Valgforskere: EU’s meningsmålinger tegner for lyserødt billede af unionen

Faktatjek 2. maj 2024  -  4 min læsetid
Tjekdet
EU's officielle meningsmålinger, Eurobarometret, undervurderer systematisk EU-kritiske holdninger, siger valgforskere. Foto: Nathalie Damgaard Frisch (grafik)
  • Eurobarometret, der er EU's eget meningsmålingsinstitut, har netop udgivet sin seneste officielle meningsmåling inden europaparlamentsvalget

  • Den tegner et billede af en EU-positiv europæisk befolkning og bliver omtalt af EU-begejstrede politikere 

  • Men valgforskere finder graverende metodiske fejl og kritiserer Eurobarometret for systematisk at undervurdere EU-kritiske stemmer

Null

Europa-Parlamentets præsident, Roberta Metsola, glæder sig i øjeblikket over, at et flertal på 56 procent af europæerne ønsker mere magt til Europa-Parlamentet. Og Moderaternes spidskandidat til Europaparlamentsvalget, Stine Bosse, hylder, at særligt mange danskere - hele 87 procent - har i sinde at stemme 9. juni. 

Men bag de udtalelser står EU’s officielle meningsmåling, Eurobarometret, der af valgforskere møder kritik for at være så metodisk svag, at man ikke bør stole på resultaterne. 

“Eurobarometeret er et politisk redskab til at fremhæve positive ting ved det europæiske projekt, og det er betalt af Europa-Kommissionen. Sådan har det altid været, og det afspejler sig også her,” siger Kasper Møller Hansen, der er valgforsker og professor i statskundskab på Københavns Universitet.

EU skriver selv, at Eurobarometret leverer “kvalitet og relevant data” til eksperter, forskere, medier og offentligheden. Gennem tiden er undersøgelserne refereret af stribevis af politikere, organisationer og medier.

Meningsmålingens seneste udgave, der udkom i april, er citeret af store internationale nyhedsbureauer. Og britiske The Guardian har ud fra meningsmålingen skrevet, at fattigdom er et større tema for EU-vælgere end migration. Herhjemme har dagbladet Information og pro-EU organisationen Europabevægelsen viderebragt tal fra Eurobarometret.

Men ifølge valgforskere er der i EU’s udarbejdelse af meningsmålingen truffet metodiske valg, der kan få europæerne til at fremstå mere EU-positive, end de reelt er.

“Jeg tør ikke sige, hvor stor en skævvridning, der er tale om. Men mit bud vil være, at Eurobarometret giver et overestimat af befolkningens støtte til EU,” siger Rune Stubager, valgforsker og professor i statskundskab på Aarhus Universitet.

Afvist ved døren

Det er ikke første gang, Eurobarometret møder kritik. I 2019 kunne Information gennem aktindsigt i materialet bag meningsmålingerne fortælle, at svarprocenterne var forbløffende lave, og at Eurobarometret systematisk overvurderede europæernes opbakning til EU.

Eurobarometret oplyste da til Information, at de ville forbedre kvaliteten af meningsmålingerne.

Men fem år senere og på tærsklen til et Europaparlamentsvalg kan valgforskere ikke få øje på nævneværdige forbedringer af EU’s officielle meningsmålinger. De halter stadig og af de samme årsager.

Fakta: Eurobarometer

Europa-Kommissionen har lavet Eurobarometer-målinger siden 1974. Siden 2007 har også Europa-Parlamentet udarbejdet målinger med navnet Eurobarometret. 

 

Analyseinstituttet Verian, der tidligere har haft navnet Gallup, står bag indsamlingen af svar, og Eurobarometret står selv for at behandle data efterfølgende.

 

I alt har 26.411 europæere fordelt på de 27 EU-lande deltaget i meningsmålingen. 750 interviews er foregået online. Resten af svarene er hentet ved besøgsinterview. Respondenterne er blevet stillet en lang række spørgsmål om EU-institutioner og EU-politik.

 

For eksempel om de har i sinde at stemme til valget, hvilke politiske emne de vægter højt, eres generelle holdninger til EU’s institutioner og indflydelse og om fremtiden for EU.
 

Kilde: Eurobarometer

“Meningsmålingen risikerer at tabe den del af befolkningen, der ikke ønsker mere EU, og at tegne et forkert billede af, hvor befolkningen reelt står. Det er vigtigt, så vi ikke står i en situation, hvor offentligheden, Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen får et forkert billede,” siger Kasper Møller Hansen.

