Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Islamisk organisation: Også Danmark tvangsfjerner systematisk muslimske børn

Faktatjek 7. mar 2022  -  14 min læsetid
This describes the image
Den danske fraktion af den internationale, fundamentalistiske islamiske organisation Hizb ut-Tahrir drager nu paralleler fra den desinformationskampagne, der de seneste uger har hærget mod Sverige til Danmark. Også i Danmark tvangsfjernes muslimske børn for at gøre dem mindre muslimske, hævder en talsperson fra gruppen. Billedet her er fra 2019, hvor Hizb ut-Tahrir afholdte fredagsbøn på slotspladsen foran Christiansborg i København. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
  • I ugevis er svenske myndigheder blevet anklaget for systematisk at "kidnappe" muslimske børn ved uden grundlag at tvangsfjerne dem fra deres forældre

  • Svenske myndigheder har kaldt det et “koordineret angreb” mod Sverige og frygter, at rygtet kan udmønte sig i vold og terror

  • Og nu trækker den danske fraktion af den fundamentalistiske islamiske organisation Hizb ut-Tahrir paralleller til Danmark

  • Ifølge Hizb ut-Tahrir tvangfjernes muslimske børn også i Danmark som led i en assimilationspolitik for at gøre børnene 'mindre muslimske' 

  • Og et stort fokus på muslimske familier får myndighederne til unødigt ofte at gribe ind og tvangsfjerne børn, hævder en talsperson fra organisationen

  • Men det kan ikke dokumenteres, at tvangsfjernelser bruges som assimilationsværktøj. Statistikken viser desuden, at der skal betydeligt flere underretninger til, før danske myndigheder anbringer børn med oprindelse i Mellemøsten sammenlignet med børn med dansk oprindelse

  • Og danske myndigheder kan ikke tvangsfjerne børn alene med henvisning til islamiske værdier i hjemmet, som Hizb ut-Tahrir hævder. Radikalisering kan dog være en faktor

I ugevis har flere svenske byer lagt gader til demonstrationer mod landets sociale myndigheder.

Demonstranterne mener, at myndighederne systematisk “kidnapper” muslimske børn ved at tvangsfjerne dem fra deres forældre på et meget tyndt eller ikke-eksisterende grundlag.

Også på sociale medier råber brugere fra Sverige - og flere andre lande - op.

I talrige opslag bruges hashtags under parolen ‘stop kidnapning af vores børn’ såsom #stopkidnappingourchildren, #boycottsweden og det svenske #slutakidnappavårabarn i selskab med billeder og videoer af grædende forældre og børn, demonstrerende menneskemængder, og hvad der ligner svenske politibetjente i aktion.

Bevægelsen trækker tråde til pro-islamistiske aktører, der i årevis har udbredt anti-vestlig propaganda, og tonen blandt tilhængerne er ofte rå og hård. De svenske myndigheder frygter, at bevægelsen kan udarte sig til vold og - i værste fald - terrorangreb.

Og opråbet fra Sverige har skabt ringe i vandet, der nu også er nået over Øresund til Danmark. 

 


Paralleller til Danmark

Den 22. februar afholdt den danske fraktion af den internationale, fundamentalistisk islamiske organisation Hizb ut-Tahrir et virtuelt møde, hvor netop tvangsfjernelse af muslimske børn var på dagsordenen.

For også herhjemme tvangsfjernes børn fra muslimske familier på tyndt grundlag, beretter Sam Mohabbat, der er medlem af Hizb ut-Tahrir Danmark, i en video fra mødet på partiets facebookside.

Tvangsfjernelserne er en bevidst politisk strategi til at gøre muslimske børn mindre muslimske, lyder det.

Desuden kan et stort fokus på børns trivsel i muslimske familier få myndighederne til særligt ofte at tvangsfjerne muslimske børn fra deres familier, pointerer Sam Mohabbat videre på mødet.

Hvad er en tvangsfjernelse?

