Ja, p-piller giver flere blodpropper end AstraZeneca-vaccinen. Men de er ikke nær så alvorlige

Der er større risiko for blodpropper ved at tage p-piller end ved at få AstraZeneca-vaccinen mod covid-19.

Sådan har det lydt fra flere sider, efter Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen på et pressemøde onsdag 14. april meddelte, at AstraZeneca-vaccinen suspenderes fra det danske vaccinationsprogram på grund af risiko for blodpropper.

Ifølge kritikerne kan der sættes alvorlige spørgsmålstegn ved den beslutning. For vi lader uden betænkeligheder kvinder tage p-piller, selv om de oftere fremkalder blodpropper, end vaccinen gør.  

Det påpeger blandt andre Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, i Aftenshowet på DR1, mens Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, til TV 2 kalder p-pillerne “farligere” end AstraZenecas vaccine. 

Men sammenligningen er forsimplet, siger forskere.

For selvom p-piller helt rigtigt giver flere blodpropper, giver AstraZeneca-vaccinen – ud fra hvad vi ved nu – værre blodpropper, som en langt større andel dør eller får alvorlige mén af.

Flere faktorer spiller ind på risiko

Ifølge Sundhedsstyrelsen bliver én ud af 40.000 AstraZeneca-vaccinerede personer ramt af en blodprop. Men direktør i Sundhedsstyrelsen, Søren Brostrøm, understregede på pressemødet 14. april, at det tal er forbundet med en usikkerhedsmargin, så risikoen kan være så stor som én ud af 10.000 eller så lille som én ud af 100.000.

Også når det kommer til p-piller, er der betydelige usikkerheder ved risikoen for blodpropper. Men ifølge Søren Risom Kristensen, der er klinisk professor ved Aalborg Universitet, hvor han forsker i blodpropper, er risikoen for blodpropper generelt højere ved p-piller end ved AstraZeneca-vaccinen.

I Danmark er der nemlig mellem 340.000 og 350.000 kvinder, der tager p-piller. Blandt dem er der mellem 250 og 300 årligt, der får en blodprop. Det giver én kvinde med blodpropper ud af godt og vel 1200 kvinder, der tager p-piller. 

“Så risikoen for at få en blodprop af p-piller er større end at få AstraZenecas covid-19-vaccine,” siger Søren Risom Kristensen.

På pressemøde 14. april kunne Søren Brostrøm oplyse, at AstraZenecas vaccine mod covid-19 er suspenderet fra det danske vaccinationsprogram på grund af risiko for alvorlige blodpropper. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Øjvind Lidegaard, der er professor i gynækologi og obstetrik og overlæge ved Rigshospitalet, hvor han blandt andet forsker i p-piller, kommer frem til et tal i nogenlunde samme størrelsesorden. Men han understreger, at det varierer alt efter p-pilletypen og kvindens alder.

Blandt 30-årige, der tager en såkaldt andengenerations-p-pille, vil eksempelvis ni ud af 10.000 få blodpropper hvert år. Hos 20-årige på samme pilletype vil der være tre tilfælde om året, mens der for 30-årige, som tager de mere risikofyldte tredje- eller fjerdegenerationspiller, vil være omkring 18 tilfælde ud af 10.000 årligt.

Netop det, at kvinder tager p-piller hver dag i en årrække, gør sammenligningsgrundlaget med vaccinen kompliceret, siger Øjvind Lidegaard. 

“Med vaccinen taler vi om en engangsrisiko de første 14 dage, efter man har fået stikket, og derefter er risikoen formentlig væk. Ved p-pillerne er risikoen beregnet på årlig basis, fordi den er til stede i hele perioden, man tager dem." 

P-piller tager livet af nogle få om året

Selvom p-pillerne oftere giver blodpropper, end AstraZenecas vaccine gør, er blodpropperne fra vaccinen mærkbart farligere. Data er stadig ret begrænset, men Søren Risom Kristensen henviser til et studie, der viser, at omkring 60 procent, der får blodpropper af vaccinen, dør.

Øjvind Lidegaard nedjusterer det tal, fordi der siden studiets udgivelse har været eksempler på lavere dødelighed. Derfor er hans estimat på nuværende tidspunkt i omegnen af 30-40 procent. Til sammenligning dør mindre end en halv procent af blodpropper forårsaget af p-piller, siger Øjvind Lidegaard.      

“Dødeligheden for blodpropper ved vaccinen er altså omkring 100 gange højere, så for at lave en retvisende sammenligning kan man ikke nøjes med kun at kigge på antal blodpropper,” siger han.

Han påpeger desuden, at vi kender risikofaktorerne for de typer af blodpropper, som opstår ved brugen af p-piller. På den måde kan de kvinder, der er i risikogruppen, blive anbefalet et andet præventionsmiddel. Risikogrupperne hos de vaccinerede kender vi derimod ikke endnu, og derfor er der ringere mulighed for at skærme dem mod blodpropper.  

I alt har godt og vel 150.000 danskere fået et stik med AstraZeneca, og indtil videre har det resulteret i ét dødsfald, som kan kobles til vaccinen. I Danmark dør i gennemsnit halvanden til to kvinder årligt af blodpropper forårsaget af p-piller, siger Søren Risom Kristensen. 

"Nogle af blodpropperne fra p-piller kan nemlig bevæge sig fra benene op i lungerne og give blodpropper i lungerne, og de kan være alvorlige. I sidste ende kan man dø af dem," siger han.

