Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Så mange drab bliver der begået i Danmark - og så mange bliver dømt

Indsigt 11. apr 2023  -  4 min læsetid
Tjekdet
Hvor mange bliver dræbt om året i Danmark? Hvor mange bliver dømt for drabene, og hvordan er gerningspersoner og ofre fordelt på køn?  Foto: Jacob Schultz/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix
  • I Danmark bliver der i gennemsnit dræbt 39 personer hvert år

  • De sidste fem år er i gennemsnit 27 personer blevet dømt for drab om året

  • Størstedelen af både de dræbte og de drabsdømte er mænd

  • Partnerdrab er den hyppigste type af drab i Danmark

Når nogen bliver dræbt i Danmark, vækker det ofte stor opmærksomhed. De seneste år er særligt partnerdrab kommet på mediernes og politikernes dagsorden

Blandt andet blev et historisk højt beløb i år afsat til opsporing og forebyggelse af partnervold og partnerdrab i en handlingsplan fra Digitaliserings- og Ligestillingsministeriet

Men hvor mange bliver egentlig dræbt i Danmark hvert år? Hvilket køn har de? Og hvem bliver dømt for drabene?

I løbet af et år bliver 39 personer i gennemsnit dræbt. Størstedelen af ofrene er mænd.

Der er også langt flest mænd blandt de 27 personer, der i gennemsnit bliver dømt for drab om året. I gennemsnit er flere end 90% af de drabsdømte mænd. 

39 ofre for drab om året

Siden 2007 har Danmarks Statistik årligt opgjort antallet af dødsfald og årsagen hertil i Danmark. De seneste tal er fra 2021. 

Det år blev der registreret 34 dødsfald, som er forårsaget af drab. Året før var tallet 39. 

Og med et gennemsnit på 39 ofre for drab om året mellem 2007 og 2021, er de to år altså temmelig repræsentative for det årlige antal drab herhjemme.

 

Mand både dræber og bliver oftest dræbt

I perioden 2007 til 2021 var der hvert år flest mænd blandt drabsofrene herhjemme.

Ud af 34 ofre for drab i 2021 var 24 af dem mænd. 

I perioden 2007 til 2021 udgjorde mænd hvert år i gennemsnit to tredjedele af alle ofre for drab.

Men det er ikke kun blandt ofrene for drab, at mænd fylder mest i statistikken. Også de fleste gerningspersoner bag drab er mænd.  

I 2021, hvor de nyeste tal som nævnt er fra, blev i alt 27 personer dømt for drab. 24 af dem var mænd og blot tre af dem kvinder. Siden 2017 er i gennemsnit 27 personer om året blevet dømt for drab.

 

I gennemsnit er flere end ni ud af ti af de dømte i straffesager om drab i perioden 2017 til 2020 mænd.

Ifølge Linda Kjær Minke, der er sociolog og professor MSO ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet, er der forskellige forklaringer på den store kønsforskel. 

“Nogle forskere mener, at den højere kriminalitet blandt mænd skyldes biologiske forskelle mellem kønnene. Andre forskere er sociologisk funderede, hvor den øgede tilbøjelighed til kriminalitet blandt mænd forklares med socialisering til kønsroller og opdragelse,” forklarer hun. 

Flest drab er partnerdrab

I 2020 udgav Justitsministeriets forskningskontor en rapport, der undersøgte 150 drabsdomme afsagt i perioden 2012 til 2017 i Danmark. 

I rapporten har Justitsministeriet opstillet en række drabstyper på baggrund af drabskategorier udarbejdet af European Homicide Monitor (EHM). EHM er et forskningsprojekt finansieret af EU, og som står bag en metode til at kategorisere drab, som blandt andre Danmark, Sverige, Finland og Holland anvender. 

35 ud af de 150 drab i rapporten beskrives som partnerdrab. Dermed var partnerdrab den mest hyppige drabstype i de 150 sager, som rapporten omtaler.

