu er der navneforbud i sagen mod en 32-årig gerningsmand, der mandag blev sigtet for blandt andet at frihedsberøve en 13-årig pige. Alligevel florerer hans navn mange steder på sociale medier. Foto: Foto: Fie Gunlev Nielsen Redigering: Nathalie Damgaard Frisch
  • Flere steder på sociale medier kan man finde navnet på og billeder af den 32-årige mand, der mandag blev sigtet for at bortføre en 13-årig pige og udsætte hende for seksuelle overgreb

  • Navnet og billederne er i omløb på trods af, at der er navneforbud i sagen

  • Det kan have store konsekvenser, når et navneforbud overtrædes. Det kan være omkostningsfuldt for både sagens parter og politiets efterforskning. Og den, der overtræder forbuddet, kan få store bøder

  • Det har 31-årige Fie Gunlev Nielsen blandt andet måtte sande. Nu advarer hun andre mod at dele navne på sigtede på sociale medier

Søndag den 16. april meddelte Sydsjællands og Lolland-Falsters politi på et pressemøde, at de havde fundet den 13-årige pige, der havde været efterlyst siden lørdag formiddag. Over hele landet lød et kollektivt lettelsens suk, da politiet samtidig meddelte, at pigen var fundet i live.

Samtidig var en 32-årig mand blevet anholdt. Mandag blev han ved et grundlovsforhør sigtet for at frihedsberøve den 13-årige pige og udsætte hende for flere seksuelle overgreb - forhold, han har erklæret sig delvist skyldig i.

Den sigtedes identitet er dog fortsat ukendt - i hvert fald officielt. For selvom der er nedlagt navneforbud i sagen, og han derfor lovmæssigt ikke må kunne identificeres i offentligheden, dukkede der allerede kort efter hans anholdelse opslag med både navn og billeder op flere steder på sociale medier.

Indtil tirsdag kunne den fængsledes facebookprofil også søges frem, og her havde flere brugere efterladt vrede reaktioner ovenpå anholdelsen.

Men når der er nedlagt navneforbud, som der er i dette tilfælde, er det altså ulovligt at dele oplysninger, der kan identificere den mistænkte i offentligheden.

Men præcis hvilke oplysninger er ulovlige at dele? Hvorfor? Og hvad sker der, hvis man gør det alligevel?

Hvornår bruger man et navneforbud og hvorfor?

Ifølge retsplejelovens paragraf 31 kan domstolene under visse omstændigheder beslutte at nedlægge forbud mod at dele oplysninger, der kan identificere personer, som indgår i verserende retssager.

I lovteksten fremgår det, at det kan være, hvis domstolene vurderer, at identifikationen af en person kan antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller hvis det kan udsætte nogen for unødvendig krænkelse.

Det er ikke kun mistænkte gerningspersoners identitet, domstolene kan nedlægge et forbud mod afsløring af, men også identiteten på eksempelvis en mulig forurettet eller en anden person, der indgår i sagen. Både anklagemyndigheden og forsvaret kan anmode om navneforbud. I den 32-åriges tilfælde er det forsvaret, der har anmodet om navneforbud.

Retsplejelovens § 31, stk. 1

Retten kan i straffesager forbyde, at der sker offentlig gengivelse af navn, stilling eller bopæl for sigtede (tiltalte) eller andre under sagen nævnte personer, eller at den pågældendes identitet på anden måde offentliggøres (navneforbud),

 

1) når offentlig gengivelse må antages at bringe nogens sikkerhed i fare, eller


2) når offentlig gengivelse vil udsætte nogen for unødvendig krænkelse

 

Kilde: Retsinformation

Ifølge Sten Schaumburg-Müller, professor i medieret ved Syddansk Universitet, har muligheden for et navneforbud blandt andet til formål at værne om det muligvis allermest elementære princip i dansk retspleje - at man er uskyldig til det modsatte er bevist.

“Selvom politiet måske mener, at man er skyldig, så kan det jo godt være, at de tager fejl. Derfor skal ens navn eller billede jo ikke ud, hvis det så senere viser sig, at man er uskyldig,” siger han.

