Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Er islam verdens mest voldelige religion? Stort dagblad retter 18 år gammel artikel efter kritik fra forsker

Faktatjek 28. aug 2023  -  8 min læsetid
This describes the image
Dansk forskning viser ifølge netmediet newspeek.info, at islam er verdens voldeligste religion. Men forskeren bag den pågældende forskning fortæller, at hendes forskning udelukkende kigger på det skrevne ord i Koranen og ikke den levede religion. På billedet viser en gruppe iranske demonstranter i Irans hovedstad, Teheran, deres utilfreds med koranafbrændinger i Sverige. Foto: Rouzbeh Fouladi/Zuma/Ritzau Scanpix
  • Ifølge netmediet Newspeek viser forskning, at islam er verdens voldeligste religion

  • Men netmediets artikel tager udgangspunkt i en 18 år gammel Jyllands-Posten-interview med en sprogforsker, som i dag afviser, at hendes forskning skulle vise netop det 

     

  • Journalisten bag Jyllands-Postens artikel erkender, at overskriften i hans artikel er upræcis, og at forskeren ikke så den, før det var for sent at ændre

     

  • To islamforskere afviser desuden over for TjekDet, at der er belæg for at kalde islam - eller nogen anden religion - den voldeligste

  • Jyllands-Posten har efter henvendelse fra TjekDet ændret overskriften i deres 18 år gamle artikel

Ifølge forskning er islam verdens voldeligste religion.

Det er i hvert fald påstanden i et facebookopslag, der baserer sig på en fem år gammel artikel fra netmediet newspeek.info med netop den overskrift. Og ifølge artiklen er der faktisk tale om dansk forskning.

Forskningen, der er en analyse af de ti største religioners tekster, er omtalt i en artikel i Jyllands-Posten helt tilbage i 2005, hvor overskriften lyder: Islam er den mest krigeriske religion.

Men den samlede analyse er aldrig blevet udgivet som reel forskning. Og personen bag, Tina Magaard, fortæller i dag til TjekDet, at hendes analyse ikke underbygger overskrifterne hos hverken Newspeek eller Jyllands-Posten.

Misforståelsen er ifølge hende opstået, fordi hun ikke så overskriften, inden Jyllands-Posten udgav deres artikel. Det bekræfter journalisten bag artiklen og erkender, at overskriften ikke er en retvisende gengivelse af Tina Magaards forskningsprojekt.

Efter TjekDets henvendelse har Jyllands-Posten ændret artiklens overskrift og tilføjet en rettelse.

This describes the image
Tina Magaard føler sig fejlciteret af Jyllands-Posten i en 18 år gammel artikel med overskriften: Islam er den mest krigeriske religion. Her ses hun til en høring om antiradikalisering i Landstingssalen på Christiansborg onsdag den 20. april 2016, hvor hun og andre eksperter deler deres viden med Folketingets politikere. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Overskrift chokerede forsker

Tina Magaards forskningsprojekt er ikke til at støve op nogen steder ud over i et kapitel i bogen Totalitarisme - Venskab og fjendskab fra 2007, hvor kun islams grundtekster bliver analyseret.

Og der er en god grund til, at forskningsprojektet ikke er til at finde. Det blev nemlig aldrig udgivet i sin fulde længde.

Det fortæller Tina Magaard til TjekDet. Og hun mener selv, at det blandt andet skyldes artiklen i Jyllands-Posten i 2005, fordi den - som hun ser det - skadede hendes navn i forskningskredse.

Ifølge Tina Magaard er hun nemlig blevet fejlciteret i artiklen, selvom hun fik den til gennemlæsning og sendte rettelser retur. Og overskriften, som hun ikke så, før artiklen var gået i trykken, gjorde hende “chokeret, vred og ked af det.”

“Det hele stritter i mig ved den overskrift. Jeg insisterede på, at der skulle skelnes mellem islams tekster og den levede religion. Du vil aldrig kunne citere mig for, at islam som religion er det ene eller andet,” siger Tina Magaard til TjekDet.

Derfor står hun fuldt på mål for en pointe i Jyllands-Postens artikel, som Newspeek også bruger; nemlig at teksterne i islam adskiller sig klart fra de øvrige religioners tekster ved i højere grad at opfordre til vold og aggression over for anderledes troende. 