De sociale myndigheder kan gribe ind og fjerne et eller flere børn fra hjemmet, hvis det vurderes, at der er risiko for, at barnet lider skade af at opholde sig i hjemmet. Det kaldes en anbringelse. Anbringelser kan finde sted med samtykke fra barnets forældre, men i nogle sager er det ikke muligt at indhente samtykke. Det kan eksempelvis være, hvis forældrene modsætter sig anbringelsen. I sådanne tilfælde er der tale om tvangsfjernelser.

 

Kilde: Borger.dk

Men statistikken viser, at der skal mange gange flere underretninger til, før danske myndigheder fjerner børn af mellemøstlig oprindelse fra deres familier sammenlignet med børn af dansk oprindelse.

Og i Danmark kan man ikke tvangsfjerne et barn, alene fordi det bor i et hjem med muslimske værdier, som Hizb ut-Tahrir påstår.

Tråde til islamistiske miljøer

Historien om de svenske påståede kidnapninger tog tilsyneladende sin begyndelse i december sidste år, da YouTube-kanalen ‘Shuounislamiya’ delte et interview med en kvinde ved navn Zeinab Ltaif. I interviewet retter hun hård kritik mod de svenske sociale myndigheder og omtaler 10 tilfælde, hvor muslimske børn i Sverige i hendes øjne uretmæssigt er blevet tvangsfjernet fra deres forældre.

Interviewet har i skrivende stund flere end 150.000 visninger på YouTube-kanalen, der har godt 600.000 følgere. Og videoen er kun den første af flere, Shuounislamiya har delt om de svenske myndigheders påståede kidnapninger af muslimske børn.

YouTube-kanalen drives af Mustafa Al-Sharqawi, der kalder sig journalist. Han er af de svenske myndigheder identificeret som en af ophavspersonerne til kampagnen om de påståede kidnapninger. På både sin hjemmeside og sociale medier har han i flere år delt pro-islamistisk og anti-vestligt indhold.

I månederne efter Shuounislamiya havde delt interviewet om tvangsfjernelser i Sverige, tog bevægelsen fart, og der findes nu profiler og både åbne og lukkede grupper på sociale medier dedikerede til at udbrede budskabet om de påståede kidnapninger. Den største af grupperne har flere end 28.000 medlemmer.

Artiklen fortsætter efter billedet.

This describes the image
I Sverige tages desinformationskampagnen med påstande om systematiske kidnapninger seriøst blandt myndighederne. Udenrigsministeriet med udenrigsminister Ann Linde (Socialdemokraterne) i front kalder historierne en "misinformationskampagne", der må betragtes som et "angreb mod den svenske retsstat, myndigheder og demokratiets funament." Det meddeler Udenrigsministeriet til det svenske medie Aftonbaldet. Foto: Jessica Gow/TT/Ritzau Scanpix

Ifølge det svenske medie Doku, der har været med til at afdække historiens spredning til at begynde med, opildnes der i flere af grupperne konkret til, at man hævner sig mod de svenske myndigheder, og de svenske myndigheder frygter, at truslerne om hævn kan udmønte sig i vold og endda terror. 

Og flere steder spås det, at det kan udarte sig til en situation lig Muhammed-krisen, der opstod, efter Jyllands-Posten i 2005 trykte 12 satiretegninger af profeten Muhammed. Krisen førte til afbrænding af flere danske ambassader rundt om i verden, boykot af danske varer, attentatforsøg mod tegnere bag tegningerne, ligesom flere terrorangreb formodes at være motiveret af tegningernes udgivelse.

Ifølge Mikael Tofvesson, der er operativ chef ved det Svenske Agentur for Psykologisk Forsvar (MPF), som har til formål at forsvare det svenske demokrati ved blandt andet at identificere og analysere misinformation, er der tale om et “koordineret angreb” med desinformation mod Sverige. Det fortæller han til det svenske medie Expressen. Og de svenske myndigheder har iværksat flere tiltag for at komme rygterne til livs.

