Alternativ behandler tager fejl. Solcreme er ikke skyld i flere tilfælde af hud- og modermærkekræft

Den alternative behandler Martin Hejlesen hævder på Facebook, at solcreme ikke beskytter mod hud- og modermærkekræft. Tværtimod kan solcreme være skyld i, at flere får netop de kræftformer, skriver han i et opslag fra 2018, som i disse dage bliver delt i stort omfang.

I de seneste årtier er der rigtignok sket en markant stigning i tilfælde af hud- og modermærkekræft.

Men solcreme er ikke årsagen. Der er nemlig ingen tvivl om, at solcreme beskytter mod solens UV-stråler og reducerer risikoen for kræft i huden, siger eksperter på området.

Solbadning uden solcreme forhindrer altså ikke kræft

Ændrede solvaner

Stigningen i tilfælde af hud- og modermærkekræft skyldes, at vi i dag opholder os mere ude i solen end tidligere og har flere rejser til sydens skarpe sol, forklarer Peter Bjerring, der er klinisk professor og overlæge på Aalborg Universitetshospitals afdeling for hud- og kønssygdomme. 

“Vi får meget mere sollys i dag, end man gjorde i tidligere generationer. Vi bruger også mere solcreme, men slet ikke nok,” siger han.

Vores ændrede vaner forklarer både stigningen i hudkræft og den øgede brug af solcreme, forklarer Peter Dalum, der er projektchef for Kræftens Bekæmpelses solkampagner.

“For at beskytte os mod skoldning er vi begyndt at bruge mere solcreme, men cirka halvdelen af danskerne bliver stadig skoldet en gang om året, og derfor ser vi en stigning i tilfælde af hud- og modermærkekræft,” siger han.

Han forklarer, at stigningen i kræfttilfælde derudover kan skyldes, at vi i dag lever længere, og i nogen grad også, at man er blevet bedre til at diagnosticere modermærkekræft.

Råd til charterrejser

Fra 1960’erne og frem fik flere råd til at rejse sydpå, og det blev populært at tage på charterrejse og vende hjem med en brunlig lød. I samme periode begyndte solarierne at vinde frem.  

Tidligere har det været et statussymbol at være mere hvid i huden, fordi det viste, at man ikke behøvede at arbejde i marken. Folk i byerne fik ikke megen sol, og dem, der arbejdede i marken, var gode til at skærme sig mod solens stråler. 

“De viklede tørklæder om hovedet og brugte bredskyggede hatte for ikke at få sol. Derfor var der ikke ret mange, der fik hudkræft,” siger Peter Bjerring. 

Vi klæder os også anderledes på, når vi for eksempel er på stranden i dag. Bikinier og badeshorts har afløst badedragter, der dækker en større del af kroppen.

Bedre at bruge solcreme

Martin Hejlesen skriver i sit opslag, at solcreme er årsagen til den store stigning i tilfælde af hud- og modermærkekræft, fordi folk opholder sig mere ude i solen, når de har solcreme på, og derfor udsættes mere for solens stråler.

Ifølge Peter Dalum er det da også uhensigtsmæssigt, hvis man bruger solcreme til at opholde sig længere tid ude i solen, end man ville have gjort uden solcreme.  

“Hvis man samlet set bliver lige så eksponeret for sol, opvejer de to ting jo hinanden,” siger han. 

Ifølge ham er det bedste, man kan gøre, at sørge for ikke at opholde sig for længe i solen. 

Alternativ behandler hævder fejlagtigt at have fundet den sande årsag til coronavirus

“Men hvis man opholder sig i solen, er det langt bedre at have solcreme på end ikke at have det,” fastslår Peter Dalum. 

Peter Bjerring peger på, at vi generelt ikke er gode nok til at bruge solcreme rigtigt. 

“Selvom folk siger, de putter solcreme på, er det ofte slet ikke nok. Folk putter kun en mindre del af det lag på, som skal til for at give den beskyttelse, der står på emballagen,” siger Peter Bjerring. 

En solcreme med faktor 50 kan i udgangspunktet dæmpe mængden af sollys 50 gange. Men fordi folk typisk påfører sig et tyndere lag, end effekten er målt ved, vil effekten typisk være ringere, forklarer Peter Bjerring.

Han fremhæver desuden, at folk ikke får dækket hele kroppen, når de bruger solcreme. 

“Undersøgelser med såkaldt UV-kamera har vist, at folk slet ikke smører sig over hele kroppen. Derfor anbefales det, at man smører sig ind to gange med 20 minutters mellemrum. Så kan det være, man rammer lidt flere steder, end hvis man bare smører sig ind én gang.”

Solcreme er årsag til flere tilfælde af hud- og modermærkekræft, skriver den alternative behandler Martin Hejlesen i et opslag på Facebook. Vær opmærksom på, at opslaget her er forkortet. Foto: Skærmbillede/Facebook

Flere fejl 

I sit facebookopslag, påstår Martin Hejlesen også, at solcreme kun beskytter mod solens UVB-stråler, men ikke UVA-stråler. Men det er forkert, lyder det fra Peter Bjerring. 

“Så godt som alle solcremer indeholder også effektive UVA-filtre. I øvrigt er UVA ikke nær så kræftfremkaldende som UVB,” bemærker han. 

Martin Hejlesen hævder også, at der mangler studier, som viser, at UV-stråler overhovedet giver hud- og modermærkekræft. Men det er heller ikke rigtigt, fastslår Peter Bjerring. 

For eksempel har man sammenlignet folk, der går i solarium, med folk, der aldrig har gjort det. Og her kan man se, at der er en øget risiko for hudkræft efter så få som ti besøg i solarie.

“Der er også masser af studier med dyr. Hvis du tager en mus uden hår, der har pigment, ligesom vi har, og lyser på den med UV-stråling, så udvikler den hudkræft i løbet af tyve uger,” forklarer Peter Bjerring. 

Ikke første gang

Det er ikke første gang, at Martin Hejlesen finder vej til TjekDets spalter. På hans hjemmeside fremgår det, at han er instruktør inden for konflikthåndtering, METAsundhed, Emotionel Friheds Teknik (EFT) & Tankefeltsterapi (TFT), og han har tidligere opnået udbredt opmærksomhed på sociale medier, da han kunne berette, at forskere har opdaget en sjælden australsk plante kaldet blushwood, hvis bær "dræber kræft på 24 timer".

Bærret – eller "frugten" – indeholder stoffet EBC-46, og skyder man det direkte ind i en kræfttumor, vil den angiveligt forsvinde i løbet af en-to dage, skrev han blandt andet. Men TjekDets faktatjek viser, at den konklusion hviler på en misforståelse af det australske studie.

Har australske forskere fundet en frugt, der dræber kræft på 24 timer?

Han mener også at have fundet belæg for, at coronaudbruddet i virkeligheden – og modsat, hvad myndigheder og forskere verden over siger – er et resultat af mobilstråling fra 5G-teknologien.

Som bevis delte han to danmarkskort, hvor man henholdsvis ser, hvor 5G-masterne er opsat, og hvor der er registreret flest smittetilfælde med coronavirus. Men vores faktatjek viser, at man slet ikke vil finde 5G-signal på de fleste af de steder, kortet udpeger.

Martin Hejlesen har ikke ønsket at medvirke i denne artikel.