Bemærk Denne artikel blev udgivet for over en måned siden

Viral grafik bruger udokumenterede tal om risikoen ved mundbind

17. aug 2020 -
5 min læsetid
This describes the image
Foto: Abhilash Jacob/Pixabay
  • Facebookopslag sætter tal på, præcist hvor stor risikoen for at blive coronasmittet er, hvis man bruger mundbind.
  • Men tallene i opslaget kan ikke dokumenteres.
  • Det er tæt på umuligt at konkludere så specifikke tal, og der er flere forbehold at tage, når det handler om smitterisiko i forskellige situationer, siger eksperter.
  • De roser dog opslagets overordnede budskab om afstand og brug af mundbind.
Bemærk: Denne artikel, som undersøger en påstand, der relaterer til coronavirus-pandemien, er mere end 24 timer gammel. Situationen udvikler sig løbende. Faglige vurderinger og data, der var rigtige for nogle dage eller uger siden, kan have ændret sig eller ikke længere være retvisende. Derfor er det vigtigt at have for øje, hvornår denne artikel er udgivet.

Hvis en smitsom person ramt af coronavirus hoster eller nyser tæt på en rask person, er der angiveligt 90 procent risiko for overførsel af virus, hvis ingen af dem har mundbind på. 

Omvendt skulle der ikke være skyggen af risiko for at blive smittet, hvis både den smitsomme og den raske person har mundbind på og desuden holder to meters afstand.

Situationerne er illustreret i en grafik i et facebookopslag, der er delt mere end 22.000 gange. I alt viser grafikken i facebookopslaget fem tænkte situationer, hvor en smitsom person og en rask person står over for hinanden.

Artiklen fortsætter under billedet 

This describes the image
Foto: I facebookopslaget er der opstillet fem situationer med tilsyneladende forskellig smitterisiko. Der er dog ikke angivet en kilde, og forskere kan ikke genkende tallene. Screenshot fra Facebook

Men risikoen for smitte kan slet ikke stilles op med så skråsikre tal, siger eksperter, TjekDet har talt med. 

“Der er ikke dokumentation for at sætte procenter på risikoen for at blive smittet i de forskellige situationer. Det vil være et skøn, for det er svært at angive præcist,” siger professor Thomas Benfield, der forsker i infektionssygdomme på Hvidovre Hospital.

Mangel på evidens

Brugen af mundbind er stadig et underbelyst område, understreger forskerne, TjekDet har talt med. Og blandt den smule forskning, der findes, kender de ikke til studier, hvor smitterisikoen i en given situation kan fastslås i præcise procentsatser.

Ifølge Reimar W. Thomsen, der er overlæge og lektor i klinisk epidemiologi på Aarhus Universitetshospital, ville der da også være et etisk problem i at undersøge smitterisikoen, som det fremstilles i de forskellige scenarier i grafikken.

“Det ville kræve en patient, som er syg og har målelig virus i sine luftveje, som så skal hoste eller nyse direkte ind i hovedet på andre folk. Men det kan man jo ikke gøre rent etisk, for så risikerer man at gøre raske folk syge med overlæg. Derfor kan man heller ikke videnskabeligt fastslå, hvor stor smitterisikoen præcis er i procent,” siger han.

Artiklen fortsætter under billedet

This describes the image
Foto: Reimar W. Thomsen er overlæge og lektor i klinisk epidemiologi på Aarhus Universitetshospital. Lise Balsby/Aarhus Universitet

Et andet problem med procentsatserne er, at smitterisikoen i praksis er mere kompliceret end som så. Nogle mennesker er superspredere, der smitter mere end andre, og nogle bruger deres mundbind forkert og får derfor ikke den ønskede effekt ud af det.

Der er med andre ord for mange forbehold at tage til at kunne sætte specifikke procentsatser på smitterisikoen i givne situationer, siger Thomas Benfield.

“De her enkelte situationer afhænger jo af mange ting: Om man bruger et ordentligt mundbind. Om man bruger det rigtigt. Om man er inde eller ude og så videre. Hvis man forestiller sig, at den ene part med mundbind ikke har det rigtigt på, og der lander en dråbe på en overflade i nærheden, så kan vedkommende jo godt få det skrabet op i munden,” siger han.

Der er altid en risiko

De mange usikkerheder gør, at det i forskernes øjne er forkert, når det i grafikken påstås, at der slet ingen smitterisiko er ved, at en smitsom og en rask person - begge med mundbind - holder to meters afstand.

“Af bitter erfaring må jeg sige, at det er tæt på umuligt at opnå nul procents risiko i mit fag. Der er altid undtagelser, og der er altid situationer, hvor folk alligevel bliver smittet, selvom man har taget alle tænkelige forholdsregler. Man kan komme nær nul, men jeg ville aldrig turde sige det med sikkerhed,” siger Thomas Benfield.

Artiklen fortsætter under billedet

This describes the image
Foto: Thomas Benfield er professor og overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling på Hvidovre Hospital. Hvidovre Hospital

Også situationen i den anden ende af skalaen, hvor to personer uden mundbind angiveligt har 90 procent risiko for smitte, er sandsynligvis overdrevet, vurderer Reimar W. Thomsen. 

Han nævner som eksempel krydstogtskibet Diamond Princess, der tilbage i januar blev ramt af et coronaudbrud blandt skibets 3.700 passagerer og besætningsmedlemmer. 

“Folk var sammen i flere uger op og ned ad hinanden, i begyndelsen uden mundbind. Det var ekstremt smitsomme forhold, men alligevel endte kun 20 procent med at blive smittet. Man har jo også sit immunforsvar, og mængden af virusudskillelse ved et host eller nys varierer, så 90 procent risiko i den situation tror jeg ikke på. Men det er ikke dokumenteret, så man kan selvfølgelig ikke afvise det fuldstændig,” siger han.   

Overordnet set et godt budskab

Men selvom begge forskere er forbeholdne over for procentsatserne i grafikken, understreger de, at den også indeholder gode elementer. 
 
Det generelle budskab om at holde afstand, og at brug af mundbind som udgangspunkt mindsker smitterisikoen, er prisværdigt, mener Reimar W. Thomsen. 

“Rangordenen oppefra og ned er egentlig god nok. Den er ret pædagogisk, for den forenkler budskabet, som overordnet set er fint. Så på den måde er jeg som læge egentlig ikke så ked af figuren. Man skal bare tage procentsatserne med et gran salt,” siger han.

TjekDet ville gerne have spurgt facebookbrugeren bag det populære opslag, hvor tallene stammer fra. Men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelse. 
 

Opdateret 31. aug 2020