En del af assimilationspolitikken

I slutningen af februar begyndte historien om de påståede svenske kidnapninger også at få ben at gå på herhjemme.

Den 17. februar delte facebooksiden ‘Kvinderne fra Hizb ut-Tahrir Skandinavien’ et opslag på dansk, der harcelerer over de svenske myndigheder, og den 22. februar var tvangsfjernelser af muslimske børn så omdrejningspunkt for et møde hos den danske fraktion af Hizb ut-Tahrir.

På mødet blev der ikke kun rettet kritik mod de svenske myndigheder. Sam Mohabbat, der er medlem af Hizb ut-Tahrir, talte på mødet, hvor han trak paralleller fra de påståede svenske kidnapninger til det danske anbringelsessystem.

“Tvangsfjernelser af børn er desværre ikke noget nyt for muslimerne i Sverige og heller ikke for os i Danmark. Det her ekstreme indgreb mod familier bliver tænkt ind i og brugt i assimilationspolitikken. Det er noget, vi har kendt til i snart et årti,” siger han i videoen på partiets facebookside.

Hvad er assimilation?

Når Hizb ut-Tahrir taler om assimilationspolitik, menes der en politik, der har til formål at ophæve kulturforskellene mellem etnisk danske, ikke-muslimske borgere og ikke-etnisk danske, muslimske borgere, således at muslimsk kultur helt forsvinder fra samfundet. Til forskel fra integrationspolitik, hvor eksempelvis muslimske kulturtræk og værdier integreres i samfundet og får lov at eksistere blandt samfundets dominerende værdier, er tanken med assimilation altså, at den dominerende kultur helt skal omslutte minoriteten, så dennes særpræg forsvinder.

Kilde: Lex.dk

I 2015 skrev Hizb ut-Tahrir sammen med en række andre organisationer en erklæring om tvangsfjernelser af muslimske børn i Danmark. Erklæringen kom, efter en 15-årige dreng fra Aarhus var blevet tvangsfjernet fra sin far, fordi myndighederne frygtede, at drengen blev radikaliseret i hjemmet.

I erklæringen fra 2015 kan man læse, at Hizb ut-Tahrir og de øvrige underskrivere oplevede, at der “hos de relevante myndigheder mangler forståelse og viljen til forståelse af muslimske sociale normer, værdier og leveregler, som naturligt søges videregivet til børnene i muslimske familier.”

Og det er nogenlunde en tilsvarende kritik, Hizb ut-Tahrir nu - syv år senere - fremsætter mod de danske myndigheder.

“Man har aktiveret og uddannet sagsbehandlere, socialrådgivere, pædagoger, alle som på den ene eller anden måde kan være involverede i at vurdere og tage sig af sager om tvangsfjernelser og bortadoptering, til at arbejde ud fra et ekstra kriterium udover vold, udover misbrug, udover omsorgssvigt - nemlig hvor meget islam, og hvor mange islamiske værdier der er i et hjem,” siger Sam Mohabba i Hizb ut-Tahrirs video og fastslår:

“Og det er selvfølgelig uden tvivl diskriminerende mod muslimerne.”

Artiklen fortsætter efter billedet.

This describes the image
Ved et møde hos Hizb ut-Tahrir Danmark fortæller Sam Mohabbat, der er medlem af organisationen, at tvangsfjernelser også er en velkendt størrelse for danske muslimer. I Danmark tvangsfjernes muslimske børn nemlig som led i en assimilationspolitik, der skal gøre børnene mere "danske" og mindre muslimske, forklarer han. Mødet har Hizb ut-Tahrir live-streamet via sin facebook-side Foto: Skærmbillede af Facebook

Islamiske værdier er ikke grundlag for tvangsfjernelser

Men ifølge Anne Mørk, der er lektor ved Juridisk Institut ved Aalborg Universitet, hvor hun blandt andet forsker i børns rettigheder og tvangsanbringelsessager, er “islamiske værdier” ikke i sig selv en saglig grund til at tvangsfjerne et barn fra sine forældre.

