Produceret i Holstebro, men koster det halve i Libanon. Her er forklaringen på Lurpak-priserne

Faktatjek 22. jul 2022  -  7 min læsetid
This describes the image
Chadi El-Cheikh Hassan er på ferie i den libanesiske hovedstad, Beirut, og på en handletur i supermarkedet Spinneys ser han, at en Lurpak-smør koster, hvad der svarer til cirka 14 danske kroner. Det undrer ham, at en dansk vare koster dobbelt så meget herhjemme. Da hans ven deler billedet i et opslag på Facebook, viser det sig, at de langt fra står alene med den undren. Foto: Privatfoto/Chadi El-Cheikh Hassan
  • Et billede af flere pakker af det danske smørmærke Lurpak til 14 kroner i et libanesisk supermarked har den seneste uge vakt harme

  • I Danmark sælges den dansk producerede smør nemlig til de dobbelte pris

  • Men der er mange gode grunde til, at Lurpak er så meget dyrere herhjemme. Blandt andet moms, danskernes købekraft og sågar kærlighed til smør

  • Den højere pris i Danmark kan også skyldes et ønske om en større fortjeneste hos enten Arla eller supermarkedskæderne

  • Coop og Salling Group afviser, at det skulle være tilfældet, mens Arla ikke vil oplyse, om de sælger Lurpak dyrere til danske supermarkeder end til libanesiske

De seneste dage har prisen på smør i et supermarked i den libanesiske hovedstad Beirut vakt harme på Facebook. Mens smørpriserne herhjemme er på himmelflugt, viser et vidt delt billede nemlig, at man i det libanesiske supermarked kan købe en pakke dansk Lurpak-smør til i omegnen af 14 danske kroner.

I danske supermarkeder koster en tilsvarende pakke Lurpak i øjeblikket omtrent det dobbelte, og prisforskellen har blandt andet fået Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt til at forlange en forklaring fra Arla, der producerer Lurpak.  

Råvareprisen på smør har generelt været stigende det seneste år. Det afspejler sig i de priser, forbrugerne må betale. I både Danmark og Libanon er priserne på mælkeprodukter steget.

Men hvordan kan det lade sig gøre, at vi herhjemme må betale dobbelt så meget for en pakke Lurpak, når smørret er produceret i Danmark og skal transporteres hele vejen til Libanon?

Det har vi spurgt to forskere om, og svaret er ikke ligetil. Men det handler sandsynligvis både om moms, danskernes kærlighed til smør og - måske - en øget fortjeneste hos enten supermarkeder eller Arla.

Forvirring om omregning

Inden vi kommer for godt i gang, så lad os starte med at finde ud af, om smørret i Libanon nu også er så billigt, som det påstås. Ifølge facebookopslaget svarer prisen på billedet til to amerikanske dollars - altså cirka 14 danske kroner. Men flere brugere på sociale medier har ikke kunnet få omregningen af libanesiske pund til at hænge sammen.

Bruger man en valutaomregner, vil den nemlig vise, at 64.999 libanesiske pund, som en pakke Lurpak koster på billedet, svarer til knap 43 dollars eller 313 kroner. Og den kurs er da også den officielle kurs.

This describes the image
Alle Lurpak-produkter produceres her på Arlas smørmejeri i Holstebro. Men det samme produkt har altså meget forskellige priser, alt efter hvilket land man befinder sig i. Foto: Johan Gadegaard/Jysk Fynske Medier/Ritzau Scanpix

Men forklaringen er, at den libanesiske valuta siden 2019 har mistet så meget værdi, at der er opstået fire markeder med forskellige kurser på den libanesiske pund for at få mest muligt ud af valutaen.

Derfor bruger blandt andet supermarkeder det sorte markeds kurssætning, som har den højeste kurs. I øjeblikket svarer 1 dollar til 29.700 libanesiske pund, hvilket forklarer forvirringen med omregningen af valutaen. Prisen i Libanon svarer altså rigtignok til cirka 14 danske kroner.

