Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Søren Espersen har ret i, at flertallet af afghanere støtter sharia. Men det betyder ikke, at de støtter Taliban

Faktatjek 26. aug 2021  -  7 min læsetid
This describes the image
Taliban-krigere venter på at få serveret frokost på en restaurant i Afghanistans hovedstad, Kabul, den 26. august. Foto: Wakil Kohsar/AFP/Ritzau Scanpix
  • Størstedelen af den afghanske befolkning er tilhængere af sharia-lovgivning og Talibans måde at lede landet på, hævder Dansk Folkepartis Søren Espersen

  • Men ifølge samfundsdebattør Khaterah Parwani viser data langt fra, at flertallet af afghanerne støtter Taliban

  • Søren Espersen har ret i, at de fleste afghanere støtter sharia-lovgivning. Men Khaterah Parwani har også ret i, at de fleste afghanere ifølge undersøgelser ikke støtter Taliban

  • Sharia kan nemlig tolkes på mange forskellige måder og er ikke ensbetydende med sympati for Taliban, siger forskere

  • Selvom kun en beskeden del af afghanerne støtter Taliban, går et stort flertal ifølge undersøgelse ind for stening og piskeslag som afstraffelsesmetoder

I kølvandet på Talibans magtovertagelse i Afghanistan havde DR 18. august inviteret til debat om, hvordan det kunne gå så galt i Afghanistan efter 20 års vestlig, militær tilstedeværelse.

Blandt deltagerne var Søren Espersen, der er udenrigsordfører for Dansk Folkeparti, og Khaterah Parwani, der selv er flygtet fra Afghanistan i 80’erne, og som nu er samfundsdebattør og direktør for organisationen LØFT, der har til formål at hjælpe unge ud af social kontrol.

Cirka 45 minutter inde i programmet opstod der uenighed blandt de to, da talen faldt på, om den afghanske befolkning støtter Taliban og sharia-lovgivning eller ej.

“Flertallet af afghanere er altså tilhængere af sharialov og vil gerne have den på den måde, som Taliban og Al-Qaeda kører den,” sagde Søren Espersen, hvortil Khaterah Parwani svarede, at det er "stik imod al data" at påstå, at flertallet af den afghanske befolkning holder med Taliban.

This describes the image
Søren Espersen var som Dansk Folkepartis udenrigs- og forsvarsordfører inviteret til debat om Afghanistan hos DR den 18. august. Her påstod han, at flertallet af afghanerne støtter sharia og den måde, Taliban fortolker loven på. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix


Fronterne er altså trukket op mellem de to parter, og TjekDet har derfor spurgt tre forskere med ekspertise i islam, Afghanistan og Taliban, hvem der har ret.

På den ene side har Søren Espersen ret i, at det afghanske flertal støtter sharia-lovgivning.

Men det betyder ikke, at de støtter Taliban. For på den anden side viser flere undersøgelser, som Khaterah Parwani påpeger, at kun en lille del af den afghanske befolkning støtter oprørsbevægelsen.

Overvældende flertal støtter sharia

Da vi spørger Søren Espersen, hvorfra han ved, at flertallet af afghanerne støtter sharia-lovgivning, henviser han til en rapport fra tænketanken Pew Research Center fra 2013.

Her står, at 99 procent af den muslimske del af den afghanske befolkning mener, at sharia skal være landets officielle lov. Da 99 procent af Afghanistans befolkning er muslimer, er der altså tale om et overvældende flertal af landets befolkning.

Khaterah Parwani peger derimod på en undersøgelse af udviklingsorganisationen The Asia Foundation fra 2019, der viser, at godt og vel 13 procent af den afghanske befolkning har enten ‘stor’ eller ‘lille’ sympati for Taliban, mens mere end 85 procent overhovedet ingen sympati har for Taliban.

En lignende undersøgelse lavet af konsulentvirksomheden ATR Consulting fra 2014 viser, at kun 12,7 procent af afghanske mænd ønsker, at Taliban skal regere landet, mens blot 1,6 procent af kvinderne ønsker det samme.

Undersøgelserne skal dog læses med visse forbehold. Det kan nemlig være svært at lave præcise befolkningsundersøgelser i et land som Afghanistan. Det vender vi tilbage til.

Men undersøgelserne tyder altså på, at selvom langt de fleste afghanere går ind for sharia-lovgivning, ligesom Taliban gør, sympatiserer kun en meget lille del af den afghanske befolkning med oprørsgruppen. 

Og det giver god mening, siger Jakob Skovgaard-Petersen, der er professor og forsker i blandt andet islamisk lov ved Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet.