Hun henviser til, at børn ifølge servicelovens paragraf 58 kan tvangsfjernes, hvis der er “umiddelbar risiko for, at barnet lider alvorlig skade” på grund af enten utilstrækkelig omsorg, overgreb, misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller “andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge” eller “andre adfærds- eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge.”

Det vil altid være et spørgsmål om en konkret vurdering, når myndighederne vurderer, om der er behov for, at et barn fjernes fra hjemmet, påpeger hun. Og at der er islamiske værdier i et hjem er altså ikke nødvendigvis grund til, at myndighederne skrider ind.

“Religion kan - som mange andre måder at leve sit liv på - have en negativ betydning for barnets sundhed eller trivsel, men det behøver jo langt fra at være tilfældet,” forklarer hun.

Radikalisering kan være en faktor

Da den 15-årige dreng fra Aarhus blev tvangsfjernet i 2014, fordi myndighederne frygtede, at han blev radikaliseret af sin far, var sagen efter alt at dømme den første af sin slags.

Men i Socialdemokratiets børneudspil “Børnene Først” fra januar 2021, foreslog regeringen, at man styrker indsatsen for at beskytte børn i familier med ikke-vestlig baggrund mod ekstremisme. På Hizb ut-Tahrirs møde henviste Sam Mohabbat til regeringens udspil.

“Anbringelser skal være begrundet i de hensyn, som er anført i loven. Af lovens ordlyd fremgår radikalisering ikke, men det udelukker ikke, at det kan være et element, som har betydning for vurderingen af barnets forhold,” forklarer Anne Mørk.

Hun henviser til vejledningen til serviceloven, der fungerer som anvisning til, hvordan loven skal forstås. Her står der, at “ekstremisme kan have en række negative konsekvenser for børn og unge, deres familier eller omgangskreds” såsom “kriminelle handlinger” og “sociale udfordringer,” der kan skade ens egen eller andres trivsel og personlige udvikling.

“Desinformationskampagnen er et angreb på den svenske retsstat, myndigheder og demokratiets fundament.”

Og da regeringen i maj 2021 landede en aftale med Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Konservative, Liberal Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne om en “Børnene Først”-reform, kunne man læse i aftaleteksten, at det “allerede med nuværende lovgivning gælder, at et barn kan anbringes uden forældrenes samtykke ved åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, og at en opvækst i et ekstremistisk miljø eller med negativ social kontrol efter en konkret vurdering vil kunne vurderes at medføre denne åbenbare risiko.”

Men det er vigtigt at fremhæve, at der her skal være tale om ekstremisme og altså ikke islamiske værdier generelt.

Og selv hvis der er tale om ekstremisme, er det ikke sikkert, at myndighederne skrider til tvangsfjernelse, påpeger Anne Mørk.

“Det er ikke altid et spørgsmål om tvangsfjernelse. Man kunne også sagtens forestille sig, at rådgivning eller udpegning af en kontaktperson kunne være tilstrækkeligt for at imødekomme barnets behov,” forklarer hun.

Ingen tal

I videoen på Hizb ut-Tahrirs facebookside siger Sam Mohabbat endvidere, at et øget fokus på muslimske familier har ført til, at myndighederne er særligt tilbøjelige til at tvangsfjerne muslimske børn.

Han henviser blandt andet til nedrivningen af boligblokke som følge af ghettoloven og generel “hetz og propaganda” mod muslimer i det danske samfund.

“Så er det ikke unaturligt, at den enkelte sagsbehandler eller den enkelte psykolog, pædagog eller lærer kan have tilbøjelighed til at holde ekstra øje, og der kan være en stemning for, at man måske er mere tilbøjelig til at tvangsfjerne et muslimsk barn på grund af islamiske værdier,” tilføjer han.

