Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Opfordring til at bruge flere kontanter deles i tusindvis, men kortet er altså billigere

Faktatjek 31. jan 2023  -  3 min læsetid
This describes the image
Erhvervsdrivende pålægges transaktionsgebyrer i dyre domme, når du betaler med kort, og derfor bør man som forbruger betale med kontanter, lyder opfordringen i stakkevis af facebookopslag.  Foto: Finn Byrum/Ritzau Scanpix
  • Hæv et kontant beløb hver måned i stedet for at bruge betalingskort, lyder opfordringen i adskillige facebookopslag

  • For bankernes gebyrer tager en luns af betalingen, hver gang kortet svinges, mens en 100-kroneseddel altid vil være 100 kroner værd

  • Men selvom opslagene ikke er uden valide pointer, er det overordnede budskab forfejlet, siger eksperter

  • I sidste ende er det nemlig billigere for forbrugeren, virksomheden og samfundet, hvis betalingen foregår med betalingskort

Hæv et kontant beløb hver måned til at bruge i den daglige handel.

Sådan lyder opfordringen i adskillige facebookopslag, der gør opmærksom på fordelene ved at betale med kontanter frem for betalingskort. 

For mens en 100-kroneseddel altid vil være 100 kroner værd, vil gebyrer få den digitale pengeseddel til at miste sin værdi, hver gang du svinger dankortet. Med andre ord er det altså dyrere for både virksomheder og forbrugere at betale med kort end med kontanter, må man forstå.

Ifølge eksperter har opslaget nogle fine pointer. Men opfordringen mangler væsentlige nuancer, for det kan i udgangspunktet bedre betale sig at betale med kort frem for kontanter. 

Der er nemlig mange omkostninger forbundet med at håndtere kontanter for virksomhederne, og det vil i sidste ende ramme forbrugeren.


Null

I adskillige facebookopslag opfordres man til at hæve kontanter hver måned for at slippe for bankernes gebyrer på betalingskort. Men økonomisk set er det ifølge eksperter bedst på den lange bane for forbrugeren, virksomheden og samfundet, hvis flest betaler med kortet. Foto: Skærmbillede fra Facebook


Kontanter er dyre

Som der rigtignok står i opslagene, betaler den erhvervsdrivende - eksempelvis en restaurant eller en tøjbutik - en procentdel til banken, hver gang et køb bliver foretaget med betalingskort.

Og selvom der ingen gebyrer er, når du betaler med en 100-kroneseddel i kiosken, er det ressourcetungt for den erhvervsdrivende at tage imod dine 100 kroner. Det fortæller Jonas Hedman, der er professor ved Copenhagen Business School (CBS), hvor han forsker i kontantløse samfund.

“Betalingsmodtagerne skal tælle kontanterne, og hvis der er fejl i optællingen, tager det lang tid at ordne. De skal også have et sikkert pengeskab og selv køre hen med pengene i banken eller få nogle til det, så der er en masse gemte omkostninger, man som forbruger ikke lægger mærke til,” siger han.

Faste og variable omkostninger

Hver eneste betaling, om det er med kort eller kontant, er forbundet med en omkostning.

 

På den ene side er der de faste omkostninger. De stiger i udgangspunktet ikke, selvom der pludselig skulle ske en stigning i antallet af betalinger. En fast omkostning kunne for eksempel være kasseapparatet i en butik, som koster det samme, uanset om der foretages 10 eller 100 betalinger om dagen. Dog kan det blive nødvendigt at anskaffe endnu et kasseapparat, hvis antallet af kontantbetalinger stiger drastisk, og så stiger de faste omkostninger også.

 

Modsat er der de variable omkostninger. De stiger, hver gang der foretages en betaling. Det tager tid at foretage en betaling - uanset om det er med kort eller kontant - og hvis antallet af betalinger stiger, er den ekstra brugte tid dyrere for samfundet. Især store kontantbetalinger er dyre, fordi der skal fremskaffes kontanter i en hæveautomat eller i banken, ligesom kontanter skal håndteres eksempelvis af en ansat i en butik.

 

Kilde: Betalingsrådet

Når den erhvervsdrivende har flere udgifter, vil priserne stige og føre til højere inflation. Og derfor bliver ikke kun den erhvervsdrivende ramt på pengepungen, hvis en større andel af betalingerne foregår med kontanter.

“Jo flere gange, der bliver betalt med kontanter, jo højere bliver transaktionsomkostningerne, og det går ud over produktiviteten, fordi det kræver mere tid og flere ressourcer at håndtere kontanter. Hvis produktiviteten går ned, vil det gå ud over skatteindtægterne, og så bliver samfundet fattigere,” siger Jonas Hedman.

Det samme påpeger Jacob Ruben Hansen, der er økonomisk rådgiver ved Forbrugerrådet Tænk. Han henviser til en analyse af Betalingsrådet under Nationalbanken, der undersøger omkostninger for samfundet ved betalinger i Danmark i 2016. Analysen viser, at kontanter per betaling er næsten dobbelt så dyre i omkostninger for samfundet som dankort.

 

Han medgiver dog, at når det kommer til den enkelte forbruger, har det ikke nogen betydning, om betalingen foregår med kontanter eller betalingskort. Og så alligevel.

“Virksomhederne står tilbage med en større regning for at håndtere kontanter, som de skal have nogle til at betale for, og det bliver jo i sidste ende forbrugeren,” siger Jacob Ruben Hansen. 

Privatliv

I opslagene bliver der også advokeret for øget brug af kontanter, fordi kontante betalinger ikke kan overvåges.

Og ifølge Jonas Hedman er det en god pointe, for alt, der er elektronisk, kan spores. Men det betyder ikke, at man skal være bange for, at ens bankrådgiver følger med i de daglige indkøb.

“Medmindre politiet beder banken om det, er det slet ikke lovligt at kigge kunders kontoudtog igennem,” siger han. 

Det samme fortæller Jacob Ruben Hansen.

“Din bank må ikke se, hvor mange chokoladebarer du har købt i sidste måned. Hvis de gør det, er det dybt ulovligt at bruge den viden til noget som helst.”

Skåret ud i pap

TjekDet har fremlagt eksperternes pointer for Janine Kannegaard Lundager, der er kvinden bag det første af facebookopslagene. I opslaget opfordrer hun ikke til, at man månedligt hæver kontanter til sine daglige udgifter. Den tilføjelse er kommet på, efterhånden som hendes opslag er blevet viderebragt af andre facebookbrugere. 

Hun fortæller, at hun er klar over, at betaling med betalingskort er billigere end kontanter for samfundet, og at hun lavede opslaget for at skære sit budskab ud i pap.

“Jeg vil ikke af med kontanter, fordi der er mange mennesker i vores samfund, som stadigvæk skal have den mulighed. Jeg er bare ikke interesseret i, at bankerne skal tjene, hver eneste gang jeg betaler noget.”

Opdateret 13. feb 2024