Sognepræst mistænker sammenhæng mellem coronavacciner og pres på krematorier
-
En sognepræst på Fyn skriver i et facebookopslag, at flere herhjemme dør end tidligere, og at hun mistænker coronavaccinerne for at være årsagen
-
Hun henviser til, at både bedemænd og krematorier har fået mere at se til
-
Det er rigtigt, at flere dør end tidligere, og at både bedemænd og krematorier har mere travlt. Der har også på flere tidspunkter den seneste tid været overdødelighed i Danmark
-
Men intet tyder på, at vacciner er årsagen. Dødsfaldene skyldes derimod covid-19, influenza og muligvis også store årgange af ældre
“Jeg er udmattet. Igen og igen ringer bedemanden og varsler nye døde, som er på vej.”
Sådan indledes et kædebrev, der i øjeblikket går på omgang på Facebook. Teksten er skrevet i et opslag fra den 23. maj i år af Therese Strand Kudajewski, der er sognepræst i Svanninge Sogn på Fyn.
I opslaget skriver præsten, at hun og de bedemænd, hun arbejder sammen med, står i en situation, ingen af dem har prøvet før. Der er nemlig sket så massiv en stigning i antallet af døde, at både præster, bedemænd og krematorier har svært ved at følge med, står der blandt andet i opslaget.
Og sognepræsten har også sin egen teori om, hvad travlheden skyldes. Hun har nemlig mistanke om, at det er vaccinerne mod covid-19, der har ført til flere døde den seneste tid, fremgår det af opslaget. Derfor opfordrer hun i samme ombæring myndighederne til at undersøge sammenhængen nærmere.
Therese Strand Kudajewski har ret i, at flere dør nu end tidligere. Hun har også ret i, at både krematorierne og bedemændene har fået mere at se til. Men intet tyder på, at coronavacciner er årsagen.
Det fremgår ikke af opslaget, hvad Therese Strand Kudajewski baserer sin mistanke på. TjekDet ville gerne have spurgte hende om det, men hun har ikke ønsket at medvirke i artiklen.
Coronavirus og influenza skyld i stigning
Sammenligner man første kvartal af 2022 med første kvartal de seneste to år, er der faktisk sket en stigning i antallet af dødsfald. Det viser en opgørelse fra Danmarks Statistik.
Men det er vigtigt at tage højde for helt naturlige forklaringer, såsom en voksende befolkning og relativt flere ældre i samfundet.
For at finde ud af, om der er grund til panderynker over det stigende antal dødsfald, skal man kigge på, om der er overdødelighed, der er et udtryk for, om der rent faktisk dør flere, end man statistisk kan forvente.
Ifølge Statens Serum Institut (SSI), der løbende overvåger befolkningens dødelighed herhjemme, er den i øjeblikket på et normalt niveau.
Men med enkelte undtagelser har der været overdødelighed siden starten af oktober 2021 og indtil midten af april i år. I visse perioder har overdødeligheden endda været “betydelig”, som SSI kalder det.
Ifølge lektor i biostatistik ved Aarhus Universitet Henrik Støvring er den periodevise overdødelighed dog ikke umiddelbart særlig opsigtsvækkende. Han vurderer, det er usandsynligt, at vaccinationerne er skyld i overdødeligheden. Han fremhæver samtidig, at det på baggrund af de rå dødstal alene ikke er muligt at sige med sikkerhed, hvad dødsfaldene skyldes.
“Men når jeg kigger på SSI's tal, så falder bølgerne med høj dødelighed sammen med, hvornår vi har haft store udbrud af coronavirus,” siger han.
Han peger på, at der især var mange coronatilfælde efter årsskiftet til 2022, hvor samtlige restriktioner netop var blevet ophævet. Og i nøjagtig den periode skød dødeligheden i vejret.
“Der lod man epidemien rulle, og så skulle den brænde ud af sig selv. Og det gav faktisk temmelig mange dødsfald,” siger han.
Også Lasse Skafte Vestergaard, der er afdelingslæge på Infektionsepidemiologi og Forebyggelse hos SSI, forklarer overdødeligheden i starten af året med covid-19.
Men da dødeligheden igen skyder i vejret i april, er det ikke kun på grund af covid-19, men også på grund af et influenza-udbrud, siger han.
“Der kommer pludselig en forsinket influenza-sæson, som smitter rigtig mange. Og på det tidspunkt beskytter vaccinen mod influenza, som mange danskere fik i efteråret, ikke så godt længere,” siger han og fortsætter:
“Samtidig var der også en del indlæggelser på intensiv med influenza i den aldersgruppe, så det passer med det billede.”