“Når du kigger på resultatet af mit tekststudie, så er det faktuelt set rigtigt, at verbale og fysiske angreb på ikke-muslimer eller muslimer, der ikke praktiserer islam ordentligt, fylder rigtig meget i Koranen,” siger hun.

Tina Magaard mener af den grund, at det er relevant at kende og forholde sig til de islamiske teksters voldsbudskab for at forstå, hvorfor nogle islamister gør, som de gør.

“Men derfor kan man ikke generalisere, hvad islam er, som avisoverskriften gør. Det giver ikke mening. Det gør det derimod at snakke om, hvad Koranen indeholder,” siger hun.

Ifølge Tina Magaard fik hun tilsendt Jyllands-Postens endelige artikel, som den ville se ud dagen efter i avisen, lørdag aften den 10. september 2005. Hun skrev - ifølge eget udsagn - med det samme tilbage til journalisten bag artiklen, at hun ikke ville medvirke, når det var overskriften. Men det var for sent, fik hun at vide. Avisen var gået i trykken.

Sådan husker Tina Magaard det her knap 18 år senere. Og hun ærgrer sig i dag over, at hun ikke klagede til hverken Jyllands-Posten eller Pressenævnet bagefter. Hun gemte heller ikke mailkorrespondancen med Jyllands-Postens journalist, da hun stoppede på Aarhus Universitet. Så hun ved godt, at det er ord mod ord. 

Orla Borg, som skrev artiklen, arbejder ikke længere hos Jyllands-Posten, så han kan heller ikke finde mailkorrespondancen frem. Han husker dog godt, at Tina Magaard ville trække sig fra artiklen, aftenen før den skulle udkomme.

Han medgiver i dag over for TjekDet, at overskriften var upræcis, og at Tina Magaard ikke nåede at se den, "inden løbet var kørt”.

På det punkt vil han derfor gerne imødekomme Tina Magaards kritik. Og han påtager sig ansvaret for overskriften, uanset om formuleringen kom fra ham selv eller en redaktionssekretær.

“Jeg skulle have været mere præcis i den overskrift og understreget, at hun havde sammenlignet teksterne og ikke religionerne som sådan. Så havde jeg givet forskeren den kredit, som forskeren egentlig burde have for det,” siger Orla Borg, som i dag er leder af efteruddannelsen for journalister på Constructive Institute ved Aarhus Universitet.

Ifølge ham er der ingen tvivl om, at havde Tina Magaard insisteret dengang, så ville Jyllands-Posten have bragt en rettelse i avisen dagen efter, hvor hun kunne understrege, at det handlede om teksterne, ikke islam.

“Det siger sig selv. Men det gjorde hun ikke,” siger Orla Borg

Har ændret overskriften

Det er dog ikke kun overskriften, Tina Magaard er utilfreds med. I artiklen citerer Orla Borg hende for at sige, at “hvis det er rigtigt, at mange muslimer opfatter Koranen som Guds egne ord, der ikke kan fortolkes eller omformuleres, har vi et problem.”

Men Tina Magaard insisterer på, at hun ikke formulerede, at noget er “et problem”. 

“Jeg havde godkendt et citat, der lød: “så har vi en interessant problemstilling”, og det gør en verden til forskel. Det åbner op for en saglig og nuanceret diskussion om emnet,” siger hun.


“Det er ikke korrekt, at der er en væsensforskel mellem religionerne”


Tina Magaard mener stadigvæk, det er legitimt at spørge muslimerne selv, hvordan de forholder sig til Koranens verbale angreb på og opfordringer til vold mod ikke-muslimer, hvis de tager teksten for pålydende. 

“Det står jeg selvfølgelig inde for. Men det er for simplistisk at kalde det et problem - det siger man ikke som forsker.”

Og ifølge Tina Magaard lavede Orla Borg den ændring uden at spørge hende, da han fik artiklen retur med rettelser. Men det afviser Orla Borg blankt. 