"Man kan godt være for sharia og den betydning, der ligger i ordet, men imod Taliban," siger han.

Hvad er sharia?

På arabisk betyder sharia ’den vej vandet løber’ og dækker over en kompleks samling af normer, der er hentet fra religionens hellige skrifter, herunder Koranen.

 

Sharia skal ikke forstås som en endelig lovbog, som man kan slå op i for at finde handling og eventuel straf. Det er derimod et begreb, der beskriver Guds åbenbarede anvisninger til et ideelt muslimsk liv, der dækker over alt fra, hvad du må spise, hvem du må gifte dig med, og hvordan du skal opføre dig i forhold til andre.

 

Det blandes ofte sammen med ’islamisk lov’, som er et konkret lands fortolkning af sharia, og som altså kan se meget forskellig ud, alt efter hvordan visse regler og påbud bliver fortolket. Denne politisering af islam kaldes også for islamisme.

 

Kilder: DIIS, religionsforsker Niels Valdemar Vinding, Jakob Skovgaard-Petersen & Tore Hamming

Sharia er ikke én lov

Sharia er en bred palette af forskrifter, som muslimer forventes at leve op til. For eksempel skal man ifølge sharia holde sig ren, bede fem gange om dagen og lade være med at lyve, forklarer Jakob Skovgaard-Petersen.

"Muslimer vil altid score højt på støtte til sharia, men det er ikke nødvendigvis et politisk program. Det kan sagtens være, at en muslim med sin støtte til sharia bare mener, at man skal tage på pilgrimsfærd og faste til ramadan. Så sharia har en meget udvidet og lidt vagere betydning, end den ofte bliver fremlagt,” siger han.

Tore Hamming, der forsker i militant islamisme ved The International Centre for the Study of Radicalisation i hollandske Haag, har samme udlægning.

“At 99 procent støtter sharia betyder sådan set bare, at hovedparten af afghanerne identificerer sig som muslimer, og derfor vil de gerne have et system, der er relateret til islam. Det er det, de mener, når de afgiver deres sympati for sharia,” siger han.

Afghanistan er den absolutte topscorer i tilslutningen til sharia ifølge Pew Research Centers undersøgelse. Men også i mange andre lande støtter et stort flertal af muslimer sharia som officiel lov.

I lande som Marokko, Pakistan og Malaysia er det mere end 80 procent, og i Irak lyder tallet på 91 procent. Men den store tilslutning til sharia i de pågældende lande betyder ikke, at landenes love er ens, påpeger Tore Hamming.

“Sharia-lovgivning betyder egentlig bare, at det er en lov, der er lavet på baggrund af de religiøse skrifter. Det er så op til fortolkning, hvad den lov er,” siger han.

Overlap mellem Taliban og afghanere

Ifølge undersøgelsen fra Pew Research Center er der dog dele af sharia, som Taliban og flertallet af afghanerne i grove træk fortolker ens.

Undersøgelsen viser nemlig, at 81 procent af de muslimer i Afghanistan, der mener, at sharia skal være landets gældende lov, går ind for fysisk afstraffelse som afhugning af hænder og piskeslag ved tyveri og røveri. 85 procent går ind for stening ved utroskab.

“Det er tilsyneladende ikke, fordi Taliban hugger hænderne af folk, at afghanerne ikke kan lide dem,” vurderer Jakob Skovgaard-Petersen.

Skillelinjen mellem befolkningen og Taliban lader i højere grad til at skyldes etnicitet end fortolkning af sharia, påpeger han. Det samme fremhæver Mona Kanwal Sheikh, der er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, hvor hun forsker i blandt andet Taliban.

Taliban repræsenterer nemlig primært pashtunerne, der udgør knap halvdelen af landets befolkning og er én af flere etniske grupper i Afghanistan. 

“Man kan godt tilhøre en anden etnisk gruppering og gå ind for sharia i den form, som Taliban gør, men ikke støtte Taliban som bevægelse,” siger hun.

 

Ifølge Mona Kanwal Sheikh kan slægts- og klanforhold også spille en væsentlig rolle. Afghanistan består nemlig af mange lokalområder, hvor der hersker forskellige forståelser af, hvem der bestemmer i området.

“Taliban er autoriteten i eksempelvis Helmand (Sydafghanistan, red.), hvor de har let ved at mobilisere deres autoritet, fordi de stammer fra området,” siger hun.

“De områder, hvor Taliban har sværere ved at finde fodfæste, er de områder, hvor de ikke har slægtsrelationer. Her bliver de anset som nogen, der kommer fra fremmede egne. De lokale normer er altså ofte stærkere end identifikationen med staten,” forklarer hun.