Men hvorfor kan vi ikke købe til samme pris i Danmark?

Omkostninger og tilfældigheder

Uanset hvor i verden en pakke Lurpak sælges, så er den produceret samme sted - nemlig i Holstebro. Produktionsprisen er derfor den samme, uanset om det er et dansk eller libanesisk supermarked, der køber smørret til deres butikker.

Oveni produktionsprisen kommer så momsen, som i Danmark er 25 procent, men kun 11 procent i Libanon. Her finder vi altså lidt af forklaringen på det dyrere danske smør, forklarer Henning Otte Hansen, fødevareøkonom ved Københavns Universitet.

Derudover er der højere omkostninger ved at drive detailhandel i Danmark end i Libanon, blandt andet fordi lønningerne er højere. Det kan presse priserne i danske supermarkeder i vejret for at udligne omkostningerne, forklarer han.

Købekraft

Købekraft er et udtryk for den værdi en sum penge har, beregnet i forhold til hvad en forbruger kan købe for dem. Eksempelvis koster et kilo bananer i Beijing omkring halvdelen af, hvad det koster i Aarhus. Derfor kan den samme krone ikke købe det samme i alle lande.

Og så er markedet for tiden mere turbulent, end det har været i mange år, hvor tilfældigheder kan gøre, om priserne stiger mere eller tidligere i nogle lande end andre. Det kan for eksempel være, at vi i Danmark er hurtigere til at tilpasse priserne.

Men forskellen i prisen på Lurpak i de to lande, skal nok især findes i detailhandelens prissætning, vurderer Henning Otte Hansen.

“Markedet kan nok bære en højere pris i Danmark, end den kan i Libanon. Det afhænger af, hvor er der mindst konkurrence, og hvor er der størst købekraft og købevillighed. Her vil man typisk hæve prisen mest de steder, hvor der er mindst konkurrence og størst købekraft,” forklarer han.

Det vigtige smør

Købekraften i Danmark er væsentligt højere end i Libanon. Det betyder, at den samme krone rækker længere herhjemme, end den gør i Libanon. Set i det lys bliver Lurpakken hos den libanesiske købmand relativt dyrere.

“Hvis man sætter en høj pris på smør i Libanon, så køber folk noget andet. Så i områder med lav købekraft er man nødt til at have en lavere pris,” siger Henning Otte Hansen.

Han vurderer også, at Lurpak-smør er mere følsomt over for prisstigninger i Libanon, end den er i Danmark. Det hænger sammen med det, man kalder priselasticitet. Jo lavere priselasticiteten er, des mindre tilbøjelige er forbrugerne til at købe en vare, hvis prisen på den stiger.

“Det er nok relativt lettere for folk i Libanon at vælge smørret fra, hvis prisen er for høj. Prisen på smørret er simpelthen vigtigere for forbrugerne i Libanon,” forklarer Henning Otte Hansen.

Det kan skyldes, at vi danskere ser smør som en vigtigere del af dagligvareindkøbene, end libaneserne gør. Men også, at vi måske bedre kan tillade os at betale en højere pris.

Kort og godt kan en del af forklaringen på det dyrere smør altså være, at vi herhjemme er villige til at betale mere for det.

Ekstra fortjeneste

Samtidig påpeger han, at supermarkederne herhjemme under tidligere fødevarekriser har haft tendens til at “overreagere” - altså hæve prisen mere, end de dyrere råvarer kan berettige.

“Man så i hvert fald tilbage i 2008, at supermarkederne havde en større fortjeneste. Jeg vil tro, det er det, vi ser igen,” siger Henning Otte Hansen.

Under fødevarekrisen i 2007-2008 konkluderede Konkurrencestyrelsen, at eksempelvis stigningen i brødpriser var tre til fire gange højere, end hvad man kunne forklare ud fra kornprisen, og at detailhandelen dermed tjente mere på brødet, end før krisen brød ud.

