Det er kun et par uger siden, at Danmark var ramt af hedebølge og “farligt vejr” ifølge DMI. Varmerekorder fra både 1947 og 1975 blev slået, og historier om varmen fyldte overalt i medierne.

Siden fulgte en periode med en del regn og blæst, men nu ser sommervejret ud til at være på vej tilbage med et varsel om hedebølge i dele af landet – omend temperaturen ikke ser ud til at nå helt samme højder som for et par uger siden.

Ved den seneste hedebølge satte flere brugere på sociale medier spørgsmålstegn ved det, de betragtede som alarmistisk kommunikation fra medier og myndigheder.

“Farligt vejr” i weekenden: Hvor mange dør af varme i Danmark?

“Før i tiden hed det sgu da bare sommer”, og hedebølgen var vel ikke “værre end alle de andre år, hvor der har været lige så varmt?” lyder bare et udsnit af de kritiske kommentarer på sociale medier.

Men var der noget usædvanligt over hedebølgen i juni? Spiller menneskeskabte klimaforandringer en rolle? Og kan vi forvente, at der de kommende år bliver slået varmerekorder på stribe både herhjemme og i resten af Europa?

TjekDet har spurgt tre klimaforskere, om hedebølgerne og de varme temperaturer blot er et udtryk for naturlige udsving eller en direkte konsekvens af menneskers påvirkning af klimaet.

Ifølge brugere på sociale medier er der ikke noget usædvanligt ved de varme sommertemperaturer. De mener, at medier og myndigheder er alarmistiske i deres kommunikation om sommervejret. Foto: Skærmbilleder af Facebook.

Forskel på vejr og klima

Forskerne, TjekDet har talt med, siger samstemmende, at menneskeskabte klimaforandringer utvivlsomt spillede en rolle i varmerekorderne for nogle uger siden. Men det betyder ikke, at vi af den grund vil se rekord efter rekord blive slået hver sommer fremover.

Det er nemlig vigtigt at skelne mellem klima og vejr.

Klima er klodens grundlæggende fysik, der blandt andet påvirkes af CO₂-mængden i atmosfæren. Jo mere CO₂, jo højere middeltemperatur. Det ligger rimelig fast og er nogenlunde til at forudsige.

Vejret er derimod en langt mere uforudsigelig og lunefuld størrelse, siger Eigil Kaas, der er professor i meteorologi og klimafysik ved Københavns Universitet.  

“Man kan sige, at der er to faktorer, der styrer temperaturen. Det er vejrets luner, og det er klimaændringerne. De ligger ovenpå hinanden, hvor klimaændringerne giver baggrunden, og vejrets luner giver svingningerne i temperaturen, der er fra år til år og endda fra årti til årti, som er helt naturlige,” siger han.

Vi slår altså ingen varmerekorder, hvis ikke der er en "passende" vejrsituation, hvor solen rigtigt kan få lov at brænde igennem. Men de øgede middeltemperaturer som følge af klimaforandringerne skaber bedre forudsætninger for, at temperaturen kan nå op over 37 grader, som er den nuværende varmerekord herhjemme.

“Det ekstra nøk i middeltemperaturen, vi får på grund af klimaforandringer, gør, at der statistisk set vil blive højere og højere temperaturer, og rekorder vil blive slået hyppigere end med 50 års mellemrum,” siger Eigil Kaas med henvisning til den hidtidige varmerekord på 36,4 grader fra 1975.

Jørgen Eivind Olesen, der er professor ved Aarhus Universitet, hvor han blandt andet forsker i klimaforandringer, påpeger, at varmerekorden i 1975 var udtryk for en helt særlig vejrsituation, hvor et højtryk lå som en dyne hen over Danmark og flere dage i træk forsynede landet med “glohed sommerluft” fra Mellem- og Østeuropa.

Helt lige så speciel var vejrsituationen ikke for nogle uger siden, og alligevel blev rekorden slået.  

“Det var jo nogle helt særlige meteorologiske omstændigheder, vi havde dengang (i 1975, red.), og derfor har det jo også taget lang tid, inden vi har slået rekorden. Det, der har ramt os indtil videre i år, er faktisk noget, der kunne virke lidt mere normalt, altså et højtrykssystem, der fra Sydeuropa og Afrika trænger nordpå. Det kommer vi til at se meget mere af,” siger Jørgen Eivind Olesen.

Der var trængsel på flere danske strande og badesteder lørdag den 27. juni, hvor Danmarks varmerekord fra 1975 blev slået. Temperaturen nåede 37 grader, hvilket er 0,6 grader varmere end den hidtidige rekord. Her solbader danskere på Amager Strand. Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix

Eigil Kaas vurderer, at hvis man for 100 år siden havde haft samme vejrsituation, som vi havde herhjemme i slutningen af juni, så ville det også have været en usædvanligt varm dag. Men den ville ikke nå temperaturer på 37 grader.

