WHO kan ikke tvinge alverdens lande til at indføre vaccinepas og krav om mundbind med foreslået traktatændring

Når Verdenssundhedsorganisationen (WHO) fra på søndag afholder den 75. verdenssundhedsforsamling, skal medlemslandene tage stilling til et forslag, som den amerikanske regering har fremsat.

Forslaget kommer med ændringer til de internationale sundhedsregulativer, der udstikker retningslinjer for, hvordan WHO og medlemslandene skal samarbejde for at forhindre sygdomme i at sprede sig over verden.

Det har vakt bekymring på sociale medier, hvor flere deler et opslag fra LinkedIn om, at ændringerne overlader magt til WHO, så organisationen fremover kan bestemme, hvilke sygdomsforebyggende tiltag der skal gælde i medlemslandene. Det kunne for eksempel være krav om mundbind, vacciner og nedlukninger.

Men ifølge en række danske og internationale eksperter, som TjekDet har været i kontakt med, er bekymringen uden grund.

Selv hvis det amerikanske forslag bliver vedtaget – og det er endnu ikke sikkert – vil WHO stadig kun kunne anbefale medlemslandene sygdomsforebyggende tiltag. De kan ikke tvinge landene til at følge dem.

Flere brugere på sociale medier har delt dette LinkedIn-opslag, der med henvisning til det amerikanske ændringsforslag advarer om, hvilke magtbeføjelser WHO angiveligt snart kan få. Opslaget er beskåret. Foto: Skærmbillede

Ikke ret magtfuld

Adam Kamradt-Scott, der er professor i global folkesundhed ved Det Europæiske Universitetsinstitut i den italienske by Fiesole, er overrasket over, at forslaget overhovedet bliver udlagt, som om det skulle give WHO magt til at fremsætte krav om tiltag som digitale vaccinepas og mundbind.

”Intet kunne være længere fra sandheden,” siger han.

”Som med al anden international ret er sundhedsregulativerne underlagt landenes suverænitet. Det betyder, at det ene og alene er op til landenes egne regeringer, hvordan de reagerer på sygdomsudbrud, epidemier og pandemier med foranstaltninger som for eksempel mundbind.”

Han bakkes op af Kelley Lee, der er professor i sundhedsvidenskab ved canadiske Simon Fraser University og har indgående kendskab til WHO.

”Forslaget har intet at gøre med at pålægge nationale regeringer at indføre bestemte folkesundhedsmæssige foranstaltninger som mundbind og vacciner,” siger hun.

WHO som organisation har kun den begrænsede autoritet, som medlemsstaterne har udstyret den med, forklarer hun. Derfor kan organisationen ikke håndhæve sine anbefalinger over for medlemslandene.

”Ifølge WHO’s forfatningstekst beholder medlemsstaterne deres suverænitet, og WHO kan i det store hele kun give anbefalinger,” siger Kelley Lee.

Det så man eksempelvis i coronakrisens første måneder, hvor Danmark længe stod fast på en begrænset og målrettet teststrategi på trods af, at WHO anbefalede mere generel og omfattende testning.

Bekymringerne om magtoverladelse beror øjensynligt på en fejlopfattelse af, hvor meget magt WHO egentlig har, vurderer Lars Thorup Larsen, der er lektor i statskundskab ved Aarhus Universitet og forsker i sundhedssystemer.

”Udgangspunktet for bekymringen synes at være en opfattelse af, at WHO er ekstremt magtfuld, men opfattelsen inden for faglitteraturen om international sundhed er nok nærmere, at WHO ikke er ret magtfuld. De er ret forsvarsløse, hvis for eksempel en stat som Kina ikke ønsker at spille med,” siger Lars Thorup Larsen.

”Også med det nye forslag er det ret begrænset, hvad WHO reelt kan gøre, hvis et land ikke vil samarbejde.”

Rettet mod Kina

Forslaget, som WHO-medlemslandene skal diskutere, handler primært om i højere grad at forpligte landene til at underrette om sygdomsudbrud, så WHO kan advare mere rettidigt.

Der lægges også op til, at WHO skal kunne erklære folkesundhedsmæssig krise på regionalt plan. Som det er nu, kan WHO kun erklære en såkaldt folkesundhedsmæssig krise af international betydning. 

Forslaget skal samtidig forpligte WHO til at være mere aktivt opsøgende over for medlemsstaterne og i det hele taget gøre det vanskeligere for lande at underrapportere om sygdomsudbrud for at beskytte deres egeninteresser.