Han henviser til en udtalelse fra 2017, hvor daværende formand for børne- og ungeudvalget i København, Rune Dybvad Simonsen (S), sagde til TV2 Lorry, at han gættede på, at omkring 75 procent af de tvangsfjernede børn i Københavns Kommune har enten en eller to forældre med indvandrerbaggrund.

Det er dog kun et bud. Og derudover kun gældende for København.

For hverken Rune Dybvad Simonson, Hizb ut-Tahrir eller nogen anden ved præcis, hvor mange af de børn og unge, som anbringes og tvangsfjernes i Danmark, der er muslimer. I anbringelsessager må myndighederne nemlig slet ikke registrere, hvilken religion forældre og børn tilslutter sig. 

Forskel på antallet af underretninger

Der findes dog tal på mængden af både underretninger og anbringelser afhængigt af etnisk oprindelse. De seneste tal fra 2019 er at finde i en rapport, som Social- og Ældreministeriet udgav i 2021.

I rapporten skelnes der mellem børn og unge med dansk oprindelse og børn og unge med oprindelse i Tyrkiet og de såkaldte MENAP-lande, der omfatter lande i Mellemøsten og Nordafrika samt Afghanistan og Pakistan - altså lande, hvor store dele af indbyggerne tilslutter sig islam, og det derfor kan antages, at et stort antal af de familier i Danmark, der har oprindelse i disse lande, er muslimer.

I 2019 fik danske kommuner samlet set cirka 75.300 underretninger. Underretningerne kan eksempelvis komme fra daginstitutioner, sundhedsvæsen, politi eller fra familiemedlemmer, der har en mistanke om, at et barn eller en ung person mistrives.

58.400 af de børn og unge, underretningerne i 2019 drejede sig om, var børn og unge med dansk oprindelse, mens de øvrige 16.900 underretninger var om børn med anden etnisk herkomst end dansk.

De rene tal kan dog ikke bruges til ret meget, hvis man vil kigge på forskellene på de to grupper. Derfor skal man justere for, hvor mange børn og unge, der er i alt i Danmark med henholdsvis dansk oprindelse og oprindelse i MENAP-landene og Tyrkiet.

Der blev således underrettet om 5,5 procent af alle børn og unge med dansk oprindelse, mens det samme gjaldt for 13 procent af alle børn og unge i Danmark med oprindelse i MENAP-landene og Tyrkiet.

 

Etnisk danske småbørn fjernes oftere

Når en kommune modtager en underretning, skal det vurderes, om barnet eller den unge, der er underrettet om, har behov for hjælp eller støtte af kommunen. Det er ikke i alle tilfælde, at underretninger fører til indgriben.

Vælger myndighederne at gribe ind, skal der desuden meget til, før det er en anbringelse, de skrider til. Myndighederne kan også iværksætte forebyggende indsatser eller foranstaltninger uden altså at fjerne barnet fra sine forældre.

Og ifølge Social- og Ældreministeriets rapport har danske kommuner i forholdsmæssigt flere tilfælde sat ind med forebyggende foranstaltninger efter underretninger om børn og unge med oprindelse i MENAP-landene og Tyrkiet sammenlignet med etnisk danske børn og unge.

Men hvad angår anbringelser ser billedet en anelse anderledes ud. For de yngste børn i aldersgruppen 0-5 år blev der i 2019 anbragt forholdsvis flere børn med dansk oprindelse end med oprindelse i MENAP-landene og Tyrkiet. Det strider altså imod Hizb ut-Tahrirs påstand om, at hetz og øget fokus på ikke-vestlige, ikke-etnisk danske familier fører til flere tvangsanbringelser.

For de 6-14 årige ligger andelen af børn og unge, der har været anbragt udenfor hjemmet i 2019, på omkring samme niveau for børn med dansk oprindelse og børn med oprindelse i MENAP-landene og Tyrkiet.

Billedet ændrer sig dog lidt, når man ser på de ældste børn og unge.

