Øger solbriller risikoen for hudkræft?
-
Solbriller øger risikoen for kræft, fordi solbriller nedsætter kroppens forsvarssystemer mod solens skadelige stråler.
-
Solbriller snyder nemlig hjernen, så den tror, at det er overskyet.
-
Sådan lyder det i et populært og meget delt opslag på Facebook.
-
Men læger anerkender ikke præmissen, og de har ikke set forskning, som kan dokumentere påstanden.
Foråret begynder at melde sin ankomst i form af de første spæde solstråler.
I den forbindelse vælger mange at følge anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse og beskytte sig mod solstrålernes uønskede følgesvend - nemlig UV-strålerne. Det gør vi for eksempel ved at bære solbriller, der samtidig dæmper belysningen fra solen.
Men et meget populært opslag på Facebook advarer mod brugen af solbriller.
Begrundelsen lyder, at når vi forhindrer sollyset i at ramme vores øjne direkte, snyder vi hjernen til at tro, det er overskyet. Det skulle efter sigende få huden til at danne mindre pigment, som beskytter mod strålingen.
Konklusionen på opslaget lyder altså, at solbriller gør mere skade end gavn, når det kommer til at beskytte sig mod hudkræft.
TjekDet har tidligere undersøgt lignende påstande om UV-beskyttelse. Mange af dem hviler på samme argumentation om, at vi er bedre stillet uden brug af solbeskyttelse, fordi huden dermed selv vil producere den nødvendige mængde pigment.
Der findes dog ikke dokumentation, som påviser, at det skulle være tilfældet. Snarere tværtimod.
Læger finder ingen sammenhæng
Spørger man speciallæger i dermatologi, har de endnu ikke set noget dokumentation for, at skygge for øjnene påvirker produktionen af pigment.
Hans Christian Wulf, professor og overlæge på Dermato- og Venerologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, mener ikke, at der er sammenhæng mellem pinealkirtlen, som omtales i opslaget, og produktionen af pigment i huden. Hans reaktion på opslaget lyder:
“Det er så spekulativt, at jeg slet ikke kan forholde mig til det.”
Han anerkender dog, at pinealkirtlen påvirkes af solens stråler. Pinealkirtlen, også kaldet epifysen, regulerer søvnhormonet, og den er påvirkelig af lyset fra solen. Det er f.eks. årsagen til, at vi får jetlag, hvis vi rejser gennem flere tidszoner og ikke oplever dagens sædvanlige cyklus fra lys til mørke. Men det har ingen sammenhæng med produktionen af pigment i huden.
Hans Christian Wulf nævner i den forbindelse, at det er en vigtig pointe, at huden ikke kan ‘forberede’ sig på solens UV-stråler, som facebook-opslaget ellers hævder:
“Huden forbereder sig ikke. Den reagerer tværtimod på, hvor stor en dosis stråling, du har fået, og producerer melanin derefter.”
Heller ikke Kræftens Bekæmpelse anerkender, at det skulle øge risikoen for kræft, hvis du tager solbriller på.
Brian Køster, som er seniorforsker og ansat hos Kræftens Bekæmpelse, skriver i en mail til TjekDet:
“Jeg har fulgt litteraturen på området og har ikke set studier om, at mennesker, der går med solbriller, skulle føre til mindre pigmentering.”
Brian Køster understreger, at solbriller netop skåner huden omkring øjnene, som mange ikke beskytter med solcreme.
Den anbefaling deler Hans Christian Wulf:
“Det beskytter jo øjnene imod de skader, der måtte komme på øjet og øjenomgivelserne, hvor man jo har relativt tynd hud, så det er bestemt meningsfyldt”, afslutter han.
Bliver kroppens dannelse af D-vitamin påvirket?
Det virale opslag adresserer også en anden påstand, som har været udbredt i kritikken af solbeskyttelse. Nemlig at solbeskyttelse nedsætter vores optag af det vigtige D-vitamin. Mere specifikt skulle den dæmpede belysning ved at bære solbriller snyde hjernen til at tro, at vejret er overskyet, og derfor sender den ikke signaler til kroppen om at danne D-vitamin.
Mangel på D-vitamin kan være en risikofaktor for flere sygdomme, og derfor argumenterer facebook-opslaget for, at man ikke skal bære solbriller.
Den sammenhæng kan Brian Køster dog heller ikke genkende:
“Jeg er ikke bekendt med studier, som har undersøgt en sammenhæng mellem solbriller og D-vitamin, da D-vitaminproduktion foregår ligesom pigmentproduktion i huden,” fortæller Brian Køster.
Der skal heller ikke meget til, før kroppen har fået nok D-vitamin. Omkring 10-20 minutter med hænder, arme og ansigt i solen tre gange om ugen er nok til at kroppens D-vitamin behov er dækket. Når huden har dannet tilstrækkeligt med D-vitamin, stopper den med at producere mere.
Derfor skulle det ikke have betydning for dannelsen af D-vitamin, når dine øjne er dækket.
Bo Abrahamsen, der er professor og overlæge i endokrinologi på Medicinsk Afdeling ved Holbæk Sygehus, kender heller ingen sammenhæng mellem de to faktorer.
"Der er ikke noget der tyder på, at D-vitaminproduktionen reguleres af centralnervesystemet," siger han.
Alle tre læger anbefaler fortsat, at vi beskytter vores øjne og øjenomgivelser ved at bruge solbriller og desuden følger solrådene fra Kræftens Bekæmpelse.
Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.