European Homicide Monitor definerer et partnerdrab som drab, hvor offeret og gerningspersonen er kærester, gift, ekskærester eller fraskilt på drabstidspunktet.

For partnerdrab gør det sig gældende, at de fleste ofre er kvinder, mere præcist 26 ud af 35 af ofrene i rapporten. Men partnerdrab stikker faktisk ud, når man ser på kønsfordelingen.

I ingen andre drabstyper er mere end halvdelen af ofrene kvinder, og det forklarer, hvordan kvinder kan være overrepræsenterede som ofre i den mest hyppige form for drab, når mænd samlet set er klart overrepræsenterede på offersiden.   

Sammenligner man med vores svenske naboer, er der faktisk ret stor forskel på drabsmønsteret. For selvom der bliver dræbt nogenlunde lige mange om året i begge lande, når man tager højde for befolkningernes størrelse, er drabstyperne meget forskellige.

I Danmark er partnerdrab som nævnt den mest hyppige drabstype, mens de fleste drab i Sverige til gengæld sker i de kriminelle miljøer. Det konkluderer Rockwool Fondens Forskningsenhed, som anvender Justitsministeriets rapport til de danske tal. 

I Sverige har man siden 2012 lavet dødsfaldsudredninger, hvor man ser på, om myndighederne kunne havet gjort noget for at forhindre drabet, fortæller Linda Kjær Minke.

"Og denne forebyggelsesindsats kan muligvis forklare det mindre antal partnerdrab sammenlignet med Danmark, hvor vi først for nylig er blevet optaget af at kortlægge mønstre for partnervold og drab, og hvordan vi skal forebygge dem," forklarer hun.

Partnerdrab udgjorde 23 procent af drab i Danmark i perioden 2012 til 2017 mod kun 17 procent i Sverige. Omvendt udgjorde drab i kriminelle miljøer blot 11 procent i Danmark mod hele 24 procent i Sverige.

Psykisk sygdom motiv i hver fjerde drab

I Justitsministeriets rapport har man også undersøgt motiverne bag drabene. 

Det hyppigste motiv er en triviel konflikt, som i en tredjedel af drabene har været helt eller delvist udløsende. 

Næstmest hyppigt er psykisk sygdom. I 27 procent af drabene var psykisk sygdom et motiv.

Linda Kjær Minke fremhæver, at forskning fra Retspsykiatrisk Klinik, der hører under Justitsministeriet, viser, at der er en større forekomst af alvorlig psykisk sygdom og misbrug hos personer, som er sigtet for alvorlig personfarlig kriminalitet.

“Undersøgelsen konkluderer blandt andet, at ud af de 218 mentalundersøgte havde 74 procent fået utilstrækkelig psykiatrisk behandling. Det er derfor sandsynligt, at noget personfarlig kriminalitet, herunder drab, kan forebygges, hvis psykisk sårbare mennesker får en tilstrækkelig psykiatrisk behandling,” forklarer hun.

I alle 218 mentalundersøgtes tilfælde blev det anbefalet at tildele psykiatrisk behandling i stedet for almindelig straf. 

En mentalundersøgelse foretages før dom i visse sager, hvis der for eksempel er mistanke om psykisk sygdom. Hvis en person begår drab, vil det altid føre til en mentalundersøgelse. 

I Justitsministeriets rapport om drab optræder motiverne jalousi i 22 drab og separation i 20 drab - tredje- og fjerde hyppigst. Der kan naturligvis også forekomme jalousi i forbindelse med en separation, men separation optræder som motiv, når gerningsmanden begår drab, fordi vedkommende er blevet forladt af sin partner. 

I jalousidrab er gerningsmanden jaloux over partnerens kontakt til en anden person. Her kan det både være partneren eller den anden person i relationen, der bliver dræbt. I de fleste partnerdrab er jalousi eller separation motivet, konkluderes det i rapporten fra Justitsministeriet.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.

 

Opdateret 13. apr 2023