Det var præcis, hvad der skete, efter Ekstra Bladet i 2010 havde udstillet en mand med navn og billede på avisens forside. Manden var anholdt og mistænkt for at være involveret i drabet på 20-årige Maria Møller Christensen, men det viste sig senere, at han intet havde med drabet at gøre. Dengang var der ikke nedlagt navneforbud i sagen, men Ekstra Bladets daværende chefredaktør, Poul Madsen, har siden undskyldt og betegnet episoden som en meget stor fejl.

Men der kan også være andre formål med at nedlægge navneforbud, forklarer Vibeke Borberg, der er advokat og ph.d. i retsvidenskab med speciale i informationsret, medieret og presseetik.

“Det kan varetage flere forskellige beskyttelseshensyn, mens en sag er i gang. Som det fremgår af lovteksten kan det i hele taget være for at undgå at bringe nogens sikkerhed i fare eller for at udsætte nogen for unødvendig krænkelse,” siger hun.

This describes the image
Sten Schaumburg-Müller er professor i medieret ved Syddansk Universitet. Vibeke Borberg er advokat og ph.d. i retsvidenskab med speciale i informationsret, medieret og presseetik. Foto: Lars Emtekær (tv.) & Leslie Holm (th.)

Det kan eksempelvis være af hensyn til den forurettede, til gerningspersonen eller til efterforskningen.

Af samme årsag kan domstolene vælge at fastholde et navneforbud, efter en mistænkt har erkendt skyld, som det er tilfældet for den 32-årige fængslede i sagen om den 13-årige pige.

Domstolene kan ellers vælge at ophæve navneforbuddet på et hvilket som helst tidspunkt i sagens forløb. Det kan for eksempel være, fordi anklagemyndigheden eller forsvaret begærer, at forbuddet skal ophæves. Forbuddet bortfalder under alle omstændigheder senest, når den seneste dom er afsagt, siger Vibeke Borberg.

Hvad må jeg, og hvad må jeg ikke?

Når domstolene beslutter at nedlægge navneforbud, gælder det for alle. Det vil sige, at medier såvel som privatpersoner forbydes at dele oplysninger, der kan føre til identifikation af både offeret og gerningspersonen i offentligheden. Det kan eksempelvis være navn, alder, særlige kendetegn eller bedrifter, jobtitel eller bopæl. 

Men betyder det så, at man heller ikke må sladre om en mulig gerningsmand med naboen over hækken eller ved spisebordet med familien? 

Som udgangspunkt jo, siger Vibeke Borberg. Delingen af oplysninger bliver nemlig først ulovlig, når der er tale om en offentlig gengivelse, der altså har en vis rækkevidde.

“Derfor er der ingen tvivl om, at offentliggørelse i medier er en offentlig gengivelse, men offentliggørelse på åbne sociale medier vil også være det, fordi det har en betydelig rækkevidde,” siger hun.

I et tweet advarer Sydsjællands og Lolland-Falsters politi mod at offentliggøre identiteten på den sigtede 32-årig på sociale medier, fordi de på grund af navneforbuddet er strafbart.


Har man til gengæld delt gerningspersonens eller offerets identitet med offentligheden, inden retten besluttede at nedlægge navneforbud, har man som udgangspunkt ikke gjort noget forkert, siger eksperterne.

Men hvis ens opslag stadig er tilgængeligt efter domstolenes afgørelse om at nedlægge navneforbud, bør man alligevel fjerne det, hvis man vil være på den sikre side, siger Sten Schaumburg-Müller.

“Hvis det fortsætter med at blive offentliggjort ved eksempelvis at blive delt videre, så kommer man jo ind under bestemmelsen, så jeg vil da anbefale, at man sletter det,” siger han.

I praksis kan man ikke straffes alene for at have delt oplysningerne, inden forbuddet træder i kraft og lade dem stå efterfølgende. Men så snart de deles igen af en selv eller andre efter forbuddet, er det altså strafbart, forklarer Vibeke Borborg.