“Hvis jeg havde citeret hende for noget, hun ikke havde haft lejlighed til at kigge på og rette i, ville det være en fair kritik. Men det er ikke tilfældet. Hun havde haft mulighed for at se sine egne citater og rette i dem, så derfor var løbet kørt, da hun ringede om aftenen,” siger han.

TjekDet har forelagt Jyllands-Posten Tina Magaards kritik og Orla Borgs indrømmelse. 

Christian Thye Petersen, som i dag er ledende redaktør hos Jyllands-Posten, oplyser, at de på baggrund af TjekDets henvendelse har valgt at ændre overskriften, så den i stedet lyder: Sprogforsker: Koranen er den religiøse tekst, der opfordrer mest til kamp og terror.

Artiklen fortsætter under billedet

This describes the image
Foto: Skærmbillede fra jp.dk

De har desuden tilføjet en tekst i toppen af artiklen, hvor de forklarer rettelsen. 

Det tog altså 18 år, før overskriften blev ændret til det, Tina Magaard allerede dengang ønskede. Og hun fortryder som nævnt, at hun ikke gjorde noget ved det i sin tid.

Ifølge hende selv handler det i høj grad om, at presseafdelingen på Det Samfundsfaglige Fakultet ved Aarhus Universitet dengang rådede hende til ikke at gøre noget ved det. Hun var ung, nyansat forskningsassistent, og derfor valgte hun at lytte til deres råd, selvom hun i dag fastholder, at hun havde til hensigt at klage.

TjekDet har forelagt Aarhus Universitet Tina Magaards kritik. 

Det Samfundsfaglige Fakultet er sidenhen fusioneret med det daværende Handelshøjskolen Aarhus og blevet til Aarhus BSS. Deres chef for It og Kommunikation, Andreas Stilling Heuwinkel, skriver i en mail til TjekDet, at han ikke har mulighed for at kommentere på den konkrete sag, da han ikke kender den, og fordi han ikke har mulighed for at få opklaret, hvad der i givet fald har ligget til grund for rådgivning i en konkret sag for 18 år siden.

“Generelt kan jeg sige, at den presserådgivning, som Aarhus BSS i dag yder over for forskerne på fakultetet, altid vil bero på en konkret vurdering af sagens forhold og kontekst. Det forholder sig ikke sådan, at vi generelt fraråder forskerne at tage til genmæle over for presseomtale. Derimod lægger vi vægt på til enhver tid at skabe en konstruktiv dialog mellem forskerne og pressens repræsentanter,” skriver Andreas Stilling Heuwinkel.

Islamforskere afkræfter artikels påstande

TjekDet har spurgt to islamforskere, om de kan stå på mål for, at islam er verdens voldeligste religion.

Men hverken Kirstine Sinclair, lektor ved Center for Mellemøststudier på Syddansk Universitet, eller Mona Sheikh, seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier, kender til forskning, der skulle dokumentere det.

I artiklen fra Newspeek står der også, at muslimer bliver mere voldelige, desto mere de går op i deres religion. Men ifølge begge forskere er der heller ikke belæg for den påstand. Og det står i øvrigt heller ikke i Jyllands-Postens artikel.

Kirstine Sinclair kalder det et forsimplet udsagn. Hun mener, at man er nødt til også at se på, hvilken social eller politisk indignation der motiverer en voldelig tendens. 

Ifølge Mona Sheikh bunder sådan et udsagn i, at man tager de voldelige udlægninger eller praksisser som udtryk for, at man dyrker sin religion mere, end hvis man fredeligt sad og bad sin aftenbøn hver aften.

“Nogle bruger deres religiøse overbevisning til at kæmpe for Gud, mens andre finder det illegitimt netop med reference til deres religion og religiøse overbevisning. Den ene kan ikke på en metodisk forsvarlig måde siges at være en mere religiøs fortolkning end den anden,” siger hun til TjekDet.

Som nævnt citerer Newspeek Tina Magaard for, at teksterne i islam adskiller sig fra de andre religioners tekster ved i højere grad at opfordre til “vold og aggression over for anderledes troende”.

