Nu koster det 99 kroner at bruge Facebook, og desuden mister du rettighederne over dine billeder. Men du kan undgå det, hvis du kopierer en tekst og indsætter den på din egen facebookprofil.

Sådan kan man læse i adskillige opslag på Facebook, som florerer i øjeblikket. 

Men der er ingen hold i dét, der påstås i facebookopslagene, som har karakter af et kædebrev. Uanset om du kopierer teksten eller ej, vil du ikke blive tvangsopkrævet beløbet. Facebook er stadig gratis at bruge.

I øvrigt er der heller ikke hold i påstanden om, at alle dine billeder bliver frit tilgængelige for hele verden.

Der er dog alligevel en lille smule sandhed i spørgsmålet om betaling. Meta, som ejer Facebook og Instagram, har for nylig lanceret et abonnement,  hvor man kan slippe for brugertilpassede annoncer på de to platforme.

Ifølge Martin Ruby, der er politisk chef for Meta i Norden, er det for at efterleve lovgivningen på området, at Meta har valgt at give brugerne mulighed for at betale.

“Men valget står frit for den enkelte, og ingen behøver at betale, hvis de ikke vil,” skriver han i en mail til TjekDet og knytter også en kommentar til opslaget:

“Jeg ved ikke, hvordan den slags opslag opstår, for det her opslag ligner jo ikke et klassisk fusknummer, der prøver at få noget ud af brugeren, men snarere blot skabe forvirring og utryghed, og det er lykkedes i et vist omfang."

Sådan ser kædebrevet ud, der har fået stor opmærksomhed blandt facebookbrugerne. Men påstanden om tvungen betaling er usand, det samme er offentliggørelse af dine billeder for alle. Og det nytter i øvrigt heller ikke noget at dele teksten. Det spreder bare det falske budskab og generer dine venner på platformen. FOTO: Skærmbillede fra Facebook

Et gran af sandhed

Kædebreve er efterhånden blevet et fast indslag på Facebook, der hurtigt får mange ben at gå på, fordi de ofte deles massivt. Den aktuelle tekst er et sammenkog af andre kædebreve, der tidligere har floreret.

Tilbage i september 2023 kunne TjekDet konkludere, at det ikke kommer til at koste 35 kroner om måneden at bruge Facebook “fra på mandag” eller “på lørdag”, som det på skift blev påstået i kædebreve dengang. 

Selvom kædebrevet, der deles lige nu, indeholder sætninger, der stammer fra tidligere breve, er budskabet denne gang dog ikke grebet helt ud af den blå luft.

I oktober udsendte Meta nemlig en pressemeddelelse, hvor virksomheden lancerede en ny strategi for deres platforme, for at leve op til nye EU-regler. Reglerne forlanger, at sociale medier ikke må støvsuge brugernes aktivitet på internettet, for på den måde at finde ud af, hvad brugerne interesserer sig for. De oplysninger kan de forskellige platforme så bruge til at vise de enkelte brugere reklamer, de måske synes er spændende.

Nej! Alle dine billeder bliver ikke tilgængelige for hele verden om lidt

Meta tilbyder derfor deres brugere i EU-lande at blive fri for de målrettede annoncer på virksomhedens platforme. For en pris på 75 kroner kan man slippe for brugertilpassede annoncer på Facebook og Instagram på desktop. Vil man også slippe for annoncerne på sine mobile enheder, skal man af med 95 kroner. 

Det er altså stadig muligt at bruge platformen gratis, men så accepterer man samtidig, at Meta må målrette reklamer til den enkelte bruger. 

Den valgmulighed er nu trådt i kraft, og brugere er den seneste tid blevet mødt af en popup-besked, hvor man har skullet tage stilling til, om man vil fortsætte med at bruge den gratis version, eller betale sig fri for de personaliserede annoncer.

Og det kan formentlig være dét, der har forvirret facebook- og instagrambrugere og fået de digitale kædebreve til at florere på ny.

Over ti år gamle sejlivede påstande

Som nævnt er kædebrevet et miskmask af tekster fra andre kædebreve, der har cirkuleret i årevis på Facebook i forskellige variationer. Og det er ret tydeligt, at den oprindelige afsender ikke har brugt tid på at klippe og klistre teksterne 'ordentlig' sammen. Kædebrevet indeholder nemlig flere ulogiske detaljer. Desuden  er kædebrevet næppe forfattet af en dansker. Adskillige mildt sagt usammenhængende formuleringer peger på, at teksten er blevet maskinoversat. 

Man kan for eksempel læse, at “hvis du ikke offentliggør en udtalelse mindst én gang, vil det teknisk set blive forstået, at du tillader brug af dine billeder, samt de oplysninger, der er indeholdt i din profilstatusopdateringer.”

Og ovenstående minder om en passage, der faktisk kan spores til et kædebrev, der har floreret på Facebook siden 2012. Dengang var det formuleret på mere flydende engelsk, men var dog stadig lige så forkert, som det er tilfældet her mere end ti år senere.

Men det har altså ikke stoppet kædebrevet i at dukke op igen og igen.

Nej, Facebook viser dig ikke kun opslag fra de samme 25 venner

Ingen juridisk effekt

TjekDet har ad flere omgange skrevet om netop påstanden, at dine billeder (ikke) vil blive tilgængelige for hele verden, hvis ikke du deler den juridiske tekst, der også indgår i brevet.

Men teksten spænder ikke ben for Facebooks brug af det indhold, du lægger på platformen.

“Det er fuldstændig effektløst. Om du poster det ti gange, gør det det ikke mere gældende,” fortæller Martin Bruun-Houmølle, der er seniorjurist ved Forbrugerrådet Tænk.

Det afgørende er den aftale, som facebookbrugeren indgår med Meta, når han eller hun opretter en profil på platformen. Og i den aftale fremgår det, at Facebook må 'bruge' billederne.

“Har man klikket ja til det gratis abonnement, så har man altså klikket ja til det og de vilkår, det medfølger. Og så kan man ikke selv sidde og tilføje en masse ting, man vil have skal gælde mellem en selv og Meta. Hvis ikke man vil acceptere de vilkår, der følger med, må man vælge det andet abonnement, de tilbyder – eller slet ikke bruge Metas platforme,” siger Martin Bruun-Houmølle.

I forbindelse med en næsten identisk påstand om brugen af dine billeder, der florerede i september 2023, sagde Martin Ruby, der er politisk chef for Meta i Norden, til TjekDet, at virksomheden ikke har planer om, at alle brugere skal opkræves noget som helst for at bruge Metas platforme. 

Som det er i dag, kan man købe sig til verificering og services, som for eksempel at undgå de brugertilpassede annoncer. Men om der kommer flere af den slags tjenester i fremtiden, vidste Martin Ruby ikke, da vi talte med ham i september.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.