Han glæder sig over, at EU i det mindste er blevet mere åbne om, hvordan de udfører meningsmålingen. Men Eurobarometret holder fast i at samle europæernes svar ind på en måde, “som stort set alle andre målinger er gået væk fra.”

I stedet for at stille spørgsmål over telefon eller få respondenterne til at klikke ind på nettet, gør Eurobarometret stadig brug af besøgsinterview, hvor en person fra et analysebureau skal ind i respondenternes hjem og stille dem spørgsmål om EU. 

I enkelte lande, herunder Danmark, er en lille del af interviewene lavet ved videoopkald. 

Lave svarprocenter i adskillige lande vidner om, at mange europæere ikke er interesseret i at snakke EU ved køkkenbordet med en fremmed. Danmark ligger lavt med en svarprocent på 31,6, mens lande som Tyskland, Finland og Italien ligger endnu lavere.

Begge valgforskere peger på, at besøgsinterviewene giver en skævvridning. Er man meget kritisk over for EU, er man mindre tilbøjelig til at lukke en person med stakkevis af EU-spørgsmål ind i eget hjem. Og personer med længere uddannelser er mere interesserede i at deltage i den type undersøgelser. 

“Det her er en af de eneste undersøgelser i Danmark, der bliver lavet ved besøgsinterview. Det er længe siden, vi er gået væk fra det, for det er også ekstremt dyrt og virkelig svært at komme indenfor i folks hjem,” siger Kasper Møller Hansen.

Ignorerer uddannelse

Det er ikke usædvanligt, at stikprøver til undersøgelser ikke er tilstrækkeligt repræsentative for befolkningen. Man kan ende med at have samlet relativt mange svar fra eksempelvis personer med lange uddannelse, kvinder eller fra vælgere, der har stemt Venstre ved seneste folketingsvalg. I de tilfælde vil forskere og analyseinstitutter vægte svarene for at afhjælpe problemet.

Men det undlader Eurobarometret at gøre tilfredsstillende, siger forskerne. Meningsmålingen justerer hverken for uddannelse og politisk holdning. Det vil sige, at EU-positive respondenter kan være stærkt overrepræsenterede, uden at Eurobarometret gør noget forsøg på at tage højde for det. 

“Frygten er, at de ender med at have respondenter med lange uddannelser, der er mere positive over for EU. Det kunne man justere for. Men det vælger Eurobarometret bevidst ikke at gøre af en eller anden grund. Det er jo ellers ikke specielt svært, når de kan de andre ting,” siger Kasper Møller Hansen.

Adskillige steder i Eurobarometrets seneste udgivelse fremgår det ellers, at de kender længden på respondenternes uddannelse. Rune Stubager har selv konstateret i Valgundersøgelsen 2022, at folk med korte uddannelser er mere EU-kritiske. Derfor er det en klar mangel i Eurobarometret, at det ikke tager højde for uddannelse.

“Eurobarometret har en stikprøve, der formentlig er skævt sammensat på uddannelse, men det tager de ikke højde for i behandling af data, så de får formentlig et overestimat af befolkningens støtte til EU,” siger Rune Stubager.

TjekDet har spurgt Eurobarometret, hvorfor de holder fast i besøgsinterview, og hvorfor de undlader at justere resultaterne for uddannelsesniveau og politiske holdninger. Men Eurobarometret har ikke reageret på TjekDets henvendelse.

Stine Bosse, Moderaternes spidskandidat til europaparlamentsvalget, er en af de politikere, der har delt resultater fra Eurobarometret. I en mail svarer hun på, om hun vil blive ved med at omtale meningsmålingen:

"Jeg så godt, at metoden blev drøftet - særligt af dem, der kom dårligst ud. Det er vigtigt at prøve at undgå fejlslutninger. Metodeforskelle og balancering af resultater vil altid være et emne. Jeg vil selvfølgelig bruge resultater, hvor afsenderen må formodes at have en grundlæggende ordentlig tilgang til deres målinger. Næste gang kan det være Moderaterne, der oplever sig klemt i en metode for en måling."

Efter artiklens udgivelse har Eurobarometret sendt TjekDet en mail, hvori de forsvarer meningsmålingens metode. For eksempel mener de ikke, at det ville give andre resultater at vægte for uddannelsesniveau. Og de holder fast i besøgsinterview, så respondenterne kan få uddybet og forklaret spørgsmål undervejs.

Hvis du kan lide vores artikler og vil være sikker på ikke at gå glip af den nyeste, så følg os på Facebook ved at klikke her.

Opdateret 23. maj 2024