Smør var dengang - som i dag - blandt de fødevareprodukter, der steg mest i pris, og stigningen var højere end i vores nabolande. Dog steg forbrugerpriserne på lige præcis smør mindre end den pris landmændene tog for det, og dermed faldt mejeriernes og supermarkedernes fortjeneste en smule, viste Konkurrencestyrelsens rapport.

Lavere Lurpak-priser i flere lande

Det er ikke kun mellem Danmark og Libanon, der er forskel på smørpriserne. Faktisk skal man ikke meget længere end lige syd for den dansk-tyske grænse for at spare penge på sin Lurpak.

 

I Coops tre tyske Fakta-butikker kan man få en pakke Lurpak til 18 kroner, mens Coop på sin danske webshop sælger en tilsvarende pakke til 30,75 kroner. TjekDet har spurgt Coop, hvad prisforskellen skyldes.

 

“Grunden til, at vi kan sælge varer - herunder smør - billigere i vores tre tyske butikker, er, at der er forskel på lønomkostninger og afgifter i Danmark og Tyskland,” forklarer informationschef Jens Juul Nielsen.

 

I Tyskland er momsen på smør 7 procent. 

En slags monopol

Camilla Jensen, der forsker i international handel ved Roskilde Universitet, peger på, at man ikke skal glemme udbudssiden af markedet. 

Arla kan nok tjene lidt ekstra overskud på smør på det danske marked, fordi vi har så stærk præferencer for vores eget smør. Arla har nemlig, forklarer hun, noget der på den måde kan nærme sig monopol på det danske marked. Det betyder, at Arla har mulighed for at sælge Lurpak-produkterne dyrere til de danske supermarkeder sammenlignet med nogle udenlandske markeder som det libanesiske, hvor Arla ikke nødvendigvis har samme position.

Var der ”perfekt konkurrence” på det danske smørmarked, kunne Arla ikke på samme måde hæve prisen på Lurpak, fordi det i så fald ville være væsentligt dyrere end andre smørprodukter, som forbrugerne ville vælge i stedet for. Men det er sådan set ikke Arlas skyld, det er bare fordi de laver et produkt som er bedre end alle de andres.

Så at Arla muligvis sælger sine produkter lidt dyrere på det danske marked – hvor både købekraft og købevillighed er højere - giver ifølge hende god mening.

”I teorien vil enhver virksomhed vælge den prispolitik, der maksimerer det samlede overskud,” siger hun.

Afviser større fortjeneste

TjekDet har spurgt Arla, om de sælger deres Lurpak-produkter dyrere til danske supermarkeder end udenlandske, men det vil de ikke svare på. Til spørgsmålet om, hvorfor Lurpak koster dobbelt så meget i Danmark som i Libanon, henviser Arla til supermarkederne, da det i sidste ende er dem, der bestemmer, hvad der står på prisskiltet.

Men hos Salling Group, der ejer Føtex, Bilka og Netto, er svaret "nej" da TjekDet spørger, om de højere priser har ført til større fortjeneste.

“Der er historisk set lav fortjeneste på smør. Det er der også nu,” skriver Salling Groups pressechef Jacob Krogsgaard Nielsen i en mail til TjekDet.

Også hos Coop, der står bag butikskæderne SuperBrugsen, Dagli’Brugsen, 365discount, Irma, Kvickly og Fakta, afviser man, at have fået en højere fortjeneste på smør. 

“Nej, det har vi ikke,” skriver informationsdirektør for Coop, Jens Juul Nielsen, i en mail til TjekDet. Han påpeger, at Coop overordnet set har tabt penge på prisstigningerne.

“Ser man samlet på første halvår af 2022, hvor prisforhøjelserne er kommet, har vi et stort fald i vores indtjening,” skriver han.

Opdateret 5. aug 2022