Siden coronapandemiens start i 2020 har landets førende eksperter stillet sig frem i bedste sendetid for at informere danskerne om coronavirus og -vacciner.

Men det er ikke alle, der har taget lige godt imod dem. Og det har ført til, at både eksperter, politikere og embedsmænd har modtaget trusler på nettet. 

I et kædebrev, der florerer vidt på Facebook, får også de danske praktiserende læger den hårde tone at føle. De anklages blandt andet for at sprøjte “farlig væske” ind i deres patienter, og det skal hævnes, antyder kædebrevet. Men hvis der med “farlig væske” hentydes til covid-19-vaccinerne, indeholder de ikke farlige stoffer, og de er heller ikke i stand til at ændre dit dna. 

Kædebrevet vækker bekymring hos lægeorganisationer og rejser også spørgsmålet, hvor grænsen egentlig går for, hvornår det, man skriver på sociale medier, er strafbart. TjekDet har talt med to eksperter i strafferet. 

Her ses et uddrag af kædebrevet, der deles i stor stil på Facebook, hvor danske praktiserende læger bliver truet. Foto: Skærmbillede fra Facebook

Organisationer tager afstand

I kædebrevet trues de praktiserende læger med at blive "udsat for helt forfærdelige ting af deres patienter”, og lægerne “vil blive straffet meget, meget hårdt for deres forbrydelser” - blandt andet fordi de har glemt alt om informeret samtykke og har vaccineret deres patienter. 

Hos Praktiserende Lægers Organisation (PLO) ser man med stor alvor på det stærkt truende kædebrev. 

“Først og fremmest tager jeg kraftigt afstand fra de trusler mod læger, som opslaget indeholder. Facebook burde ikke tillade sådant indhold, der reelt tilskynder til vold mod læger,” skriver PLO’s næstformand, Mireille Lacroix, i en mail til TjekDet.

Kædebrevets kontante budskab vækker også bekymring hos Lægeforeningen, der er danske lægers politiske interesseorganisation.

“Den slags trusler på de sociale medier kan måske afholde nogle læger og andre sundhedspersoner fra at bruge deres faglighed i den offentlige debat, og det kan skade nogle patienter, som på et uoplyst grundlag vælger at undlade behandling,” skriver næstformand for Lægeforeningen, Anna Mette Nathan, og fortsætter:

“Det er helt uhørt og uacceptabelt, at læger og andre faggrupper bliver hetzet, fordi de formidler deres faglighed.” 

I december 2020 opfordrede Lægeforeningens formand, Camilla Noelle Rathcke, regeringen til offentligt at tage kraftig afstand fra den digitale chikane, som lægerne møder, og at sikre, at politiet prioriterer at efterforske lægernes anmeldelser.

Læger har også fortalt TV 2, at de har modtaget trusler, hadefulde beskeder og sågar har fået lækket private oplysninger på Facebook. Og helt galt gik det for nylig i Østrig, hvor en coronalæge, der flere gange havde modtaget dødstrusler, tog sit eget liv. I skrivende stund er det dog ikke endeligt fastslået, om truslerne var den direkte årsag til selvmordet.

Vaccinekritisk pamflet ligner noget fra Sundhedsstyrelsen, men indeholder flere usande og misvisende påstande

Ikke konkret nok

Selvom truslerne i kædebrevet lyder voldsomme, er de ikke rettet mod konkrete personer, og det kan være afgørende i straffesager om trusler på sociale medier. Det påpeger Sten Schaumburg-Müller, professor ved Juridisk Institut på Syddansk Universitet.

“Det kan godt opfattes som en trussel, men jeg mener ikke, det er tilstrækkeligt til en straffesag, hvis man bare kritiserer læger. Det skal handle mere om en bestemt læge, hvor man eksempelvis truer med at slå en navngiven læge ihjel,” siger han. 

Lene Wacher Lentz, der er lektor i strafferet ved Aalborg Universitet, er enig og kalder truslen i kædebrevet for “diffus”. Og faktisk er trusler om såkaldt almindelig vold ikke strafbare.

“Trusler om knytnæveslag, lussinger eller spark er ikke strafbare, men det kan de være, hvis de indgår i en sammenhæng rettet mod folk i offentlig tjeneste eller mod vidner, så de ikke kan udføre deres job eller afgive forklaring,” siger hun.

Netmedie overser central passage i aktindsigt fra SSI og opdigter vaccinedød i tusindtal

Der skal dog stadig være tale om konkrete trusler rettet mod en bestemt person. Desuden kan trusler om almindelig vold være strafbare, hvis de bruges til at tvinge nogen til at gøre noget konkret.

Går truslen fra at handle om almindelig vold til grov vold, kan man også blive sigtet efter straffelovens paragraf 266. Her fremgår det, at trusler mod en anden persons “liv, helbred eller velfærd” er strafbare med bøde eller fængsel indtil to år.

Flere sager om tilskyndelse

Både Sten Schaumburg-Müller og Lene Wacher Lentz påpeger, at der fældes dom i en del sager, hvor man offentligt tilskynder til forbrydelse. Sådanne tilskyndelser er omfattet af straffelovens paragraf 136.

Det kan for eksempel være, hvis man skriver, at man gerne vil donere en liter benzin, hvis nogen har tænkt sig at lave terror på et givent sted.

“Der skal ikke ret meget til, før det er strafbart. Og vi ser ofte, at man deler eller kommenterer en nyhed om noget forfærdeligt, der er sket, og samtidig ytrer noget, man kan straffes for,” siger Lene Wacher Lentz.

Tilskyndelser til forbrydelse kan straffes med bøde eller fængsel indtil fire år.

Ikke “farlige væsker”

Hvis kædebrevet med “farlige væsker”, hentyder til covid-19-vaccinerne, er der ikke dokumentation for, at de skulle være “meget skadelige.” Tværtimod.

For nuværende har Lægemiddelstyrelsen vurderet, at det er sandsynligt, at der er en sammenhæng mellem vaccinen fra AstraZeneca og to dødsfald ud af 4,8 millioner danskere, der har fået minimum et stik med en af vaccinerne. Derfor er AstraZeneca-vaccinen taget ud af det danske vaccinationsprogram. 

I det danske covid-vaccinationsprogram indgår BioNTech/Pfizer og Moderna-vaccinerne. Sundhedsmyndighederne har tildelt vaccinerne en betinget godkendelse, hvilket indebærer, at vaccinernes effekt og sikkerhed anses for at være tilstrækkelig dokumenteret. Dermed har vaccinerne kunnet udrulles hurtigt til den brede befolkning.

Alenlang liste over indberettede vaccinebivirkninger bliver både misforstået og misbrugt

 
Covid-vaccinerne har adskillige gange på nettet været genstand for misinformation, der bygger på misforståelse af videnskabelige studier og udokumenterede formodninger.

Blandt andet har der floreret påstande om, at en 11-årig dreng døde af hjertestop efter vaccination i et vaccinationscenter. Men Region Sjælland, der drev vaccinationscentret, afviste, at hændelsen havde fundet sted, og Lægemiddelstyrelsen havde heller ikke kendskab til hændelsen.

Det er også blevet påstået, at vaccinerne gør dig magnetisk. Men der er hverken jernpulver eller andre magnetiske elementer på ingredienslisten.