Anklages for spin: Har klimaministeren ret i, at regeringen har vist vejen til at nå 2030-målet?
-
Klimarådet anerkender regeringens plan for at indfri målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent frem mod 2030
-
Det siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard i kølvandet på Klimarådets statusrapport for 2023
-
Og det er da også rigtignok, at Klimarådet anerkender, at regeringen har skitseret vejen til at komme i mål
-
Men i Klimarådets rapport fremgår det adskillige steder, at der er for høj risiko for, at vejen ikke bringer Danmark i mål
“Klimarådet anerkender, at regeringen nu har vist, hvordan vi kan finde de nødvendige reduktioner frem mod 2030. Vi er altså enige om, at Danmarks 2030-mål nås ved at realisere regeringens planer. Det glæder mig.”
Det var udmeldingen fra klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) på ministeriets hjemmeside, efter Klimarådet 28. februar kom med sin statusrapport for 2023, der gør regningen op for dansk klimapolitik og kigger frem mod de vigtige beslutninger, der ligger foran os. Også på ministeriets twitterprofil kommenterede klimaministeren rapporten i lignende vendinger.
Men hans udlægning af rapporten er faldet flere for brystet.
Klimabevægelsens sekretariatsleder kalder Lars Aagaards ord “det værste spin jeg nogensinde har læst”, mens politikere fra begge sider af oppositionen på baggrund af rapporten kalder regeringens politik for dumpet.
Så hvad skal man tro? Er klimaministeren galt afmarcheret, er kritikerne for hårde ved ham, eller ligger sandheden et sted midtimellem?
TjekDet er dykket ned i debatten.
Fokus på uprøvet teknologi
Flere steder i rapporten kan man rigtignok læse, at Klimarådet anerkender, at regeringen har vist vejen til at komme i mål med målsætningen om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030. Men mindst lige så mange steder i rapporten står også en række forbehold, der betvivler, om planen overhovedet kan realiseres.
I 2020 vedtog Folketinget en klimalov, hvor en af målsætningerne er, at Danmark skal reducere udledningen af drivhusgasser i 2030 med 70 procent i forhold til niveauet i 1990. Loven skal blandt andet bidrage til Paris-aftalens målsætning om at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under to grader.
TjekDet har spurgt Klimarådet, om de er enige med Lars Aagaards læsning af rapporten.
Peter Møllgaard, der er formand for Klimarådet, anerkender i en mail til TjekDet, at regeringsgrundlaget og de seneste års politiske aftaler anviser, hvordan man vil finde samtlige reduktioner til at få Danmark i mål. Det har ikke været tilfældet for tidligere regeringers planer, skriver han.
I regeringsgrundlaget er der blandt andet fokus på at indføre en afgift i landbruget, en CO2-afgift i industrien samt en CO2-fangst og -lagring. Det kaldes også carbon capture and storage (CCS) og går ud på at indfange CO2’en fra røggasser og lagre den permanent i undergrunden.
Men selvom de politiske visioner ifølge Peter Møllgaard er positive, mangler der tilstrækkelig sikkerhed for, at planerne går i opfyldelse.
“Det skyldes, at den (regeringen, red.) har et stort fokus på CCS, som endnu er en uprøvet teknologi i Danmark, at der er usikkerhed om den reelle effekt af den nye grønne afgiftsreform for industrien, og at regeringens planer om reduktioner i landbruget er baseret på umodne teknologier og underlagt en række vanskeligt forenelige hensyn, særligt at konkurrenceevnen i erhvervet ikke må forringes,” skriver han.
På den baggrund vurderer Klimarådet i rapporten, at det samlet set ikke er anskueliggjort, at regeringens klimaindsats opfylder 70-procentsmålet, selvom anskueliggørelse i praksis ikke er sort eller hvidt, og at der ikke findes en entydig målestok til at afgøre det.
Samme skepsis læser Sebastian Mernild, der er professor i klimaforandringer ved Syddansk Universitet og leder af SDU Climate Cluster, ud af Klimarådets statusrapport.
“Klimarådet er noget mere skeptisk end ministeren, for de siger jo, at det ikke er sikkert, man kan nå de 70 procent. Allerede nu er det svært at se, hvordan en 50 procent reduktion kommer til at ske, som er den nedre grænse i 2025,” siger han.
Brian Vad Mathiesen, der er professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, påpeger, at det er lige rigtigt, at Klimarådet både anerkender regeringens vej, og at de påpeger en række usikkerheder ved den vej.
“Det er jo lidt som at læse Biblen, for man kan jo sådan set finde det citat, man gerne vil have. Når det er sagt, vil jeg da anbefale, at regeringen tager den her kritik kraftigt til sig og får set på de usikkerheder, men samtidig accelererer på de områder, hvor vi ved, der er et større potentiale, end der bliver lagt op til nu,” siger han.
“Accelerationen af noget så komplekst som for eksempel koordineringen af udbygning med vedvarende energi og omstillingen af landbruget kræver større handlekraft, men også meget viden. Vi skal handle på klimakrisen, som vi har gjort på corona- og energikrisen.”
Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen om, hvordan omstillingen til et klimaneutralt samfund kan ske. I den årlige statusrapport vurderer Klimarådet, om regeringens klimaindsats anskueliggør, at de danske klimamål kan nås. Rådet bidrager desuden til den offentlige debat og udarbejder løbende analyser og anbefalinger til regeringen om klimaindsatsen.
Anerkender risici
TjekDet har spurgt Lars Aagaard, hvorfor han hæfter sig ved, at Klimarådet anerkender den skitserede vej, når der flere steder i rapporten står, at vejen er forbundet med “for høj risiko” til, at Danmark når i mål inden 2030.
Han anerkender, at Klimarådet pointerer, at vejen til at komme i mål er behæftet med risici, men det er ifølge Lars Aagard ikke overraskende.
“Nye greb og teknologier vil være forbundet med risici, indtil de er realiseret. Det er en politisk opgave at håndtere de risici i implementeringsfasen, som Klimarådet også peger på. Regeringen vil sikre grundig implementering af de grønne politiske aftaler, der er indgået, og vi vil træffe de nødvendige beslutninger, så klimamålene indfries,” skriver han i en mail.
Desuden påpeger Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i en mail til TjekDet - ligesom Klimarådet - at der er forskelle i rådets og regeringens risikoafvejning, fordi der ikke er en entydig målestok til at afgøre, om den skitserede vej er realistisk for at nå 2030-målet.