De seneste dage har man kunnet læse talrige artikler om den sigtede i danske medier. Her er der i flere tilfælde blevet brugt billeder af den 32-årige, hvor ansigtet er blevet sløret. På tv2.dk kunne man eksempelvis finde et billede af den sigtede med sløret ansigt. Men ifølge fagbladet Journalisten kunne man ved hjælp af billedet på få sekunder finde frem til den sigtedes identitet ved en søgning på Googles billedsøgningsmaskine.

Ifølge Vibeke Borberg er det en overtrædelse af navneforbuddet, hvis man relativt nemt kan finde frem til en person, der er beskyttet af navneforbud på baggrund af et sløret billede.

“Navneforbuddet er jo ikke kun et forbud mod navn. Navneforbuddet er det, vi kalder et identifikationsforbud. Så enhver oplysning, der kan føre til identifikation af den pågældende i offentligheden - altså udover hans allernærmeste, som jo vil kunne genkende ham meget, meget let - er omfattet af navneforbuddet,” vurderer hun.

Også Sten Schaumburg-Müller vurderer, at den slags er en omgåelse af navneforbuddet.

“Hvis der reelt er tale om, at man med få clicks hurtigt kan finde ud af, hvem det er, så vil mit umiddelbare bud være, at der er tale om en omgåelse. Men det er jo altså domstolene, der skal tage stilling til sådan en sag, og det har de mig bekendt ikke gjort endnu,” siger han.

Hvad kan konsekvenserne være?

Bryder man et navneforbud, kan det straffes med bøde. Bødens størrelse afhænger af de nærmere forhold i den enkelte sag, fortæller Vibeke Borberg.

Men det kan nemt løbe op i mange tusinde kroner, siger Sten Schaumburg-Müller.

“Højesteret havde en sag for et par år siden, hvor en person i strid med et nedlagt navneforbud offentliggjorde et navn i forskellige opslag. Det kostede 25.000,” siger han.

Det oplevede 31-årige Fie Gunlev Nielsen, der til daglig er hjemmegående og hundetræner, da hun i forbindelse med drabet på Mia Skadhauge Stevn i 2022 delte de to formodede gerningsmænds facebookprofiler i en offentlig gruppe. Senere blev den ene løsladt, og der er nu rejst tiltale mod en 37-årig mand. Ligesom nu var der på tidspunktet, hvor Fie Nielsen delte oplysningerne, navneforbud i sagen.


“På daværende tidspunkt tænkte jeg, at jo mere man udstiller dem, jo mere straffer man dem”


Hun fortæller, at hun ikke var klar over, at det var strafbart at dele oplysninger, der kunne føre til identifikation af de to formodede gerningsmænd. Hun fortæller videre, at hun var følelsesmæssigt påvirket af forløbet og faldt over en tråd i en facebookgruppe, hvor flere mennesker delte facebookprofiler tilhørende de på det tidspunkt to formodede gerningsmænd.

“Jeg tog så skærmbilleder af profilerne og gemte billederne. Efterfølgende delte jeg billeder af begge mænd,” fortæller hun TjekDet.

Den handling kostede en tur i Retten i Svendborg, hvor Fie Gunlev Nielsen endte med en samlet regning på lidt over 105.000 kroner. En stor del af det beløb gik dog ifølge hende til advokatsalær og retsomkostninger.

Den person, hvis facebookprofil hun delte, men som efterfølgende blev løsladt, måtte hun betale 23.700 kroner, fortæller hun.

Når hun ser tilbage på det hele, kan hun godt se, at det var uklogt at dele de to sigtedes facebookprofiler. 

“Men man handler jo på en anden måde, når man reagerer på sine følelser. På daværende tidspunkt tænkte jeg, at jo mere man udstiller dem, jo mere straffer man dem,” siger Fie Gunlev Nielsen.

Hvis du kan lide faktatjek og vil være sikker på ikke at gå glip af vores seneste artikel, så følg os på Facebook ved at klikke her.
 
OPDATERING | 20-04-2023 | KL. 10:32

Der stod oprindeligt i denne artikel, at Fie Gunlev Nielsen skulle betale hver af de to sigtede mænd i Mia-sagen 23.700 kroner i erstatning. Det er dog ikke tilfældet. Erstatningen gælder kun den sigtede person, der efterfølgende blev løsladt.

Opdateret 20. apr 2023