Dødsfald udsat
Perioder med lav dødelighed og perioder med høj dødelighed har det med at udligne hinanden, forklarer både Lasse Skafte Vestergaard og Henrik Støvring. Og faktisk var der i flere perioder under coronakrisen herhjemme færre døde end forventet - altså underdødelighed.
“De, der så ikke døde på det tidspunkt, skal jo dø på et andet tidspunkt. Så måske er vi bare ved at indhente noget dødelighed, vi har sparet op under coronakrisen, hvis jeg skal sige det lidt morbidt,” siger Henrik Støvring.
Når man ser på statistikken, er der da heller ikke noget sammenfald mellem stigningen i dødsfald og udbredelsen af vaccination, påpeger Henrik Støvring. Umiddelbart kunne man ellers tro, at det tidsmæssigt kunne passe, at de, der blev vaccineret i december 2021, døde af vaccinerne i starten af 2022.
“Men der var jo også rigtig mange, der blev vaccineret sidste sommer, så der skulle vaccinerne jo i så fald også have udløst en bølge af dødsfald. Men det gjorde de ikke. Og hvorfor det lige nøjagtig skulle være tredje stik, der udløser en overdødelighed, har jeg simpelthen biologisk set svært ved at forstå,” siger han.
Travle krematorier
Selvom overdødeligheden næppe skyldes coronavaccinerne, er der utvivlsomt flere døde den seneste tid. Derfor er det helt rigtigt, når Therese Strand Kudajewski skriver, at krematorierne har fået mere at se til.
Det fortæller Michael Smidemann, der er leder og bestyrelsesmedlem i Danske Krematoriers Landsforening. Han påpeger dog også, at travlheden allerede var tiltagende, inden coronapandemien brød ud - og altså længe inden man begyndte at vaccinere. Og så fremhæver han ændringer i befolkningens størrelse og sammensætning som en yderligere årsag.
“Vi har nogle rigtig store årgange lige nu. Det er dem, der blev født umiddelbart efter Anden Verdenskrig. Bare inden for en tiårig periode er den ældre gruppe, der jo hovedsageligt er repræsenteret, når vi snakker begravelse og bisættelse, vokset voldsomt,” siger han.
Desuden er der tendens til, at flere danskere ønsker at blive kremeret, hvilket også bidrager til travlheden på krematorierne.
Særligt vest for Storebælt - hvor Therese Strand Kudajewski er præst - har springet været stort - fra knap 61 procent i år 2000 til knap 82 procent i 2021.
Også travlt hos bedemændene
Hos brancheorganisationen Danske Bedemænd peger kommunikationskonsulent Anna Prai Olsen også på, at tallene viser en stigning i antallet af dødsfald.
“Men det er umiddelbart en stigning, bedemændene sagtens kan håndtere. Så høje er tallene ikke,” siger Anna Prai Olsen.
Tallene afspejler ikke de helt aktuelle forhold hos bedemændene, og hun kan derfor ikke udelukke, at der kan være bedemænd, der har mere travlt nu.
Rasmus Boe Hermansen er bedemand og indehaver af tre bedemandsforretninger på Fyn. Han kan godt genkende, at der den seneste tid har været mere at se til hos bedemænd rundt om i landet.
Rasmus Boe Hermansens arbejder blandt andet med Svanninge Kirke og Falsled Kirke, hvor Therese Strand Kudajewskis er præst, og det er hans indtryk, at der har været mange begravelser og bisættelser i de to kirker den seneste tid.
“Men nu arbejder jeg jo mere bredt. Så selvom jeg godt kan se, at hun (Therese Strand Kudajewski, red.) har haft meget at lave, er mit indtryk også, at der er andre kirker, der ikke har haft lige så meget at lave. Så det er ikke alle steder, der har været så travlt,” siger han.
Tal fra Danmarks Statistik viser også, at der i området Faaborg og Midtfyn er flere døde i første kvartal af 2022, hvor 180 personer døde i området, end i første kvartal af både 2021 og 2020, hvor henholdsvis 132 og 138 personer døde.
Det er ikke første gang, Therese Strand Kudajewski retter kritik mod coronavaccinerne. Hun har tidligere deltaget i demonstrationer mod dem og sammenlignede tidligere på året læger, der vaccinerede under coronakrisen, med nazistiske læger under Anden Verdenskrig. Efterfølgende blev hun indkaldt til samtale hos biskoppen i Fyens Stift, hvorefter hun trak sine ytringer tilbage.
Therese Strand Kudajewski har ikke ønsket at medvirke i artiklen.