Usikre undersøgelser

Det vrimler ikke ligefrem med undersøgelser om afghanernes forhold til Taliban. Og som tidligere nævnt er der flere forhold, der gør, at de undersøgelser, som foreligger, bør læses med forbehold. 

Når afghanerne eksempelvis bliver spurgt til, hvad de mener om Taliban og sharia, kan det være svært at vide, om de svarer det, de rent faktisk mener, eller det, de tror, de skal sige.

"I vesten har vi lidt en opfattelse af, at folk altid tænker dybt og inderligt over, hvad de mener, inden de svarer. Men mange steder i autoritære stater tænker folk lynhurtigt, hvad de skal svare for ikke at få ørerne i maskinen eller for at virke patriotiske. Det kræver noget at nå dertil, hvor befolkningen er så tryg, at de slet ikke tænker, hvad der er det strategisk rigtige at svare her og nu," siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Af den grund kan det tænkes, at flere afghanere ville udtrykke sympati for Taliban, hvis man foretog en ny undersøgelse nu, hvor Taliban har magten i landet, siger han.

Han påpeger også, at det i patriarkalske samfund som det afghanske kan være svært at få kvinder til at deltage i undersøgelser. I metodeafsnittet i rapporten fra Pew Research Center kan man da også læse, at flere mænd end kvinder har svaret på undersøgelsens spørgsmål. 

The Asia Foundation bemærker i deres rapport, at sikkerheden og fremkommeligheden i visse regioner af Afghanistan har besværliggjort arbejdet, og at det kan have påvirket de endelige resultater.

“Det er ikke, fordi man ikke kan bruge de her rapporter. Man skal bare være opmærksom på forbeholdene. Det er det muliges kunst,” siger Jakob Skovgaard-Petersen.

Artiklen fortsætter under billederne


Ung befolkning er kritisk over for Taliban

Et andet væsentligt forbehold ved Pew Research Centers rapport er, at undersøgelsen blev foretaget i 2011. Det er den, der blandt andet viser, at et klart flertal af afghanerne går ind for straffe som stening, piskeslag og afhugning af hænder. 

Afghanernes svar er altså 10 år gamle, og der er sket meget på den tid, påpeger Jonathan Evans, der er forskningsassistent ved Pew Research Center. Han understreger, at den nuværende gruppe af 18-27-årige afghanere, der var for unge til at blive spurgt i 2011, har levet størstedelen af deres liv uden Taliban ved magten.

“Det seneste årti har været præget af massiv international indflydelse, så der kan være sket en stor holdningsændring på tværs af demografiske grupper, eksempelvis ud fra køn og alder,” skriver han i en mail til TjekDet og tilføjer:

“Med så meget usikkerhed i det seneste årti ved vi ikke, om vores data er repræsentativ for den afghanske befolkning i dag.”

Mona Kanwal Sheikh påpeger, at den afghanske befolkning generelt er meget ung, og netop de mange unge er i udgangspunktet kritiske over for Taliban og deres styreform, vurderer hun.  

“De unge afghanere har hørt om Taliban som et undertrykkende regime, der ikke var i stand til at levere visse ydelser. Så alder og generation betyder noget i forhold til, om man kan acceptere Taliban ved magten,” siger Mona Kanwal Sheikh.

Søren Espersen: Afghanistan mest islamistisk

TjekDet har spurgt Søren Espersen, om han mener, at det at udtrykke støtte til sharia er det samme som at udtrykke støtte til Taliban.

"Det ved jeg jo ikke. Det her er en almindelig politisk debat, og jeg synes virkelig, der er tal, der underbygger det, jeg siger. Jeg kan jo ikke vide, hvilke fraktioner der findes, men jeg ved bare, at Taliban inden 2001 var umådeligt populære i Afghanistan og også stadig er det,” siger han.

Han tilføjer, at det blandt andet kan ses ved, at den afghanske hærs modstand mod Taliban var stort set fraværende, da Taliban for nyligt overtog magten. Det er ifølge Søren Espersen et klart bevis på, at der ingen interesse var i at bekæmpe oprørsgruppen.

Men den begrænsede modstand har sandsynligvis andre forklaringer end støtte til Taleban, vurderer forskere over for TjekDet.

Søren Espersen understreger, at hovedpointen med hans udsagn i DR-studiet er at gøre opmærksom på, hvad Afghanistan i hans optik er for en størrelse.   

"Jeg synes, det står temmelig klart, at Afghanistan nok er det mest islamistiske land på jorden," siger han.

Opdateret 2. nov 2021