Rygte om WHO’s snarlige overtagelse af verdensherredømmet er ren spekulation

USA har stillet forslaget og har med opbakning fra blandt andre EU-landene, Storbritannien og Indien skubbet på for at opdatere og modernisere sundhedsregulativerne.

Og hos flere af forskerne, TjekDet har talt med, er der ingen tvivl om, hvad der ligger til grund for forslaget.  

”Det kommer klart som en reaktion på diskussionen om, hvorvidt WHO kunne have presset Kina til hurtigere at informere åbent om covid-19,” vurderer Lars Thorup Larsen.

En gentagelse af historien

De internationale sundhedsregulativer blev vedtaget i 1969 og blev senest ændret i 2005 i kølvandet på SARS-epidemien, der hærgede i særligt Kina i starten af 00’erne.

WHO kritiserede dengang Kina for ikke hurtigt nok at informere om den lungebetændelseslignende sygdom og for landets manglende samarbejde med det internationale samfund. Det havde været bedre, hvis WHO var blevet inddraget i virusudbruddets tidlige faser, understregede den daværende generaldirektør, Gro Harlem Brundtland, dengang ifølge BBC.

”Når jeg siger, at det ville have været bedre, betyder det, at jeg som generaldirektør for Verdenssundhedsorganisationen siger: næste gang noget mærkeligt og nyt opstår noget sted i verden, så fortæl os det så hurtigt som muligt,” lød det fra generaldirektøren.

Trods den utvetydige opfordring gentog historien sig mere eller mindre seksten år senere, da en ny SARS-virus – nemlig coronavirussen SARS-CoV-2 – i slutningen af 2019 blev opdaget i byen Wuhan i den kinesiske Hubei-provins.

Denne gang fik Kina kritik for at tilbageholde data om tidligt smittede personer og for at modarbejde en WHO-ledet undersøgelse, som skulle spore virussens oprindelse.

Og det er altså i det lys, man skal se det nylige forslag fra USA.

”WHO’s autoritet er minimal og mange anser det som et problem, fordi det forhindrer WHO i rettidig og præcis overvågning og monitorering af sygdomme. Man kan ikke være sikker på, at nationale regeringer informerer om det, hvis en sygdom er i udbrud. Og WHO kan ikke beordre dem til at gøre det, men blot spørge pænt,” siger Kelley Lee.

Nej, her afslører WHO-direktør ikke, at nogle lande bruger coronavacciner til at slå børn ihjel

Ifølge Adam Kamradt-Scott sker det ofte, at lande trodser deres forpligtelser over for de internationale sundhedsregulativer til stor fortrydelse for andre lande. Men sundhedsregulativerne er juridisk set et meget svagt instrument, og det rokker de amerikanske ændringsforslag ikke ved. 

”Hvis regeringer ikke indrapporter sygdomstilfælde inden for den tidsramme, de har forpligtet sig på, eller hvis de ikke har opbygget den nødvendige folkesundhedsmæssige kapacitet til at forebygge, opspore og inddæmme et sygdomsudbrud, er der ingen konsekvenser. Ingenting. Nada. Nul.”

Holder fast i tolkning 

LinkedIn-opslaget, der beskriver den påståede suverænitetsafgivelse, er ikke længere tilgængeligt. Og det skyldes ifølge Peter Vestergaard, der er manden bag, at LinkedIn har lukket ned for hans konto. 

Han skrev opslaget, fordi han synes, det er bekymrende, hvis Danmark ikke længere er herre over, hvordan pandemier skal håndteres hertillands, og at det i stedet er WHO, der fremadrettet bestemmer, om danskerne skal vaccineres eller bære mundbind. 

Foreholdt, at forslaget efter forskernes vurdering ikke lægger op til suverænitetsafgivelse, svarer han:

"Men så er vi uenige."

Han mener ikke, at forskerne, TjekDet har talt med, nødvendigvis er bedre til at vurdere spørgsmålet, end han er. 

"Jeg læste det der forslag, og det (at der lægges op til at overdrage suverænitet til WHO, red.) var min konklusion ud fra det," siger han.

Han giver ikke meget for argumentet om, at WHO i det store hele kun kan anbefale diverse tiltag, og at medlemslandene ikke bliver tvunget til at følge dem.

"Vi har lige set en pandemi, hvor WHO i den grad har styret, hvordan landene har gjort tingene. Jeg synes, det er påfaldende, hvis alle landene synes, at lige præcis det, WHO siger, er helt rigtigt, og derfor gør lige præcis, hvad WHO siger."