200 læger takker af efter 40.000 corona-spørgsmål: “Vi har brugt meget energi på at forklare, det er nemt at hive konspirationer ud af den blå luft”
-
Den populære facebookgruppe 'Spørg en læge om coronavirus' lukker den 15. marts
-
Det sker præcis to år efter, den gik i luften
-
På de to år har gruppens 200 læger svaret på cirka 40.000 spørgsmål om alt fra mundbindsanbefalinger til decideret misinformation om både virus og vacciner
I knap to år har en stor gruppe læger siddet klar ved tastaturet, når flere end 64.000 bekymrede, nysgerrige og kritiske danskere har stillet spørgsmål om coronavirus i facebookgruppen ‘Spørg en læge om coronavirus’.
Men ligesom restriktionerne er lægernes svar snart fortid.
Gruppen har nemlig valgt at lukke den 15. marts, præcis to år efter den blev oprettet. Det oplyser læge Elif Bayram Orbe, der fik ideen til at starte gruppen, til TjekDet, ligesom gruppen har meddelt afskeden i et opslag på gruppens facebookside.
“Når situationen er, som den er nu, hvor indlæggelsestallene ikke er højere, og omikron ikke er lige så farlig som de andre varianter, så synes vi, at det er et godt tidspunkt at lukke gruppen,” siger Elif Bayram Orbe.
Da hun stiftede gruppen var intention at hjælpe bekymrede borgere ved at svare på de spørgsmål, man ikke nødvendigvis går til egen læge med. Men hun fandt hurtigt ud af, at gruppen også virkede som et effektivt redskab til at aflive dele af den misinformation om virus og vacciner, der har floreret på sociale medier under hele pandemien.
Misinformation
Gennem hele pandemien er lægerne blevet mødt med flere misinformerende påstande, som bekymrede brugere typisk har set spredt på sociale medier. Det er påstande om, at der gemmer sig orme i mundbind, og at vaccinerne ændrer ens DNA, for bare at nævne et par eksempler.
Allerværst var det under pandemiens anden bølge hen over nytåret 2020 og ind i 2021, da også vaccinerne blev rullet ud og dermed blev en del af den offentlige debat, fortæller Elif Bayram Orbe.
“Under den første store lockdown i foråret 2020 fyldte misinformation nærmest ikke noget. Der var større respekt for, at situationen med en ny virus var ukendt. Men under anden bølge fyldte det langt mere, og vi oplevede, at nogle medlemmer kun havde til hensigt at sprede misinformationen,” siger hun
Og det har været en udfordring for lægerne at modbevise de mange usande påstande. Derfor har de først og fremmest forsøgt at gøre klart i deres svar til brugerne, hvis der ikke findes videnskab, som bakker op om påstandene.
“Vi har brugt meget energi på at forklare gruppens medlemmer, at det er nemt at hive konspirationer ud af den blå luft, og så har vi kommenteret på, om den givne påstand overhovedet er realistisk,” siger hun.
Som eksempel på en myte, der har ført til flere spørgsmål i gruppen, fremhæver hun den meget delte påstand om, at vaccinerne skulle føre infertilitet, altså ufrivillig barnløshed eller nedsat frugtbarhed.
“Det har ikke hold i virkeligheden, og der er ingen studier, som tyder på, at vaccination skulle påvirke fertiliteten. Så det har vi skrevet, og så har vi jo kunnet påvise, at folk stadig føder i samme grad som før vaccinationerne, selvom de er blevet vaccineret. Vi ved, at det er et område, der fylder hos mange, og derfor får misinformationen lettere fat,” siger hun.
Ifølge Elif Bayram Orbe har gruppens læger ikke haft specifikke retningslinjer for, hvordan de skulle besvare de mange spørgsmålene. Det har også været forskelligt fra læge til læge, hvor meget tid, der er blevet brugt på de forskellige spørgsmål. Men lægerne har løbende forsøgt at give nogle eksempler, som folk kan relatere til, forklarer Elif Bayram Orbe.
Da der florerede en historie om, at kviktest var komplet ubrugelige, fordi de tester positivt, når de kommer i kontakt med cola, genskabte en af lægerne i gruppen eksperimentet. Ikke med kviktest, men med graviditetstest, fordi det er den samme teknologi, der er bag de to tests.
På vej hjem købte lægen en cola og en graviditetstest og filmede, hvordan han også kunne gøre graviditetstesten positiv med cola. Det var selvfølgelig ikke et bevis på, at man heller ikke kunne stole på graviditetstesten, men at man ikke skal overhælde testene med cola, fordi syren ødelægger testens kemi, som lægen skrev i svaret til brugeren.
“I er købt af staten”
Selvom mange har sat pris på Elif Bayram Orbe og de andre lægers frivillige indsats i gruppen, har der også været ubehagelige episoder undervejs.
“Vi har flere læger, der har oplevet trusler og ubehagelige beskeder og opringninger. Flere læger har valgt at få hemmelig adresse nu, og det synes jeg er lidt sørgeligt. Vi har også politianmeldt nogle af beskederne. Nogle truer med, at vi vil blive stillet til ansvar for det frivillige arbejde i gruppen, vi har lavet under pandemien. Det er ubehageligt. Den del har været over grænsen,” siger hun.
Basale udsagn om at coronavirus findes, og at vaccinationen er sikker, er nok til at afføde trusler fra nogle personer.
“Det er helt nede på et grundniveau af ting, som de bare ikke vil acceptere. De mener vi er købt af staten eller medicinalindustrien,” siger hun.
Værst stod det til, da det blev diskuteret, om vaccinerne skulle godkendes til børn.
“Jeg blev hængt ud for, at børn nu ville tage en ‘dødssprøjte’, på grund af mig eller en anden læge i gruppen. Men jeg tvinger jo ikke nogen til at vaccinere børn, jeg oplyser bare, at den ikke er farlig, og at der er små risici for bivirkninger, der skal opvejes overfor risici ved sygdom for det enkelte barn. Men at kalde det en 'dødssprøjte' er simpelthen forkert og ude af proportioner,” siger Elif Bayram Orbe og oplyser, at de hårde beskeder efterhånden preller af på hende.
“Det er egentlig lidt skræmmende, at beskederne ikke længere påvirker mig," bemærker hun.
Lærerigt og indsigtsgivende
Til trods for trusler og grove beskeder, har det frem for alt været en positiv oplevelse for Elif Bayram Orbe at være med til at besvare nogle af de omtrent 40.000 spørgsmål, lægerne har fået.
“Det har været sjovt, lærerigt og indsigtsgivende. Det har været dejligt at se, at brugerne har brugt os så meget, og at de har været glade for den hjælp, de har fået,” siger hun.
Elif Bayram Orbe og hendes kolleger kan da også glæde sig over, at langt hovedparten af kommentarerne til gruppens opslag om, at de stopper indsatsen, indeholder stor ros, anerkendelse og tak for indsatsen de seneste to år.
Men selvom ‘Spørg en læge om coronavirus’ har været en succes, er det ikke tanken, at konceptet skal føres videre i en anden gruppe.
“Corona var nyt, og det var noget, befolkningen ikke kendte til. Derfor var der behov for sådan en gruppe. Men når det handler om KOL, astma eller sukkersyge, så skal du tage til din egen læge, eller den behandlende læge der følger sygdommen,” siger hun.
Det vil stadig være muligt at søge gamle svar frem i gruppen, selvom gruppen lukker.