“Der ville måske være blevet 33-34 grader varmt – måske endda 35 grader. Men det sidste nøk, de dér 2-3 grader, kommer på grund af global opvarmning,” siger han.  

Svært at forudsige vejret

Eigil Kaas vil ikke udelukke, at den danske varmerekord på 37 grader bliver slået senere på sommeren. Men han finder det mest sandsynligt, at der går 5-10 år, før rekorden bliver slået.

Den mængde ekstra energi, vores planet modtager på grund af det drivhustæppe, den globale opvarmning har medført, stiger relativt jævnt hen over årene. Men vejret derimod er ikke til at spå om mere end et par uger ude i fremtiden, så vi kan godt få en relativt kold sommer eller vinter næste år, men så vil det til gengæld være varmere end normalt andre steder på kloden.

“Grønland fik meget luft ind fra syd og fra Atlanterhavet i vinter, mens vi hos os fik en del kold tilstrømning fra nord og nordøst. På den måde bliver der udlånt noget varm luft til de kolde egne og modsat noget kold luft den anden vej fra de arktiske egne ned mod Danmark. Så varmen omfordeler sig på grund af vejrets luner,” siger Eigil Kaas.

Det er altså det omskiftelige og uforudsigelige vejr, der gør det svært at forudsige, om vi får en varm sommer næste år. Til gengæld kan Eigil Kaas og hans kolleger med rimelig sikkerhed sige, hvordan klodens temperatur udvikler sig som følge af menneskelig påvirkning – og det er i en varmere retning.

“Fra en fysikers synspunkt er det – lidt provokerende sagt – meget nemmere at forudsige, hvordan 30-års gennemsnitstemperaturen bliver om 100 år, end det er at forudsige, hvilken vindretning vi har om en måned eller 14 dage,” siger Eigil Kaas.      

Studier viser hyppigere og varmere hedebølger

Forskersammenslutningen World Weather Attribution (WWA) udgav i slutningen af juni et lynstudie af hedebølgen i Europa, hvor de slår fast, at menneskeskabte klimaforandringer har gjort hedebølgerne værre de seneste årtier.

En lignende dom har de tidligere fældet i et andet studie, og André Düsterhus, der er meteorolog og forsker ved Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), deler den vurdering.

“Generelt kan vi sige, at hedebølgerne bliver varmere, de bliver hyppigere, og de varer længere,” siger han.

En gæst køles ned til musikfestivalen Copenhell i København fredag den 26. juni. Dagen efter blev Danmarks varmerekord for både juni og samlet set slået. Rekorderne havde stået siden henholdsvis 1947 og 1975. Foto: Sebastian Elias Uth/Ritzau Scanpix

DMI har for DR regnet på, hvad det vil betyde for antallet af hedebølger herhjemme, hvis klodens middeltemperatur fortsat stiger. De når frem til, at Danmark vil opleve tre dage med hedebølge om året, hvis vi opfylder Paris-aftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1,5 grader.

Hvis temperaturen globalt set stiger 2,5 grader, vil det ifølge DMI betyde fem årlige dage med hedebølge, og hvis temperaturen stiger med fire grader, vil det resultere i ti hedebølgedage årligt. I en verden uden menneskeskabte klimaforandringer ville vi have 1,5 dage om året med hedebølge i Danmark.

DMI definerer en hedebølge som tre sammenhængende dage, hvor middelværdien af de højest registrerede temperaturer overstiger 28 grader.

Det er ikke uden betydning for især ældre og fysisk svækkede personer herhjemme. TjekDet har tidligere skrevet om, at en spansk forskergruppe har regnet sig frem til, at der fra 2022 til 2024 sammenlagt var 556 varmerelaterede dødsfald i Danmark.

Ved den lejlighed opfordrede en forsker dog til at slå koldt vand i blodet og huske proportionerne. Der dør eksempelvis flere af kulde end af varme på vores breddegrader.

I eksempelvis Sydeuropa rammes lande hårdere af klimaforandringerne, end vi gør i Danmark. Her medfører de høje temperaturer blandt andet naturbrande - som denne i Gironde i det sydvestlige Frankrig i 2022. Foto: Thibaud Mortiz/AFP

Der dør også langt flere af varme både totalt set og i forhold til befolkningsstørrelse i eksempelvis Sydeuropa end i Danmark, ligesom de varme temperaturer fører til skovbrande, der kan drive folk fra hus og hjem, påpeger Jørgen Eivind Olesen.

“Jeg ville ikke brokke mig som dansker, fordi det jo er ganske få dage om året, at vi har hedebølge – selv hvis vi kigger ud i fremtiden. Og det er intet i forhold til, hvad de må leve med nede sydpå,” siger han.

Hvis du kan lide TjekDets artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her eller Instagram ved at klikke her. Du kan også tilmelde dig TjekDets gratis nyhedsbreve, hvor vi tipper dig om vores seneste faktatjek, advarer om digital svindel og deler seneste nyt om mis- og desinformation – direkte i din mailindbakke. Tilmeld dig nyhedsbrevene her.