Blandt de 12-17 årige børn og unge med oprindelse i MENAP-landene var 2,5 procent på et tidspunkt anbragt udenfor hjemmet i 2019. Det samme gjaldt for 1,8 procent af de 12-17-årige med dansk oprindelse.

Der skal flere underretninger til, før børn af anden etnisk herkomst tvangsfjernes

Tallene viser, at underretninger om etnisk danske børn og unge betydeligt hyppigere fører til anbringelser udenfor hjemmet, end det er tilfældet for børn og unge med oprindelse i MENAP-landene og Tyrkiet.

Der skal i gennemsnit flere underretninger til om et enkelt barn med oprindelse i MENAP-landende og Tyrkiet, før myndighederne tyer til anbringelse, end der skal for et barn med oprindelse i Danmark.

Ifølge tallene i Social- og Ældreministeriets rapport, skal der statistisk set hele 34 underretninger til om et barn med oprindelse i MENAP-landene og Tyrkiet, før barnet bliver anbragt. Det underbygger altså ikke, at de danske sociale myndigheder skulle føre en særlig målrettet strategi om at assimilere muslimske børn ved at tvangsfjerne dem fra deres forældre, som Hizb ut-Tahrir påstår.

Artiklen fortsætter efter billedet.

This describes the image
Der skal statistisk set underrettes mange flere gange om børn og unge med oprindelse i MENAP-landene og Tyrkiet, før de anbringes udenfor hjemmet, sammenlignet med børn og unge med dansk oprindelse, viser tal fra Social- og Ældreministeriet. Foto: Note Thatum/Unsplash

Tværtimod peger tallene på, at de danske sociale myndigheder er særligt tilbageholdende med at anbringe børn fra familier med oprindelse i MENAP-landene og Tyrkiet, skriver Social- og Ældreministeriet i rapporten fra 2021

“Det kan være en indikation på, at der systematisk følges forskelligt op på underretninger om børn med dansk oprindelse og børn med oprindelse i ikke-vestlige lande, og der særligt for de yngste børn er mindre tilbøjelighed til at anbringe indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig oprindelse sammenlignet med børn og unge med dansk oprindelse,” skriver Social- og Ældreministeriet.

Islamiske værdier er indirekte årsag

TjekDet har forelagt Sam Mohabbat Social- og Ældreministeriets tal samt det faktum, at islamiske værdier ikke sig selv er en saglig grund til at tvangsfjerne børn i Danmark.

Han medgiver, at islamiske værdier ikke officielt kan fremgå som et kriterium for en børnesag eller tvangsfjernelse, men fastholder, at det indirekte kan være tilfældet.

“Det skyldes ikke alene en kulturel bias hos den enkelte sagsbehandler, men en gennempolitisering af området for ‘opdragelse’ og bekæmpelse af det, man kalder ‘social kontrol’, ‘æresrelaterede konflikter’ samt ‘radikalisering’ og ‘ekstremisme.’ Det er stærkt politiserede begreber, der i realiteten omfatter almindelige muslimske normer, værdier og identitetsdannelse,” skriver han i en mail til TjekDet.

Ifølge ham indikerer det relativt høje antal underretninger om børn og unge med oprindelse i MENAP-landene og Tyrkiet, at der er et “overhysteri”, når det gælder muslimer, og at myndighederne følger “den politiske kurs.”

“Muslimske børn bliver indberettet for kulturel opdragelse, da det hurtigt anses som tegn på ‘negativ social kontrol’. Det kan være piger der ifører sig tørklæde i en ung alder (uden tvang), det kan være blufærdighed i forbindelse med eksempelvis svømning, manglende deltagelse i fester eller andet som har med islamisk opdragelse og værdier at gøre.”

Tvangsfjernelser tænkt ind i politikken

Ifølge Sam Mohabbat er det ikke antallet af anbringelser, der er afgørende for, hvorvidt man kan tale om tvangsfjernelser som et politisk redskab herhjemme.