I Grækenland ruller falsk nyhed om, at chef fra Lægemiddelstyrelsen er død efter ildebefindende

Ny sygdom giver værre blodpropper

Men blodpropperne fra AstraZeneca-vaccinen har vist sig at være mere komplicerede og derfor sværere at behandle.

“Hvis en p-pille-blodproppatient kommer ind, kan vi behandle dem ved at antikoagulere dem (fortynde deres blod, red.), og så vil den type blodpropper i mange tilfælde blive opløst igen. Kommer man derimod ind med en vaccineudløst blodprop, har vi meget dårligere muligheder for at gøre noget ved det,” siger Øjvind Lidegaard.

De svære blodpropper fra vaccinen skyldes en helt ny sygdom kaldet Vaccine-induced Immune Thrombotic Thrombocytopenia (VITT). 

Kort fortalt danner vaccinen i sjældne tilfælde antistoffer mod de blodplader, som normalt regulerer blodets evne til at størkne. Men forskere kunne for nyligt påvise, at antistofferne fik blodet til at klumpe sammen og give livstruende blodpropper i hjernen.     

I modsætning til Danmark fortsætter andre lande med at coronavaccinere bestemte grupper med AstraZeneca. Foto: Daniel Leal-Olivas/AFP/Ritzau Scanpix

Blodpropper i hjernen ses sjældent i forbindelse med p-piller, og det betyder blandt andet, at også risikoen for varige mén er langt større ved vaccineblodpropperne, siger Øjvind Lidegaard.

“Får du en blodprop i dit underben, har du 80 procent chance for at komme dig uden mén. Men får du blodproppen i hjernen efter en vaccine, så vil mange få langvarige mén, hvis de overlever." 

Han tilføjer, at VITT desuden forårsager en immunologisk reaktion i kroppen, som ofte medfører adskillige blodpropper og et generelt skrantende helbred.

Partier vil gøre vaccinen frivillig

Flere af Folketingets partier har siden sundhedsmyndighedernes pressemøde presset på for, at danskerne selv skal kunne vælge, om de vil lade sig vaccinere med AstraZenecas vaccine, på samme måde som kvinder selv kan vælge, om de vil bruge p-piller.

"Ved p-piller kan man som individ opveje risikoen i forhold til den effekt, man får ud af det, og hvis man så ikke vil løbe den risiko, kan man jo vælge et andet præventionsmiddel,” siger Camilla Foged.

Samme valgfrihed er der ikke i det danske vaccinationsprogram, som AstraZeneca-vaccinen indtil sidste uge var en del af. For siger man nej til en vaccine, rykkes man tilbage i køen, indtil man kan få en anden vaccine. Derfor er situationen for p-piller og AstraZeneca-vaccinen ikke helt sammenlignelig, mener Camilla Foged.

Men skulle danskerne få mulighed for selv at vælge vaccinen til uafhængigt af massevaccinationsprogrammet, er det ifølge hende en anden sag.

“Man ville så skulle gå til sin egen læge, hvor lægen vurderer ens tilstand og informerer om bivirkningerne, og så kan man som individ tage stilling til det. Det åbnede Søren Brostrøm jo også for på pressemødet,” siger Camilla Foged.

Siden pressemødet har formanden for Praktiserende Lægers Organisation dog meddelt, at der næppe er læger, der vil vaccinere patienter med AstraZenecas vaccine. 

Vil Bill Gates affolke verden med vacciner? Vilde teorier får nyt liv i coronatiden

K-ordfører: Jeg er også blevet klogere

De Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, er en af de politikere, der har nævnt p-pillers højere risiko for blodpropper sammenlignet med AstraZeneca-vaccinen. Konservative er blandt de partier, der er venligt stemt over for en frivillig ordning for vaccinen.   

I Aftenshowet sagde Mette Abildgaard, at risikoen for blodpropper er 15 gange større ved p-piller. Det tal baserer hun på Det Europæiske Lægemiddelagenturs (EMA) vurdering af p-pillers risiko, men hun mener ikke, det er så væsentligt for danskerne, om risikoen for blodpropper er lige præcis 10, 15 eller 20 gange større. 

"Når jeg bruger det her eksempel, er det for at eksemplificere, at meget af den medicin, vi tager i dag, er forbundet med risici. Der er mange, der glemmer, at rigtig mange andre præparater også kommer med en lang indlægsseddel, som beskriver mange potentielle risici ved at tage det præparat," siger Mette Abildgaard til TjekDet.  

Mette Abildgaard er politisk ordfører for Konservative. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Hun anerkender dog, at blodpropperne, der forårsages af vaccinen, er værre end de, der forårsages af p-piller. Derfor forsøger hun også at være mere tydelig om de forbehold og nuancer, der er i sammenligningen.  

“Jeg er også blevet klogere i den her proces på, hvordan blodpropperne ved vaccinen og p-pillerne adskiller sig fra hinanden. Det har jeg forsøgt at være eksplicit om i interviews, men det var jeg måske mindre eksplicit om, da jeg var i Aftenshowet, som var den dag, debatten rasede," siger Mette Abildgaard.

TjekDet har også forsøgt at få en kommentar fra Liberal Alliances politiske leder, Alex Vanopslagh, der til TV 2 siger, at p-piller er farligere end AstraZeneca-vaccinen. Men han har ikke reageret på vores henvendelser.