Artiklen fortsætter under billedet

This describes the image
Mona Sheikh, der er seniorforsker på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), mener ikke, at der er grundlag for at konkludere, at islams tekster i højere grad end andre religioners tekster opfordrer til vold. Det er Tina Magaard dog uenig i. Foto: Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Men den konklusion møder ikke opbakning hos Mona Sheikh.

“Det er ikke korrekt, at der er en væsensforskel mellem religionerne. Der findes flere forskningsudgivelser, der fremhæver ligheder i religiøse tekster og verdensbilleder,” siger hun og henviser til bøgerne Violence and the World’s Religious Traditions fra 2017 og Princeton Readings in Religion and Violence fra 2011, der begge undersøger og sammenligner religioners forhold til vold.

Fordi Tina Magaards forskningsprojekt ikke er publiceret og fagfællebedømt, vil Kirstine Sinclair hverken erklære sig enig eller uenig i hendes konklusion.

Men generelt finder Kirstine Sinclair det ikke relevant at undersøge, hvor mange passager i teksterne der handler om det ene eller andet, hvis det handler om at forstå, hvordan muslimer praktiserer islam.

“Det siger ikke noget om muslimers praksis - så er det mere interessant, hvad mennesker rent faktisk gør, og hvordan de motiverer deres handlinger,” siger hun.

TjekDet har forelagt Tina Magaard kritikken. Ifølge hende gør Mona Sheikh fejl i at henvise til bogen Violence and the World's Religious Traditions.

“Det er en samling meget forskellige essays, hvor de forskellige forfattere uden nogen form for systematik hver især dykker ned i en enkelt religions traditioner og udvælger elementer, som de ønsker at fokusere på,” siger Tina Magaard.

Hun henviser til en anmeldelse af bogen, hvor den er blevet kritiseret for en “skævhed i beskrivelsen af de forskellige religioner” samt for at være “en kakofoni af så forskelligartede metoder og tilgange, at sammenligningerne ikke giver mening”.

“Forfatteren til kapitlet om kristendommen vælger for eksempel at fokusere på mørke sider af kristendommens historie, mens forfatteren til kapitlet om islam derimod håndplukker løsrevne citater fra Koranen for at bevise, at islam er en "fredelig" religion,” siger Tina Magaard.

Hun mener derfor ikke, at læseren bliver informeret om, at de kvantitativt og kvalitativt mest fyldige tematikker i Koranen er voldsforestillinger og opbygningen af fjendebilleder.

Mona Sheikh har fået forelagt Tina Magaards kritik og giver hende ret i, at forfatterne ikke bruger samme metode, og at der derfor ikke laves en systematisk sammenligning.

“Men bogen illustrerer, at alle religiøse traditioner kan trækkes i retning af at legitimere vold eller fremme fred – så uagtet hvad og hvor mange gange, der står det ene eller det andet i kvantitative termer, så er det læserens fortolkning og den praksis, den troende udleder af sin læsning, der er afgørende,” siger hun.

TjekDet har været i kontakt med både facebookbrugeren bag opslaget og Newspeek og forelagt dem kritikken fra Tina Magaard samt de to islamforskere. Ingen af dem ønsker at medvirke i artiklen.

Undersøgelse fordrejes

Newspeek skriver i deres artikel, at en undersøgelse baseret på 45.000 personer bekræfter, at islam er verdens mest voldelige religion i praksis. Men undersøgelsen handler kun om teenagere i alderen 14 til 16 år. 

 

Her finder forskeren bag, Christian Pfeiffer, rigtignok - ifølge mediet The Local, som Newspeek henviser til - at drenge, der vokser op i muslimske familier, har større risiko for at blive voldelige end ikke-muslimske drenge. For muslimske piger var der ifølge The Local ingen forskel i tilbøjeligheden til vold sammenlignet med ikke-muslimske piger.

 

The Local skriver også, at Christian Pfeiffer på baggrund af sin undersøgelse konkluderer, at der ikke er en direkte forbindelse mellem muslimsk tro og tilbøjelighed til vold - men at forbindelsen er indirekte.

 

TjekDet har rakt ud til Christian Pfeiffer for at spørge, hvad man kan konkludere på baggrund af hans undersøgelse, men han har ikke svaret på vores henvendelse.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.

Opdateret 28. aug 2023