“Det, som er meget foruroligende her, er, at tvangsfjernelser, mere eller mindre officielt i købet af de seneste cirka 10 år er gjort til et middel i integrationspolitikken fra politisk hold,” skriver han i mailen.

“Det er problematisk, i øvrigt uagtet hvor meget det så er taget i brug.”

Han lister en række eksempler på hændelser, der ifølge ham viser, at tvangsfjerner i dag flettes sammen med begreber som “social kontrol”, “radikalisering”, “ekstremisme” og lignende, der altså i hans omfatter almindelige muslimske normer og værdier.

Sam Mohabbats eksempler fremgår af faktaboksen nedenfor.

Sam Mohabbat: Islam flettes med tvangsfjernelser

1. I 2015 sagde daværende social- og integrationsminister, Manu Sareen (RV) i forbindelse med en sagen fra Århus, hvor en 15-årig dreng var blevet tvangsfjernet af kommunen af ”frygt for radikalisering”, at tvangsfjernelse af unge fra hjem, hvor der er frygt for, at de bliver radikaliserede, er en del af en ny form for forebyggelse, som man må forholde sig til. Han udtalte: ”Hvis man ikke forebygger, kommer man ikke ekstremismen til livs, og tvangsfjernelsen er også en del af forebyggelsen…"

 

2. I 2017 udtalte Københavns daværende beskæftigelses- og integrationsborgmester, Anna Mee Allerslev (RV), at der skal gribes hurtigere ind, hvad angår tvangsfjernelser, og at der er plads til forbedring, når kommunen får underretninger om børn, der er udsat for ”social kontrol” i hjemmet.

 

3. I 2018 udgav Udlændinge- og Integrationsministeriet en håndbog, det vil sige en vejledning til kommuner i, hvordan de skal tackle såkaldte æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol. I denne her håndbog er der et afsnit, som omhandler anbringelser, hvor der står følgende: ”Anbringelser uden for hjemmet er en af de hjælpeforanstaltninger, som kommunen kan sætte i værk, når et barn eller ung har brug for særlig støtte.”

 

4. Statsminister Mette Frederiksen (S) erklærede i sin nytårstale i 2020, at flere børn skulle tvangsfjernes. Hun konstaterede, at det nu var tid til at ”lægge berøringsangsten væk” og ”træde i karakter som samfund”. Mette Frederiksen gjorde det simpelthen til et mål i sig selv, at flere børn skulle rives væk fra deres forældre. I samme nytårstale sagde hun: ”Nogle forældre kommer fra lande, hvor vold mod børn er tilladt. Det er det ikke i Danmark. I Danmark er det forbudt at slå sine børn. Og piger skal have samme friheder som drenge.”

 

5. I januar 2021 bragte TV2 en nyhed med titlen: ”Regeringen vil forpligte kommuner til at fjerne børn, der vokser op i radikaliserede miljøer.” I artiklen stod der bl.a., at regeringen vil nedsætte et udvalg, der skal ”fastsætte regler, der forpligter kommunerne til at anbringe et barn eller ung uden for hjemmet, hvis det vurderes, at de ellers ville vokse op i et radikaliseret miljø”.

 

6. “Initiativet blev på det tidspunkt præsenteret som den del af en pakke mod såkaldte ”fremmedkrigere”. Men når der bruges generelle formuleringer som ”radikaliserede miljøer” så åbner det en dør mod enhver muslimsk familie, der frasiger sig sekulære frihedsværdier,” skriver Sam Mohabbat i sin mail til TjekDet.

 

7. Regeringens børneudspil “Børnene Først” fra januar 2021 indeholder et afsnit med titlen “Opgør med omsorgssvigt i familier med ikke-vestlig baggrund.” Her efterspørger regeringen et styrket fokus på underretninger om børn med ikke-vestlig baggrund, og at landets kommuner skal have have beredskaber klar for, hvordan man forebygger, opdager og håndterer ekstremisme og negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter.

Opdateret 7. mar 2022